Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salturt ... - Ordbøgerne: T - tydelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
Salturt—Salving
410
tydelig—tykkelse
Salturt (salicornia), planter af meldefamilien, de
udmarker sig særlig ved sin saftighed og sit indhold af
mineralsalte. Flere arter ved Middelhavets kyster, hos
os én art, s. herbacea. Alle s. er grenede, kortleddede
planter, uden tydelige blade. S. anvendtes tidligere
ligesom sodaurt til fremstilling af soda. Indeholder ogsaa
en liden mængde jod og benyttes derfor sammen med
alger o. a. strandplanter til jodudvinding.
Saltykov, Michail Jevgrafovi tsj (1826—89),
mere kjendt under pseudonymet Schtschedrin,
be-kjendt rus. satiriker. Begyndte allerede som skolegut at
skrive vers. I 1844 kom han i statens tjeneste, men
blev paa grund af nogle satiriske fortællinger forvist til
Viatka, men benaadet 1855 ved Alexander Il’s
tronbestigelse. Fra 1868 ofrede S. sig for den politiske satire.
Hans satirer er ofte, paa grund af de russiske
presseforhold, skrevet i en allegorisk form, der gjør dem
vanskelige at opfatte for udlændinger. S. arbeidede fra 1868
i «Sovremennik» under Nekrassov; efter dennes død i
1878 blev han chefredaktør. Senere var han medredaktør
af «Fædrelandske blade». Af S.s verker kan nævnes:
«Breve fra provinsen», «Tidens tegn», «Mandlige og
kvindelige pompadurer>, «En provinsboers dagbog i St.
Petersburg». Hans samlede verker udkom i 1900.
Saluen (Salwen), elv i Bagindien, udspringer
sandsynlig 3272° n. br., 92° ø. 1. for Grw., i Tibet, kaldes
først Naptschu, idet den flyder i østlig retning, heder
saa Lut se og gaar gjennem den kinesiske provins
Yûnnan, derefter gjennem Schanstaten, danner saa
grænsen mellem Siam og Burma og falder ved Amherst ud
i bugten ved Martaban, 1645 km. lang. Den er af
betydning for fløtning af teaktræ, men er først seilbar ved
mundingen.
Salung (Salyn), i Siam sølvmynt ^ V^ tikal, værdi
omtr. 30 øre, guid- og sølvvegt = 3.82 g.
Salus, Hugo (1866—), østerr. digter, lever som læge
i Prag. Hans digte, af hvilke en hel del først har været
offentliggjort i det bekjendte tidsskrift «Jugend», er
samlet i «Gedichte» (1898), «Neue Gedichte» (1899),
«Ehefrühling» (1900), «Ernte» (1903), «Neue Sachen»
(1904) o. fl. Høiest er han naaet i «Ehefrühling», hvor
han i inderlige og formskjønne vers besynger familielivet.
Har ogsaa skrevet fortællinger («Novellen eines Lyrikers»
(1904) o. a.) samt skuespil, bl. a. «Römische Komödie»
(1909). Hans sidste skrift er «Andersenalmanach» (1911).
Saluât, affyring af et vist antal løse kanonskud fra en
fæstning eller et krigsskib som hilsen eller æresbevisning,
bl. a. paa kongelige fødselsdage, nationale festdage o.s.v.
i alm. med 21 skud. I 1911 blev s. for militære og
civile autoriteter afskaffet undtagen for tiltrædende
fæst-ningskommandanter. Tidligere anvendtes ved militære
begravelser geværsalut, som af ligparaden blev afgivet
over graven. S. benævnes ogsaa vanlig militær hilsen,
særlig med dragen sabel.
Saluzzo, Italien, by i prov. Guneo, ved foden af
Alperne, mellem Po og Varaita; 16 000 indb.
Silkespinderi, korn-, kvæg- og vinhandel.
Salvador, San, se San Salvador.
Salvätor (lat.), frelser.
Salvator Rosa, ital. maler, se Rosa.
Salva venia (lat.), med tilladelse (at sige).
Sa’lve (lat.), «vær hilset».
Salve (lat. ungventum) er et medikament til
udvendig brug, som ved alm. temperatur er halvfast, men
ved legemets varme bliver blød eller næsten flydende.
Grundlaget for en s. er som regel de alm. dyre- og
plantefedtarter som svinefedt, faaretalg, olivenolje og
kakaosmør. Foruden disse egentlige fedtarter anvendes
ogsaa spermacet og voks, endvidere bruges harpiks,
glycerin og vaselin. Til disse indholdsstoffe kan
tilblandes de forskjelligste virksomme stoffe. S. maa være af
jevn, ensartet beskaffenhed og maa ikke lugte harskt.
Salve, skydning fra en militærafdeling med alle mand
samtidig paa chefens kommando. S. letter
haandhævel-sen af ilddisciplinen og kontrollen med
ammunitions-forbruget, men kan kun anvendes, naar afdelingen selv
er ubeskudt og fuldstændig rolig, samt naar forholdene
tillader, at kommandoen høres. Kan undertiden
anvendes ved indskydning, men har forøvrigt kun sjelden
anvendelse nutildags, da infanteriets ild afgives som
enkeltmandsild. S. var før i tiden den mest brugte
ildgivnings-maade. Kunde ogsaa benyttes ved artilleriet.
Salvëre (lat.), bringe i sikkerhed.
Salve regina (lat., «vær hilset, dronning»), latinsk
hymne til jomfru Maria; brugtes af korsfarere 1 det
11 aarh.
Salvesen, Lord Edv^ard Theo d o r (1857—), skotsk
rigsadvokat, solicitor-general, søn af n. skibsreder i Leith
Christian S. S. har doktorgraden i retsvidenskab i
Edinburgh og blev advokat 1880, medlem af Queen’s council
1899, var fredsdommer (sheriff) for grevskaberne
Rox-burg, Berwick og Selkirk 1901—05 og har siden 1905
indehavt sit nuværende embede.
Salvesen, Johan Thomas (1854—), n.
konsulatembedsmand, født i Leith, hvor faderen Ghr. S. (1827
—1911) fra Mandal under firma Ghr. S. & co. havde
grundlagt en meget betydelig skibsrederi-, hvalfangst- og
trælastforretning, hvoraf S. nu er medindehaver. Efter
universitetsuddannelse i Rostock og Edinburgh ansat i
faderens forretning 1873, n.-sv. vicekonsul i Granton
1879—1905, senere norsk konsul i Leith, hvor han en
aarrække var direktør for handelskammeret.
Tjenstgjorde indtil 1905 i 27 aar som officer i et skotsk
regiment og aftraadte med obersts rang. Mange tillids- og
æreshverv i Leith, bl. a. som fredsdommer for grevskabet
Midlothian.
Salvi, Giambattista, se Sasso ferrat o.
Salvie (salvia officinalis), en fleraarig, indtil meterhøi
urt af de læbeblomstredes familie, med blaa blomster i
aks og lancetformede blade, der ligesom de unge grene
er graafiltede. Sterkt aromatisk duftende, indeholder en
æterisk olje, salvieolje, der anvendes i medicinen som
gurglemiddel og som middel mod nattesved. Dyrkes
ogsaa som prydplante i haver.
Salving eller indgnidning af legemet med vellugtende
oljer brugtes fra gammel tid over hele Orienten som
en slags vask og for vellugtens skyld imod
hududdunstninger i det varme klima; s. brugtes særlig ved festlige
leiligheder og fik efterhaanden betydning som en
festceremoni. Jøderne anvendte saaledes s. ved indvielsen
af prester, profeter, konger («Herrens salvede»), jfr.
Messias, d. e. Kristus, den salvede; skikken blev optaget
tydelig — ® deutlich; (t. nok)
augenscheinlich - @ plain; (syn,
lyd) distinct - ® distinct; clair,
net, précis, intelligible.
tydelighed - ® Deutlichkeit f
- @ plainness, distinctness - ®
clareté, netteté, précision,
intelligibilité f.
tydning - ® Auslegen n,
-deut-ung, -legung, Erklärung f — (e) ex-
plaining; interpretation - ®
explication, interprétation f;
déchiffrement m.
tyende - ® Gesinden;
Dienstbote m — @ domestics, servants,
menials pl; servant — ® gens (m
pi) de maison; domestique m.
tyfus — ® Typhus m - ©
typhus (fever) — ® typhus m.
tygge — ® kauen — @ chew,
masticate - ® mâcher; (tobak)
chiquer.
tygning - ® Kauen n — (e)
chewing, mastication — ®
mastication f.
tying (e) vaskning (grubedrift),
tyk — ® dick; (person) ogs.
stark ; (tæt) dicht - @ thick ;
(person) corpulent, stout — ® épais;
(svær) gros; (person) ogs. corpu"
lent; (tæt) ogs. dense.
tykho(ve)det - ® dickköpfig
- ë thick headed,
thick-skulled-® qui a l’esprit épais, la tête dure.
tykhud — ® Dickhäuter m —
@ pachyderm — ® pachyderme m.
tykkelse — ® Dicke f — (§
thickness — ® épaisseur, grosseur
f, embonpoint m, corpulence f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
