Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sanssouci ... - Ordbøgerne: U - ubeskeden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
ubetalelig—ubevægelig
sitet, seminarium. Byens havneplads er Galastiné, der
ligger 12 km. fra S. F.
Santaler (deres eget navn er hor, mænd) er det
nordligste af Indiens kolariske folk (se K o 1 a r e r). De bor
nu i Nedre-Bengalen; men som deres stammefrænder har
de tidligere været bjergboere, og først i slutningen af 18
aarh. er de indvandret vestfra. Deres antal er henved
2 mill. I lavlandet er de akerdyrkere, i bjergegnene og
jungelen jægere; bue og pil er endnu deres hovedvaaben.
Deres opr. religion, en dæmondyrkelse, fortrænges nu af
kristendommen. 1867 grundede Børresen og Skrefsrud
her santalmissionen (s. d.); ogsaa England driver mission
blandt dem.
Santäli, santalernes sprog, tilhører den khervariske
eller kolariske sproggruppe, som synes at frembyde
overensstemmelser med visse australske sprog, hvorimod den
sondrer sig ud fra de omgivende indiske; jfr. Vilh.
Thomsen i c Oversigt over det danske videnskabsselskabs
forhandlinger! (1892). Bidrag til grammatiken er leveret
af L. Skrefsrud (som ogsaa har indsamlet materiale til
et leksikon) samt af E. Heuman. Den paa s. foreliggende
litteratur er af kristelig religiøst indhold, fremkommet
som en følge af missionærernes virksomhed.
Santalistan, landskab i Forindien, Bengalen, ligger
mellem Bhagalpur i nord og Orissa i syd, 225 km. n.v.
for Kalkutta; 1 790 521 indb. (1901). Landet er i øst
opfyldt af fjelde, der lige til sin top er dækket af tæt
junglekrat. Regnmængden er gjennemsnitlig 3960 mm. Der
lindes kul og jern.
Santalmissionen, «The Indian home mission»,
begyndtes 1867 af dansken H. P. Børresen (s. d.) og
nordmanden L. O. Skrefsrud (s. d.), som var udtraadt
af det Gossner’ske missionsselskab og nu arbeidede paa
egen haand. Det lykkedes disse mænd at vinde den
uciviliserede befolkning og faa en stor indflydelse paa
denne, som resulterede i, at nu ca. 12 000 er kristne.
Med kristendommen gaar kulturen haand i haand. En
koloni grundlagdes i Assam, hvor tedyrkning drives.
En dansk og en norsk komité for S. dannedes ved
Børresens besøg i 1870-aarene. Skrefsrud har givet santalerne
deres skriftsprog og oversat bibelen og andre skrifter.
Den nuværende leder er P. O. Bodding (s. d.). [Litt.:
«Santalen», udg. af centralkomitéen for S. i Norge (siden
1883); Hertel,«Santalmissionsbevægelsen iDanmark»(l904).]
Santa Lucia [-lutsi’a], britisk ø i Vestindien, hører
til Windward-øerne, de smaa Antiller, 614 km.^ med
50 934 indb. (1902), den er 958 m. høi og udfører sukker,
kakao, kaffe. Indførselen var i 1908 4.5 mill. kr. og
udførselen 4.2 mill. kr. Hovedstaden er Gastries. S. L. har
norsk vicekonsul.
Santandër, Spanien, kystprovins i Gammelkastilien,
ved det Kantabriske hav, mellem Asturien i vest og de
Baskiske provinser i øst, 5460 km.^ 306 000 indb.
(beregnet 1907), 56 pr. km.^ Fra øst til vest løber de
Kantabriske bjerge (Penas de Europa m. fl. kjeder, 2665 m ),
som sender talrige grene ned mod havet. Hvad der af
S. ligger søndenfor fjeldvandskillet, hører til Ebros
vanddistrikt. Fra nord til syd løber jernbanen fra byen S.
over Palencia til Madrid.
Santandër(det gamle Portus Blendium el. Fanum Sancti
Andreæ), Spanien, hovedstaden i prov. af samme navn,
Santaler—Santiago de Chile
460
ved S.-bugten, en vik af den Biskayiske bugt, 65 000 indb.
S. er en af Spaniens vakreste byer. I n.ø. badestranden
Playa del Sardiniero med hoteller og badehuse ; hid fører
vakre spaserveie. I katedralkrypten opbevares som
kostelige relikvier hovederne af ca. 300 e. Kr. halshuggede
martyrer. S. er halvøens vigtigste havn for Nord-Spaniens
forbindelse med Nord-Europa, især for Madrids forsyning
(503 km. lang jernbanelinje S.—Madrid). Vigtig
forbindelse med Vestindien og Sydamerika. Stor
møllevirk-somhed og udførsel af hvedemel, vin og jernmalm. Men
især er indførselen stor. S. er den vigtigste af alle spanske
havne for tobak. Norsk vicekonsulat. Skibsbesøg 1910:
1876 spanske og fremmede skibe, 74 norske, 60 000 tons,
hvoraf en sjettedel tilhørende den norsk-spanske linje,
hvis skibe bragte klipfisk og rogn.
Sant’ Antioco (det gamle Plumbaria), Italien, ø
udenfor sydvesthjørnet af Sardinien, forbundet med Sardinien
ved bro fra romertiden; 109 km.^ 5400 indb. Borg,
oldtidsgrave, katakomber, gamle bygdeborge (murhags,
noragher). Fiskeri. Hovedplads og havn S. A. i n.ø.;
4000 indb. _
Santa Rosa. 1. By i republiken Columbia, depart.
Tundama; 6 000 indb. (1905). — 2. By i republ.
Honduras, ved Rio Santiago. 10 888 indb. (1910).
Santee [sæntV], elv i de Forenede stater, dannes af
Congaree og Catawba i Syd-Carolina og gaar ud i
Atlanterhavet nord for Charleston; 240 km. lang.
Santerre [sâtœr], Antoine Joseph (1752—1809),
fr. revolutionsmand, opr. ølbrygger i Paris, deltog i
bastille-stormen 1789 og i alle senere revolutionære voldsomheder.
1792 kommandant over nationalgarden, overvar som
saa-dan kongens henrettelse 1793 og lod trommerne røre, da
kongen fra skafottet vilde tale til folket. Gik derefter
med 20 000 mand til Vendée, hvor han 18 sep. 1793 led
et nederlag, der medførte hans tilbagekaldelse og
fængsling. Blev efter Robespierres fald fri, men deltog ikke
senere i det offentlige liv.
Santi, Rafael lo, se Rafael.
Santiago [santiågo], provins i Chile, 14 820 km.’^ med
ca. 550000 indb. Den vigtigste del af provinsen er den
hovedstaden omgivende slette. I øst strækker sig
Andes-fjeldenes kam. Hovedelven er Maipo, næringsveiene særlig
akerbrug og fædrift. Der udvindes endel kobber, guld
og andre metaller.
Santiago de Chile [santiågo de tsile], hovedstaden i
republ. Chile, ligger under 33° 27’ s. br. paa en
frugtbar, veldyrket slette i en høide af 550 m. o. h. og i en
afstand af ca. 150 km. fra kysten. Fra byen er der en
storartet udsigt mod Andesfjeldenes toppe, og særlig
imponerende tager den over 6000 m. høie Tupungoto sig ud.
S. d. C. er knudepunkt for flere jernbanelinjer, deriblandt
en 187 km. lang linje fra Valparaiso, som regnes som
S. d. C.s havnestad. Klimaet i S. d. G. udmerker sig ved
betydelige temperatursvingninger og liden nedbør.
Temperaturen kan i løbet af et døgn variere indtil 22°. Aarets
middeltemperatur er 13.2°, januars 19.3°, julis 7.3°. Den
høieste iagttagne temperatur er +33°, den laveste H-4.3°.
Den normale aarlige nedbørhøide er 328 mm. S. d. C.
har en regelmæssig bebyggelse, men af hensyn til de
herskende jordskjælv har de private huse i S. d. C. som
regel kun én etage. Af de offentlige bygninger merkes
bestellt — © dead — ® qui n’a
pas été remis à son adresse.
ubetalelig — (t) unbezahlbar,
unschätzbar — (e) invaluable,
inestimable — ® impayable.
ubetimelig — (D unzeitig,
ungelegen - (g) unseasonable - (?)
Inopportun; mal à propos.
ubetinget - ® unbedingt —
@ decidedly — (?) absolument, sans
contredit.
ubetonet — ® unbetont, tonlos
— (e) unaccented, unemphasized —
(?) non accentué, inaccentué, atone.
ubetraadt — (t) unbetreten
-@ untrodden — ® imparcouru.
ubetydelig — (t) unbedeutend,
unerheblich, geringfügig - @
insignificant, inconsiderable; trifling.
trivial, slight — (?) insignifiant,
peu considérable (Important);
frivole, futile.
ubetydelighed — (t) Unerheb
lichkeit, Geringfügigkeit f; (en u.)
eine Kleinigkeit — (e) insignifiance;
(en u.) a trifle - (?) insignificance
f, peu (m) d’importance; frivolité,
futilité f; (en u.) un rien,
ubetænksom se ubesindig.
ubevidst — (î) unbewusst — (e)
unconscious; instinctive - (?)
inconscient; involontaire, instincUf;
sans le savoir.
ubevogtet — (t) unbewacht —
@ unguarded - (?) non gardé,
surveillé; (dans un moment) de
faiblesse.
ubevægelig — ® unbeweglich,
regungslos — (e) immovable ; (ubøie-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
