Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandefjordsfjorden ... - Ordbøgerne: T - tømmermænd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
tørklæde-^ tø v
Sandmusling (mya arenaria], en ved alle
nordeuropæiske kyster alm. forekommende musling, som graver
sig dybt ned i sandet og fra sit skjul stikker de lange
sammenvoksede kapperør op gjennem bunden, hvor der
svarende til rørenes munding sees to huller. Forstyrres
den, trækker den lynsnart aanderørene tilbage ind i
skallet. Dette klaffer fortil, hvor den lille fod stikkes frem.
Aanderørene bærer i randen føletraade og øine. Spiselig,
bruges væsentlig til agn. (Se pi. Muslinger, fig. 5.)
Sandnes, ladested ved bunden af Gandefjorden, syd
for Stavanger, 2600 indb. 1910 mod 2644 i 1900, altsaa
en tilbagegang med 44 indb. i lO-aaret. S. har en
langstrakt form. Hovedgaden gaar parallelt med kystlinjen,
langs fjordens vestkyst. Ved fjordens bund
gaderegulering med flere smaa tvergader lodret paa hovedgaden.
Terrænet skraaner svagt mod fjorden. Jæderbanen
passerer gjennem S., parallelt med kysten. 1 den nordlige
Sandmusling—Sandart
432
Kart over Sandnes omegn.
del jernbanestationen, i den sydlige kirken og
damp-skibskaien. I S. er flere fabriker, særlig nævnes S.
uld-varefabrik, S. kamgarnspinderi, tre potterier, seks
teglverker, trævarefabrik, mekanisk verksted, møbelfabrik,
guldlistefabrik, trævarefabrik og dreieri m. fl. I 1901
gjen-nemgik stedet en sterk økonomisk krise, hvis følger endnu
ikke er helt overvundet. Toldindtraderne beløb sig i 1910
til 1 645 035 kr., udførselsværdien var samme aar 50100 kr.,
væsentlig industri- og landmandsprodukter.
Handels-flaaden bestod i 1909 af 4 dampskibe paa tiis. 883 tons
og 11 seilskibe paa 1898 tons. Bygningernes
assurancesum opgives til 2118 000 kr. Antagen formue 1910
3 536 000 kr., indtægt 671 000 kr. S. sparebank, oprettet
1876. Byen har kommunal høiere almenskole. Der
udkommer en 14-daglig avis. I geistlig henseende udgjør
S. et sogn af Høiland prestegjeld. S. har et stort og
rigt opland i Jæderen og staar ved jernbane, vei og
dampskib i forbindelse med Stavanger. [Litt.: M. Grude, «S.s
historie 1860—1910» (1910).]
Sandnessjøen, trafikknudepunkt (post, telegraf,
damp-skibsanløb) paa nordspidsen af øen Altsten, Stamnes herred,
Nordlands amt. Fra S., der anløbes af kysthurtigruterne,
udgaar lokalruter paa Vefsenfjorden, Ranenfjorden og til
øerne. Flere hoteller, sparebank, mineralvandfabrik,
patentslip med reparationsverksted. S. er sædet for det
Helgelandske dampskibsselskab. Der udkommer to
ugeblade. I 1910 boede der 533 mennesker. Straks i s.ø.
den vakre tinderække de Syv søstre.
San Domingo. 1. Republik paa Haïti (Santo
Domingo, Dominikanske republik), se Haïti. — 2.
Hovedstad i republiken, ligger paa sydkysten ved mundingen af
Ozama; 18 626 indb. (1909). Den er sædet for regjeringen
og en erkebiskop, har befæstet havn, arsenal,
straahat-fabrik og udfører sukker, kakao, farvetræ og rum. —
S., anlagt af Bartolomeo Colon 1496, var længe
hovedstad for det spansk-amerikanske kolonialrige, led ofte
af jordskjælv. Frankrige tog den i besiddelse 1801, men
rømmede den atter 1809.
Sandorme (arenicolidæ), familie af marine
børsteorme, slutter sig i bygning og levevis til de tubicole (d. e.
i rør levende) børsteorme, men adskiller sig fra de typiske
rørorme ved istedetfor i selvlavede rør at leve nedgravet
i sandet. Forekommer paa grundt vand i U-formede
kanaler, som opad munder med to aabninger, svarende
til dyrets for- og bagende. Gjennem munden suger den
ind vand og sand og nærer sig af de i sandet indeholdte
organiske bestanddele; udførselsaabningen er i alm.
dækket af en liden sandhaug, som røber dyrets opholdssted.
Det forreste parti af legemet er noget opsvulmet, mangler
alle slags vedhæng og øine. Det indre parti bærer de
buskformede gjeller. Det bagre afsnit er trindt og uden
lemmer. Huden er ru. Alm. ved Nordvest-Europas
sandede kyster er arenicola piscatorum ; benyttes til agn.
Sandpapir bruges til afpudsning af trægjenstande. S.
haves i forskjellige finheder, som benyttes efter hinanden,
idet man begynder med det groveste.
Sandplanter (psammofyter) kaldes de planter, som
vokser paa ren sandbund, hvad enten denne findes ved
havkysterne, ved elve eller som sandstrækninger i det
indre af landene (ørkener). Sanden danner paa grund
af sin løshed en tør vokseplads og er derhos ogsaa
næringsfattig, hvorfor den vegetation, som findes paa den
er forholdsvis fattig paa individer og arter. S. er i sin
bygning vakkert tilpasset til voksestedets natur. Særlig
er de i besiddelse af mange midler til at nedsætte
fordampningen, hvorved de kan modstaa tørken. Saaledes
er urterne, saavel som græssene og buskene, oftest
&maa-og smalbladede. Bladene kan være dækket af et
vokslag, eller de har en beklædning af filthaar eller
skjold-haar. S. har ogsaa ofte meget lange rødder, hvorved de
i tørre tider kan hente vand op fra dybere liggende lag,
ligesom de dybtgaaende rødder ogsaa hindrer, at planten
rives løs af vinden. De sandplanter, som forekommer
ved havkysterne, skylder tildels den der værende
salt-gehalt sine egenskaber ; se Saltplanter.
Sandpumpe, se Muddermaskine.
Sandrart, Joachim von (1606—88), t. maler,
raderer og kunsthistoriker, f. i Frankfurt a. M., elev bl. a. af
G. Honthorst i Utrecht; flakkede viden om, opholdt sig
saaledes 1627—35 i Italien, boede senere bl. a. længere
dörren — @ dry, desiccate ; wipe
(one’s self); (t. ind) dry up — ®
(faire) sécher; (t. ind) dessécher;
(s’)essuyer (la bouche).
tørklæde - (t) Tuch n - @
kerchief; neck-cloth; shawl — ®
(halst.) cravate f, (silket.) foulard;
(damet.) fichu m.
tørlægge — ® austrocknen,
entwässern, trocken legen — (e)
drain, (i stor maalestok) reclaim
— (f) dessécher, mettre à sec.
tørlægning - (t) Entwässerung,
Trockenlegung, Austrocknung f —
(e) draining, (i stor maalestok)
reclamation — ® dessèchement m.
tørne — ® (gegen etwas)
anrennen, anstossen, anprallen — (e)
strike (against); turn (in, out) —
® heurter, donner (contre); (t. ud)
se lever; (t. ud af) sortir de.
tørreovn se kjone,
tørring - ® Trocknen n — (g)
drying, desiccation; (til t.) to dry
- ® séchage, essuyage m ; (hænge
til t.) mettre sécher.
tørskoet — ® mit trockenen
Schuhen - @ dry-shod - ® à
pied sec.
tørst — ® Durst m; (adj) dur-
stig - (g) thirst; (adj) thirsty - ®
soif f; (adj) qui a soif; altéré.
tørste — ® dürsten, dursten;
(efter blod) ogs. lechzen - © be
thirsty; (fig.) thirst (for) - ® avoir
soif, être altéré (de).
tøs - ® Dirne f — @ wench,
hussy — ® coquine; gamine f.
tøv — ® Gewäsch, Gefasel n —
(e) nonsense, stuff, bosh - ® gali-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
