Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sansara ... - Ordbøgerne: U - überstiegen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
Sansara—Sanseorganer
454
überstiegen - überwerfen
blev præsidenten styrtet af general Carlos Ezeta, der
styrede med diktatorisk og grusom vilkaarlighed indtil
1894. Atter var der kampe og i 1898 sprængtes den
centralamerikanske republik. [Litt.: P. F. Martin,
«Salvador of the 20th century» (1912).) — 2. Hovedstad i
republiken, ligger ved foden af vulkanen S. S., 59 540
indb. (1911). Byen er bispesæde; har universitet,
nationpalads, seminar, hospital og driver betydelig handel med
kaffe og indigo. Den er flere gange blevet ødelagt af
jord-skjælv, saaledes i 1854, 1872 og 1879, men atter opbygget.
Sansära, se Samsara.
Sansculottes [såkylå’tj, fr. navn paa de voldsomste
og raaeste elementer under den franske revolution. I
almindelighed var det skik at gaa med culottes,
knæbukser, medens de fattige, især fra byerne syd paa, gik
med lange bukser, pantalons. S. betyder: de der ikke
gaar med knæbukser (men med lange bukser).
San Sebastiân, Spanien, hovedstaden i prov.
Guipuz-coa, ved mundingen af Urumea i den Biskayiske bugt
og ved jernbanen Madrid—Irun—Paris; 48 000 indb.
Sædet for generalkapitanatet over de Baskiske provinser,
bispesæde. En storartet fontæne paa Konstitutionspladsen,
tyrefægtningscirkus. Fabrikation af ankere, seildug, glas.
Norsk vicekonsulat.
San Sebastiân de Gomëra, se Go m era.
Sansebedrag er dels hallucinationer,
bevidsthedsbille-der, der har virkelighedspræg, men dog ikke skyldes
nogen tilsvarende virkelighed, dels illusioner, der beror
paa urigtig fortolkning af eller fantastisk omformning af
sanseindtryk. Aarsagen til begge er altsaa en mere eller
mindre sygelig virksomhed i hjernen.
Sanseorganer, redskaber til optagelse af indtryk
eller impulser (irritamenter) fra omverdenen. I sin
primitive form tilkommer sansning eller evne til at reagere
elektivt (udvælgende), som regel hensigtsmæssig paa
forskjellige irritamenter, det levende plasma, og man har
alle overgange mellem denne ubestemte plasmairritabilitet
og den høiere udviklede sansning, som er knyttet til de
egentlige s. Allerede hos adskillige protister forekommer
differentierte sansemidler, væsentlig i form af
lysperci-perende, med pigment og lysbrydende apparat forsynede
partier af overfladen. Ogsaa hos planter har man
paa-vist egne lysperciperende redskaber. De flercellede dyrs
s. repræsenterer i det væsentlige omdannede partier af
overhuden. I de simpleste tilfælde, som hos nesledyrenes
polyper, ligger der mellem de øvrige overfladeceller spredte
sanseceller, som synes at formidle optagelsen af
forskjellige slags sanseindtryk (indifferente s.). Hos høiere
dyr er sansecellerne som regel specifike, d. e. indrettet
for optagelsen af bestemte slags impulser, samt med
undtagelse af følecellerne samlet i begrænsede grupper. Alle
sanseceller, som er indrettet for at modtage udenfra
kommende impulser, staar i forbindelse med
centralnervesystemet; forbindelsen kan være af to slags. Enten gaar
sansecellerne selvkontinuerlig over i fine nervetraade, som
samles og løber i central retning (primære sanseceller);
eller sansenerverne ender i ganglieceller, som ligger et
kortere eller længere stykke indad for sanseepitelet og sender
fme udløbere op mellem sansecellerne, som de saaledes
bare staar i kontakt med (sekundære sanseceller). Begge
slags sanseceller bærer meget ofte ved sin ydre ende egne
haar- eller tapformede vedhæng, som formidler
sansningen (føle- og hørehaar, lugt- og smagsstifter, synscellernes
stave og tapper). — Hos mennesket og de høiere dyr
adskiller man efter funktion og struktur i almindelighed
fem slags s., nemlig føle-, lugte-, smags-, høre- og
syns-organer. — Som føleorgan funktionerer huden over
hele eller den største del af legemets overflade, dog med
meget forskjellig intensitet; hos hvirvelløse dyr
fornemmelig huden over egne vedhæng som tentakler (polyper
og mange orme) eller følehorn og føletraade (leddyr,
snegler o. a.^ føletraade ogsaa hos fisk), hos pattedyrene
omkring snuden o. a. st., i visse tilfælde paa halespidsen,
hos menneskene paa fingerspidserne o. s. v. Medens
følecellerne hos hvirvelløse dyr er primære og ender i
sanse-haar eller børster, ender hos hvirveldyrene følenervernes
endegrene frit, dels mellem overhudscellerne, dels i egne
følelegemer i læderhuden. Føle- eller hudsansen er af
meget sammensat natur, mest fremtrædende i tryk-,
temperatur- og smertesansen. — En eiendommelig slags
hud-s. er sidelinjeorganerne hos fiske samt hos
gjelle-aandende padder og paddelarver. De er bygget som
lange render eller rør, som aabner sig udad ved talrige
fine kanaler, strækker sig langs legemets sider og gaar
paa hovedet over i flere bugtede linjer. Om deres
funktion (den «sjette sans») kan man kun udtale
formodninger (smig. Fisk). — Lugte- og smagsorganer er
ikke med absolut sikkerhed paavist uden hos hvirveldyr;
at ogsaa de hvirvelløse dyr har tilsvarende (kemiske)
sanser, er dog utvilsomt. Da lugteepitelet hos hvirveldyr
som regel er flimmerklædt, tyder man hos de lavere dyr
i almindelighed flimmerklædte hudfordybninger, som
staar i forbindelse med nervesystemet og ligger i
nærheden af aandedrætsorganerne, som lugteorganer (f. eks.
bløddyrenes osphradium). Som smagsorganer
funktionerer hos hvirveldyrene de saakaldte smagsbægre eller
smagsknopper, som hos landformerne findes i
mundhulen, rigeligst paa tungen, hos fiske væsentlig paa
læberne.— Som høreorganer betegner man gjerne de
saakaldte høregruber og høreblærer (s. d.), som
forekommer hos mange hvirvelløse vanddyr og i bygning
viser overgang til hvirveldyrenes labyrint; det
eksperimentelle bevis for, at disse organer formidler
lydindtryk, foreligger dog ikke. Hos insekterne, som utvilsomt
kan høre, har horeorganerne en anden konstruktion;
græshoppernes høreorgan dannes saaledes af en over
en ramme udspændt tynd hinde (trommehinde), som
udad begrænser et resonanskammer, som staar i
forbindelse med en traché. — Synsorganerne
optræder i dyreriget i overordentlig vekslende skikkelser,
fra en simpel pigmentansamling i eller under huden
(meduser og mange orme) til de indviklet konstruerede
øine hos hvirveldyrene og mange bløddyr. Synsepitelet
(retina) udmerker sig saa godt som altid ved en sterk
indleiring af pigment, i synscellerne selv eller de omgivende
celler, samt ved at synscellerne bærer lysperciperende
vedhæng (stave og tapper); disse vender hos alle
hvirvelløse dyr mod lyset, hos hvirveldyrene derimod fra
lyset; denne «inverse» stilling er en følge af retinas
dannelse ved udposning fra hjerneblærerne. Til øine i
egentlig forstand, d. e. organer, som giver en billedlig
forestilling af omverdenen, bliver det lysperciperende
überstiegen (D overdreven,
überstürzen (Î) styrte, falde
over(ende); forcere, sich ü. slaa
kolbøtte; forhaste sig; følge slag i
slag.
übertäfeln (t) panele,
übertäuben (Î) (over)døve.
überteuern ® trække op.
übertölpeln ® overrumple,
tage ved næsen, snyde.
Übertragen ® transportere;
overdrage; taale, bære; oversætte.
Übertragung ® f, transport;
overdragelse, oversættelse.
übertreiben ® forcere,
overanstrenge; overdrive.
Übertritt (t) m, overgang.
Überverdienst ® m,
ekstrafortjeneste.
Übervölkern ® overbefolke.
übervoll (t) overfyldt.
übervort(h)eilen ®
forfordele; udbytte.
überwachen ® vaage over,
føre tilsyn med.
Überwachung ® f, tilsyn,
opsyn.
überwähren ® overleve,
überwalten ® være
fremherskende.
überwältigen ® overvælde,
overvinde.
überweint ® forgrædt; beruset,
überweisen ® anvise,
overdrage; overbevise.
überwendlich ü.e Naht
kastesøra.
Überwerfen ® kaste over,
dække, sich ü. blive uvenner
(med en).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
