Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samosata ... - Ordbøgerne: T - tæmmer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tænkelig-^tæthed
423
San Antonio de los Banos—Sanday
424
San Antonio de los Banos [-hånjos], by paa Cuba;
8178 indb. (1900). Har høiere skoler, mineralkilder,
sukkerrør- og tobaksavl og driver handel.
Sanatogën er et næringspræparat, der bestaar af
95 pet. kasein og 5 pet. glycerinfosforsurt natrium.
Sanatorium, en luftkuranstalt for personer med
blodfattigdom, nervøsitet, tuberkulose o. a., som samtidig
behandles med fysisk-diætetiske midler. I Norge betegner
s. tildels et sundt, landligt opholdssted for ferierende.
San Beni^to (Soconusco), by i Mexico, staten Chiapas;
4710 indb. S. B. ligger ved Stillehavet og har god havn,
der i 1903 besøgtes af 43 skibe paa tiis. 98467 tons. Byen
udfører kakao (1.4 mill. kr.).
San beni^to, gul skjorte, med paamalede flammer
og djævle, som de af den spanske inkvisition dødsdømte
kjettere bar, naar de førtes til baalet.
San Bias. 1. Bugt (Puerto el. Bahia de Todos Santos)
paa Argentinas østkyst, prov. Buenos Ayres mellem
mundingerne af Colorado og Rio Negro. — 2. Bugt paa
nordsiden af Panamatangen. —^ 3. By i Mexico, staten Jalisco,
12 km. s.ø. for mundingen af Rio Grande de Santiago i
Stillehavet. Udfører erts, tobak og træ. Byen, der er
sædet for en tysk konsul, blev i 1904 anløbet af 50 skibe
paa tiis. 148 296 tons.
San Ca’rlos, l. By i Venezuela, staten Zamora, 505
m. o. h. — 2. By i Chile, prov. Nubie; 6579 indb. (1902).
San Casciano [sankasano] (in Val di Pesa), Italien,
by i prov. Firenze, mellem^ Pesa og Greve, ved jernbanen
fra Florens sydover; 15 000 indb. Gammel borg, gamle
kirker, silke og oljeudvinding.
San Cata’ldo, by paa Sicilien, prov. Caltanissetta;
17 779 indb. (1905); har en gammel kirke, driver
betydelig olivenavl og har svovlgruber.
Sancerre [såsær], Frankrige, by i depart. Cher, nær
Loire og sidekanalen, ved jernbanen Cosne—Bourges; 3000
indb. Spinderier, vinhandel.
Sancho Panza, se Cervantes Saavedra.
San Christo’bal de los Llanos /"-/jdnos7 (Ciudad de
los Casas), by i Mexico, staten Chiapas; 14 162 indb. (1900).
Katedral, høiskole ; dyrker sukker, bomuld og kakao.
San Christoval, eng. ø blandt Salomonsøerne (s. d.),
125 km. lang, 15—30 km. bred og 3050 km.’^ stor, har
god havn, Makira, er skogbevokset og frugtbar, men usund.
Sancta Simplicitas (lat.), hellig enfold.
Sanctuarmm (lat.), i den katolske kirke pladsen ved
hovedalteret.
Sanctum officium (lat., helligt embede), officielt navn
for inkvisitionen.
Sanctus (lat., hellig), i messen slutningen af «præfatio>.
Sand [sä], George, se Dudevant.
Sand, Gerhard Alexis Cappelen (1861—), d.
veterinær, tog dyrlægeeksamen 1883, assistent ved
veteri-nærhøiskolen 1883—87, lærer i kirurgi og fødselshjælp
samt leder af skolens ambulatoriske klinik 1887, professor
1895. Afgav 1896 kirurgien og overtog hesteavl og
ydrelære, hvilke fag S. med særlig interesse havde studeret
paa reiser i ind- og udland. Medlem af
statsdyrskue-kommissionen. P’oruden forskjellige bakteriologiske
arbeider, udført sammen med C. O. Jensen (s. d.), har S.
leveret talrige afhandlinger over veterinære emner og i
de senere aar tillige over hesteavl.
Sand, strandsted (post, telegraf, dampskibsanløbssted)
ved Suldalslaagens udløb i Sandsfjorden, en af de
nordøstlige arme af den indre Ryfylkefjord, Sand herred,
Stavanger amt. Apotek, skole, sparebank, flere hoteller, to
meierier, garveri, tønde- og kassefabrik. I 1910 597 indb.
Fra S. hovedvei til vestenden af Suldalsvandet.
Sand, herred i Stavanger amt^ omkring Boknfjordens
nordøstre forgreninger (Sandsfjorden, Saudefjorden,
Hyls-fjorden), 213.78 km.^ med 1330 indb. (1910) mod 1415
i 1900; 6.22 pr. km.’^ Herredet, der svarer til S. sogn
af S. prestegjeld, er et fjorddistrikt med spredt
bebyg-ning langs de steile kyster. Ved Suldalslaagens udløb 1
Sandsfjorden Sand strandsted (s. d.). Fjeldene i
Hustveitsaate paa grænsen mod Søndre Bergenhus amt i
n.v. er 1200 m. Af arealet opgives 5.64 km.’-^ at være
aker og eng, 56.12 km.^ skog, 2.39 km.^ ferskvand, resten
er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at være 1121
maal udyi ket, til dyrkning skikket jord; i tidsrummet
1901—07 nyopdyrkedes der 292 maal. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug (fædrift). To meierier, S.
sparebank, oprettet 1873. Antagen formue 1910 1336240 kr.,
indtægt 208 810 kr. Herredet staar i
dampskibsforbindelse med Stavanger.
Sand er en jordart, som bestaar af løse korn, for det
meste af kvarts; men ogsaa feldspat, glimmer og andre
mineraler forekommer som hyppige bestanddele af s.
og deraf opstaaede bergarter. S.-kornene kan have fra
0.05—0.2 mm.s diameter; er de mindre, faar man
s tøv-s,, er destørre, kaldes jordarten grus. S. opstaar
ved forvitring og sønderdeling af ældre bergarter. Af en
særegen oprindelse er den vulkanske s , som opstaar
ved vulkanske eksplosioner (se Vulkan). Efter
dannelsen adskiller man: marin s., strand-s. eller skjæl-s.,
der er afsat ved havstrande, elve-s. og indsjø s. afsat
af rindende vand i elve og indsjøer, glacial-s. af
rindende vand fra bræer, moræne-s. af bræer, flyve-s.
af vinden. Da kvarts er det af jordskorpens alm.
mineraler, som bedst modstaar forvitring og slid, bliver den
den overveiende bestanddel af de fleste s.-afleiringer.
S. har stor udbredelse i de yngre geologiske formationer;
i de ældre er den oftest omvandlet til sandsten. Alle
kjendte s.-afleiringer hos os stammer fra istiden eller er
yngre end denne. Kvarts s. anvendes i glasfabrikationen,
til cementstøbning, monierarbeider og mørtel. Da et
bygverks styrke og holdbarhed i væsentlig grad afhænger
af s.s kvalitçt, særlig dens renhed og grovhedsgrad,
underkastes s. til større bygverker i nyere tid undersøgelser efter
videnskabelige metoder ved materialprøvningsanstalterne,
særlig sigtnings- og knusningsprøver.
Sandaler, se Fodtøi.
Sandarak, en harpiks, som faaes af et naaletræ,
caUitris quadrivalvis, i Nordvest- Afrikas fjeldlande.
Harpiksen, som udføres fra Marokko, bruges til lak og
politur og blandet med blødere harpikser til
spiritusfernis. I pulveriseret form kaldes det r a d é r p u 1 v e r
og anvendes til indgnidning af papir, som er raderet
paa for at gjøre dette brugbart igjen.
Sanday [sœndë], William (1843—), eng. teolog.
Virkede først en tid som prest og lærer og blev saa i
1895 professor i Oxford. Han har udgivet en række
betydelige bibelsk-teologiske arbeider, deriblandt en kom-
senter; (have i sinde) ogs. compter.
tænkelig — ® denkbar — @
imaginable, conceivable — (|)
imaginable ; possible.
tænketnaade — ®
Denk(ungs)-art, Gesinnung f - © way of
thinking mind — (f) manière,
façon (f) de penser; sentiments
m pl
tænker — ® Danker m — ©
thinker, speculator, reasoner — (f)
penseur; philosophe m.
tænkning - ® Denken n —
@ thinking, thought — (f)
raisonnement m; méditation, réflexion f.
tænksom — ® nachdenkend,
sinnig, verständig, klug - ®
thoughtful, meditative, reflecting
-(f) pensif, réfléchi.
tære - (t) (ver)zehren, aufreiben ;
(t.s hen) ogs. hinschwinden — ©
consume, corrode, waste; (t.s hen)
waste away — (f) manger,
consumer, ronger; (t.s hen) ogs.
maigrir,
tæring (sygdom) - (t)
Auszehrung, Schwindsucht f — © con
sumption, decline, phthisis — (f)
phlhisie f.
tæt - ® dicht; scharf (trinken)
- © tight, close, dense, compact;
(skog) thick; (drink) deep - (?)
serré, épais; (haar, løv) touffu;
(regn) dru ; (mørke) profond ; (fast)
compact; (fysik) dense; étanche.
imperméable; (boire) dru, à sa soif.
tæthed — (t) Dichtheit,
Dichtigkeit, Dichte f - (© tightness,
closeness, density — (f) épaisseur ;
compacité; densité; étanchéité f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
