Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samarang ... - Ordbøgerne: T - tyndhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415 Samfundet for n. sprog og kultur—Samlingspartiet 416
typification—tyro
krænket. De enkelte medeiere er retssubjekter. Man
skjelner mellem frivilligt s., som kommer istand ved
overenskomst, og tilfældigt s., som skyldes arv,
sammenblanding o. s. V. Enhver medeier kan kræve
opløsning af s. Hvis det er muligt, sker denne ved deling.
For udelelige ting giver N. L. 5—3—51 nærmere regler
om udløsning; praksis synes nu at gaa ud paa, at man
istedet kan kræve auktion.
Samfundet for norsk sprog og kultur blev stiftet
1910 i de Forenede stater ved sammenslutning af
norsklærere ved amerikanske og norsk-amerikanske
undervisningsanstalter. Samfundets formaal er at bevare og
udbrede norsk sprog og kultur i Amerika. Formand
(1912) professor Gisle Bothne.
Samfundsvidenskab, se Socialøkonomi.
Samfærdselsmidler, se Kommunikationer.
Samhära el. Sam har, en smal kyststribe mellem
det abessinske høiland og det Røde hav. Jordbunden
bestaar af koralkalk med overleiret sand, planteveksten
bestaar især af akacier, tamariks og saltplanter, der alle
er tilpasset til et yderst tørt klima.
Samlag kaldes i Norge aktieselskaber med eneret til
indenfor vedkommende kommune at forhandle og
ud-skjænke brændevin og andre spirituosa under
forudsætning af, at denne ordning er billiget af flertallet af
kommunens stemmeberettigede befolkning. Samlagsordningen
har sin oprindelse i Sverige, hvor den 1850 blev indført
i Falun, fra 1865 i forbedret form i Göteborg, hvorfor
den ogsaa ofte kaldes Göteborgsystemet, og herfra ved
lov af 3 mai 1871 i noget afændret form blev overført
til Norge, hvor den hurtig fandt alm. udbredelse. Ved
sterkt at begrænse antallet af salgs- og
udskjænknings-steder og ved at formindske adgangen til profitsalg til
et minimum, har s. i Norge i høi grad fremmet
afholdssagens interesser. Naar et s. oprettes i en kommune,
samles al handel indenfor dens omraade med de sterkt
alkoholholdige drikkevarer paa én haand, idet den
overlades til et for dette formaal dannet selskab, hvis kapital
efter loven kun er berettiget til et udbytte af fem pet.,
medens resten af dets overskud tilfalder det offentlige.
Disse selskaber paalægges desuden at efterleve en række
bestemmelser, hvis formaal er saavidt gjørlig at hindre
misbrug af alkoholdrikkene. Det første norske s. blev
oprettet i Kristiansand 1872, i 1889 var de indført i
samtlige 51 dengang eksisterende kjøbstæder og i de fleste
ladesteder, som dannede en egen kommune. I Kra.
oprettedes s. 1884. Ordningens indførelse betegnede en
epokegjørende reform paa rusdriklovgivningens omraade.
Medens der endnu 1871 fandtes 501 udskjænkningssteder
i landet, var antallet 1898 gaaet ned til 156, hvoraf 13
paa landet, og 1911 var der i hele landet kun tre steder
udenfor de 27 s.-byer, hvor brændevin kunde faaes i
smaasalg. Denne rivende udvikling i afholdsvenlig
retning var lovgivningens verk. De herhenhørende love
blev sterkt skjærpet 1894 og 1904. Ved lov af 17 mai
1904 blev s.s oprettelse og fortsatte bestaaen gjort
afhængig af en folkeafstemning af alle i vedkommende
kommune hjemmehørende mænd og kvinder over 25 aar
(local option). Den trufne afgjørelse gjaldt for fem og
gjælder fra 1905 for seks aar ad gangen. Denne lov
bevirkede, at mange s. blev nedstemt, saaledes 1895, da den
første gang kom til anvendelse, i 11 tilfælde af 15, og
antallet af dem formindskedes hurtig, saa det fra 1 jan.
1910 kun fandtes 27 tilbage. Der var i det aar 33 byer
med tiis. 123000 indb., hvor overhovedet ingen
brænde-vinshandel var tilladt. S.s-ordningen tillægges stor
betydning for ædruelighedens fremme. Medens nemlig
forbruget af brændevin (drik over 21 pet. alkoholstyrke) i
Norge endnu 1876—80 udgjorde aarlig gjennemsnitlig
9092200 liter, d. e. 4.9 pr. indb., var det 1905 sunket til
6 995 000 1. el. 3.3 1. pr. indb. og er senere yderligere
sunket. Det samlede beløb, som efter loven er kommet
staten, kommunerne og almennyttige formaal tilgode af
s.s overskud, udgjorde 1881—1907 51 445 000 kr., d. e. aarlig
gjennemsnitlig 1905000 kr. I henhold til lov af 5 aug.
1897 har staten som sin andel til invalidefondet indtil
30 juni 1911 oppebaaret tiis. 18462 717 kr.
Samlen eller Ytre og Indre S. er navnet paa den
del af Hardangerfjorden, der ligger mellem. Vikør og
Utne. Længde ca. 25 km., bredde 2—9 km. Paa
sydsiden af fjorden den steile isolerede fjeldtop Samlehovden.
Samlingspartiet var i Norge den sammenslutning af
høire og den liberale gruppe af venstre, som fandt sted
under valgene til stortinget høsten 1903. Det første
tilløb til en saadan politisk samling fandt sted under den
sterkt spændte situation i unionsforholdene mellem
Sverige og Norge i 1895. Den bidrog dengang afgjørende
til at samle partierne i stortinget om dagsordenen af 7 juni,
men blev atter trængt tilbage. Først i 1903 nærmede
paany de to partier sig hinanden paa grundlag af
op-naaet enighed i Unionspolitiken. Høire opførte for første
gang udskiftning af det konsulære fællesskab med Sverige
paa sit program, og inden venstre vandt, under
tilskyndelse af Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Michelsen og
Wollert Konow, S. B., den opfatning overtaget, at
op-gjøret med Sverige om konsulatsagen ikke kunde og ikke
burde gjennemføres som et enkelt partis sag. De to
partier gik sammen ved valgene, men seieren var knap: 62
høire- og samlingsvenstre mod 55 venstremænd og
tilhængere af det Blehr’ske ministerium, som dengang var
ved roret. Dette gik af 22 okt. 1903, og professor dr.
Fr. Hagerup blev regjeringschef i spidsen for en
regjering, hvis sammensætning gav udtryk for den nye
partigruppering. Blandt dens medlemmer var Chr. Michelsen,
som kom til at tage ledelsen i den fortsatte samling, hvis
næste og store gjennembrud fandt sted efter afgivelsen
af de Boströmske «lydrigepunkter» i dec. 1904.
Unions-opløsningen blev samlingens historiske daad. Imidlertid
blev samarbeidet mellem de i politiske grundspørsmaal
enige grupper fortsat ogsaa ved valgene 1906. Dette
frembragte i det nye storting uklare partiforhold. En
del af venstre under ledelse af Gunnar Knudsen (s. d.)
brød i jan. 1908 med «samlingen». Resten organiserede
sig i mars 1909 som nyt parti under navnet «frisindede
venstre». Ved stortingsvalgene høsten s. a. traadte dette
i forbund med høire og fik paa stortinget 1910—12 63
repræsentanter (41 høire og 22 frisindede) mod 48 venstre
og 11 socialdemokrater. Denne nye samling affødte den
Konow’ske regjering af 1 feb. 1910. Denne veg 16 feb.
pladsen for ministeriet Bratlie. Efter regjeringsskiftet
er der indtraadt en svækkelse i s., idet en del tingmænd
af s. har meldt sig ud af den frisindede gruppe paa
typification © typisk
fremstilling.
typify © fremstille typisk;
symbolisere; være en type paa.
typisk — (Î) typisch — @
ty-pic(al), representative (of) — (?)
typique.
typo(grapher) ©, typo(te),
typographe ® m, sætter,
typograf.
typographical
typographique (g typografisk, bogtrykker-,
typographie (f)f, typography
@ bogtrykkerkunst ; trykning ;
typografisk udstyr.
typolite @ forstening med
dyreller planteaftryk,
tyr se okse.
tyran — ® Tyrann m — ©
tyrant — ® tyran m.
tyranneau (?) m, smaatyran.
tyranni ~ (t) Tyrannei f - ©
tyranny - ® tyrannie f.
tyrannicide © & ® m,
tyran-mord(er).
tyrannisere — (t) tyrannisieren
@ tyrannize — ® tyranniser.
tyrannisk — ® tyrannisch,
tyrannenhaft — © tyrannous,
tyrannical — ® tyrannique.
tyrefegtning - ® Stiergefecht
n — © bull fight — (D combat (m),
course (f) de taureaux.
tyrk(er) - (Î) Türke m — ©
Turk — (D Turc m.
Tyrkiet - (î) Türkei f - ©
Turkey - (î) la Turquie.
tyrkisk — ® türkisch - ©
Turkish — ® turc, turque,
tyro © begynder, rekrut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
