Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sammael ... - Ordbøgerne: T - tys ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tyvendedel - tæmme
419
Sammentrykkelighed—Samos
420
mer fra de gamle indiske grammatikere. Medens s. ligger
mindre for det franske sprog, som istedet foretrækker
præpositionelle forbindelser {une montre d’or, guldur), og
engelsk endog ofte har opløst sine gamle s. til to ord
(a gold watch), karakteriseres det tyske sprog ved sin
udstrakte evne til at danne ord-s., som tjener til at
afhjælpe dets fattigdom paa rodord.
Sammentrykkelighed, se Elasticitet.
Sammentrækning, se Kontraktion.
Samnanger, herred i Søndre Bergenhus amt, øst for
Bergen, 282.34 km.^ med 3043 indb. (1910); 10.80 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. sogn af Os prestegjeld, ligger
omkring Samnanger f jorden (hvis inderste parti
benævnes Aadlandsfjorden), en arm af Bjørnefjorden. Mod
øst indover mod Voss og Hardanger høie fjeldpartier
op-spaltet ved trange dale med steile sider. Tveitekvittingen
1276 m., Storliknausen 1189 m., i vest Gulfjeld 988 m.
Af arealet opgives 7.04 km.^ at være aker og eng, 21.98 km.^
skog (løvskog), 4.82 km.^ ferskvand; resten er udmark,
snaufjeld og myr. 1332 maal udyrke t, til dyrkning skikket
jord; i 1901—07 nyopdyrkedes 167 maal. De vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrift), fabrikdrift og fiskeri.
Fire meierier. S. uldvarefabrik, to mindre
mineralvand-fabriker. S. kraftstation ved Frølandsvandet, bygget af
Bergens by for at skaffe elektrisk energi til Bergen.
Anlægget færdigt 1912. S. sparebank, oprettet 1874.
Antagen formue 1910 1 197 500 kr., indtægt 300 760 kr. Fra
Trengereid ved Bergensbanen hovedvei langs
Aadlands-fjordens bund og videre over Kvammeskogen til Øistesø
i Hardanger.
Samnangervasdraget dannes ved sammenløbet af
Eikedalselven fra øst og Frølandselven fra n.ø., Samnanger
herred. Søndre Bergenhus amt. Flere vandfald
(Bratfoss 90 m., Kuholmfoss 30 m.. Verka-Mørkholsfoss 60 m.,
Dyrefoss-Sagfoss 164 m., Tyssefoss 20 m.). S. opgives for
tiden (1912) at repræsentere 1350 eff. hk. Ved vasdragets
udfald i Samnangerfjorden Tysse fabriker. Lidt længere
oppe, ved Frølandsvandet, elektrisk kraftstation for
Bergens kommune. Vandet føres i fjeldtunnel fra
Fiskevandet i Frølandsvasdraget til anlæggene ved
nordøstenden af Frølandsvandet. Nedslagsdistrikt 238 km.^
Samni’ter betegner dels alle de sabelliske folk, der
udgik fra sabinerne (s, d.), dels et enkelt af dem, som
levede i det bjergrige landskab Samnium i Syd-Italien
og talte oskisk. S. var et af Italiens tapreste og mest
udholdende folk, og først efter tre haarde krige (343—341,
326—304, 298—290) blev de undertvunget af romerne, mod
hvem de atter reiste sig 90—82.
Samnium, se Samniter.
Samoaøerne (Skipperøerne), øgruppe i Stillehavet n.ø.
for Fidsjiøerne, ligger mellem 1372° og 1472° s. br. og
169° og 173° V. 1. for Grw. ; bestaar af tre store fSavaii
1691 km.2 med 12 816 indb. (1906), Upolu 869 km.^
med 20 662 indb. (1906), Tutuila 139 km.^ med 3988
indb.) og flere mindre øer, der danner en kjede med
retning v.n.v.—ø.s.ø. De er tilsammen 2787 km.^ med 38 000
indb. De er med undtagelse af den lille koralø Bosa af
vulkansk oprindelse og hæver sig brat op af havet. Kysten
er omgivet af koralrev, og der er kun to gode havne,
Apia (s. d.) og Pago-Pago paa Tutuila. Det tropiske
klima (Apia feb. 26.5° og juli 23.8°) med betydelige regn-
Samoakvinde
mængder (Apia 1904: 2864 mm.) frembringer en rig
skog-vekst; kysterne har frugtbare og vel vandede sletter med
kokospalmer, brødfrugt, sukkerrør, oranger, pisang og
yams. Større pattedyr mangler, der findes kun svin og
hunde, af fugle er der papegøier og duer, og havet er
rigt paa fisk, trepang. De indfødte er af polynesisk race,
smukke, lyse og godt bygget.
De driver især fiskeri og
dyrker bomuld, ris, kaffe,
tobak, bananer og te, men
da de selv kun lidet er
anlagt for stadigt arbeide,
indfører de arbeidere fra
Ny-Hebriderne, Salomonsøerne
og andre sydhavsøer. — S.
blev opdaget 1722 af
Rogge-veen, derpaa besøgt af
Bougainville 1768; han gav dem
navnet Skipperøerne. Først
efterat missionærerne i 1830
kom hid, blev øerne bedre
kjendt. I 18 aarh. har der
stadig været borgerkrige her,
og Tyskland, England og de
Forenede stater har søgt at
bemægtige sig øerne. 1902 deltes øerne mellem
Tyskland (Savaii, Upolu, Manono og Apolima) og de Forenede
stater, medens England fik Tongaøerne.
Samogi’tien, Rusland, landskab i Litauen, nu den
sydlige del af guv. Kovno, med ublandet litauisk folkepræg.
Samojeder (rus.; selv kalder de sig chasowa eller
ha s ava, d. e. mennesker), folk i det nordvestlige Sibirien
og det nordligste af det europæiske Rusland; de hører
til de mongolske folks ural-altaiske gruppe. De reneste
s. træffes langs havkysten: jurak-s. fra det Hvide hav
til Jenissei, og tarogy-s. øst for dem indtil Katangaelven ;
de er rensdyrnomader og bor i telte beklædt med
rensdyrskind. Sydligere, i Tobolsks og Jenisseisks skogegne
lever ostjak-s., som er sterkt blandet med ostjaker (s.d.);
de er fastboende i smaahytter og lever hovedsagelig af
jagt og fiskeri. S. er nu kun ca. 20 000 i tal, deraf
omtrent en fjerdedel i Europa; tidligere har de været langt
talrigere og boet sydpaa til Altai og de Sajanske bjerge.
I disse egne er sojoter, karagasser, matorer, koibaler o. a.
beslegtede med s., men har levet saa længe isoleret fra
sine stammefrænder under tatarisk indflydelse, at deres
præg er udvisket.
Samory (1835—1900), afrik. høvding. Var opr.
slavehandler og stiftede i 1874 et rige ved øvre Niger. I 1882
stødte han sammen med franskmændene, som han
underkastede sig i 1898. Døde i fransk fangenskab.
Samos (tyrk. Sisam Adasy), ø i det Ægæiske hav, ved
vestkysten al Lilleasien, fra hvilket den kun er adskilt
ved et smalt stræde, 66 km. s.ø. for Ghios^ 468 km.^ med
53 424 indb. (1902). Øen er bjergfuld, indtil 1440 m.
høi, frugtbar og leverer hvid muskatvin.
Hovednæringsveiene er vinavl (aarlig 10 000 tons), olivenavl (5000 tons),
tobak (680 tons), videre læder, cigaretter, brændevin. S.
er rig paa ertser. Udførselen (vin, rosiner, huder, olje,
tobak, johannesbrød) var i 1910 4.5 mill. kr. og
indførselen 3.5 mill. kr. I 1910 ankom 1338 skibe paa til-
(for det t.) zwanzigstens — (e)
twentieth - (|) vingtième.
tyvendedel — (t) Zwanzigstel
n — @ twentietii part - (î)
vingtième m; vingtième partie f.
tyveri — ® Diebstahl m - ©
theft — (f) vol m.
tyvesprog — (î) Diebsprache —
(e) slang — ® argot m.
tzigane ® m, zigeuner.
tæge - ® Wanze f - (e) bug
- (f) punaise f.
tække - ® Gefälligkeit, Anmut
f - (e) attractiveness, grace - ®
gentillesse, grâce f.
tække vb - ® decken - (S)
roof; (med straa) thatch - ®
couvrir.
tækkelig — ©angenehm,
einnehmend, anmutig, (væsen) ogs.
gefällig — @ agreeable, sweet,
attractive, winning, pleasing — ®
gentil, gracieux.
tækkes med — ® vorlieb
nehmen - (e) be fain to - ®
être content (de).
tækning — ® Decken n — (e)
roofing, thatching — ®
couverture f.
tæle — ® hart gefrorene Erde
f — @ ice in the ground, crust of
frozen earth — ® terre (f) gelée.
tælle - ® zählen — (e) count,
number; (t, op) add, sum, cast up
— ® compter, nombrer.
tælling — ® Zählen n
-counting, numbering — ®
numération f.
tæmme — ® (be)zähmen,
bändigen — @ tame, domesticate;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
