Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sardinien ... - Ordbøgerne: U - udbytte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
Sardinien
470
havskyst fra Kanalen og sydover samt i Middelhavet. Den
gyldne s. tilhører Middelhavet. — 3. Teknisk og
kommercielt er s., i overensstemmelse med det under 1 og
2 anførte, en fællesbetegnelse for en række smaa sildearter
(clupeidæ) hermetisk nedlagt i olje. Bedst kjendt er de
franske, spanske og portugisiske s. (mest af pilchard),
de norske s. (af brisling), de amerikanske (af menhaden
(brevoortia tyrannus) og de ovennævnte amerikanske
s.-sorter). Russiske s. er smaasild eller strøming uden
hoved og indmad marineret med sennep og skarpe
krydderier. Smaa tunfisk, makrel, flyvefisk (chinchard) har
ofte været nedlagt som s. ; det er ved lov forbudt i
Frankrige. — Fra fransk hold har der været gjort gjældende,
at navnet s. kun tilkommer den franske pilchard og ikke
de andre smaa sildearter. Denne opfatning, som støttes
af den franske lovgivning, har vundet liden anklang
udenfor Frankrige. De offentlige myndigheder i de Forenede
stater, Australien og Tyskland har (1907, 1907, 1911) stillet
sig paa det standpunkt, at s. er enhver liden i olje
konserveret sildeart, og at den efter sin oprindelse maa
betegnes fransk, spansk, norsk, japansk, kalifornisk etc.
For tiden (1912) har de franske s.-fabrikanter i denne
anledning en privat proces gaaende mod firmaet Angus
Watson i Newcastle, hvis omsætning af norske s. er
dobbelt saa stor som den samlede franske s -industri.
(Se planche Hermetik.)
Sardinien (ital. Sardegna), Italien, ø i Middelhavet,
i vestrammen for det Tyrrhenske hav, 200 km. fra det
italienske fastland og omtr. ligesaa langt fra kysten af
Tunis, ved Bonifacio strædet (11 km.) skilt fra Corsica,
100—150 km. bred, 260 km. lang, 23 833 (med tilhørende
smaaøer 24109) km.’^ 850 000 indb., 35 pr. km.^ S. (og
Corsica) hører ikke geologisk sammen med Italien, men
er rester af et ældre fastland, hvis indstyrtning tilhører
en (geologisk talt) nyere tid. Et gammelt fjeld af granit,
krystallinske og palæozoiske skifere, over hvilke ligger
mesozoiske flak, sammensætter hele øen. De foldede
mesozoiske lag i den vestlige del af S. (og i den østlige
del af Corsica) er muligvis fortsættelsen af Vest-Alperne.
S. er ogsaa gjennemsat af vulkanske masser. S. er
næsten et rektangel. Det arkæisk-palæozoiske fjeld i
dens østlige del naar i Gennargentu (Brunca Spina) 1793 m.,
indeholder baade bly og sølv og fortsætter længst i nord
paa den anden side af tverfuren ved Terranova i den
skogklædte granitmasse Gallura (Monte Limbara 1362 m.),
til hvilken ogsaa øen Caprera hører. Sænkningen
Cam-pidano fra bugten ved Cagliari til bugten ved Oristano
udskiller det malmrige arkæisk-palæozoiske fjeldland
(ogsaa med mesozoiske og tertiære lag samt trachyt)
omkring Iglesias (Monte Linas 1235 m.). Nord for Oristano
og Tirsos dal ligger den 1051 m. høie udslukkede vulkan
Monte. Ferru (M. Urticu) og nordenfor den igjen det
lavadækkede høiland Logoduro. Over den frugtbare
Sassari-slette hæver sig mod vest et lidet
silurisk-mesozoisk fjeld, La Nurra (M. Forte 404 m.) fortsættende i
granitøen Asinara. De største elve er Tirso (150 km.),
Coghinas, Flumendosa, Samassi. De største indsjøer er
strandsjøerne ved Cagliari og Oristano. Klimaet er i
bjerg- og aaslandet mildere (Sassari 15.7°) end i det
hede lavland (Cagliari 17° aarsmiddel). Befolkningener
en blanding af iberiske, romerske og arabiske bestand-
udbytte—uddrage
dele, den er voldsom, men forstandig, arbeidsom,
nøgtern, heftig og gjestfri. Folkeoplysningen staar lavt.
Heller ikke næringsveiene har naaet nogen høiere
udvikling. Jordbrugets vigtigste frembringelser er korn,
vin, sydfrugter, olje, haveprodukter. Stor faareavl,
koral-og tunfiskeri; 6000 km.^ skog. Bergverksdriften i
Iglesias-distriktet (1905 over 14 000 arbeidere) leverei zink (1905:
125 000 tons, værdi over 11 mill, kr.), bly (25 000 tons,
over 2^2 mill, kr.) m. m., totalværdi over 15 mill. kr.
Vigtig sjøsaltudvinding (150 000 tons) ved Cagliari og
Carloforte. Liden industri (hjemmevævning,
maskin-fabrikation, garveri, brænderi, møllevirksomhed). Omtr.
1000 km. jernbane. Indførsel (af kaffe, sukker, sæbe,
petroleum, kul og industrivarer) 1904 V^ mill, tons,
udførsel (af malme, salt, huder, kvæg, tømmer) henimod
^/i mill, tons, værdi tiis. over 25 mill. kr. Øen deles i
to provinser: Cagliari og Sassari. Hovedstad er Cagliari.
Her og i Carloforte (paa S. Pietro, s. d.) norsk
vicekon-sulat. — S., hvis ældste historie er ukjendt, maa at
dømme efter arkæologiske fund have været befolket i
broncealderen. En eiendommelig art oldtidslevninger er
de tusener af «nuragher», runde taarne. Muligvis var
de ældste beboere iberer. De fønikiske kolonisationer er
de tidligste, til hvilke man har sikkert kjendskab.
Kar-tagerne gjorde øen til et vigtigt kornland. 238 f. Kr.
erobrede romerne S. 455—534 var S. i vandalernes eie.
Derpaa var S. i navnet under det B3^zantinske rige til
det 10 aarh. Allerede i 8 aarh. var dog saracenernes
indryk begyndt, men de erhvervede sig aldrig et sikret
herredømme. Korstog af pisanere og genuesere bragte
omsider øen i Pisas besiddelse 1050. Øens fire distrikter
havde sine høvdinger («judices», eg. dommere, men
tildels med arvelig fyrsterang), af hvilke en enkelt ved et par
anledninger fik kongenavn. Efterat paven havde gjort
forsøg paa at skaffe sig overhøihed og givet kongen af
Aragonien S. i len, erobredes øen af Aragon 1326, og der
oprettedes et feudalt markisat, senere spansk
vicekongedømme. Efter den spanske arvefølgekrig (1713) kom S.
under Østerrige, som imidlertid allerede 1720, mod
Sicilien, overdrog S. til hertugerne af Savoyen, hvem
overdragelsen bragte kongetitelen. Se for den senere tid
under kongeriget Sardinien.
Sardinien, kongeriget (1720—1861), opstod 1720
ved foreningen af Savoyen (s. d.) og øen S. Victor
Amadeus II og Karl Emanuel III søgte ved en række
reformer at ophjælpe landet, som 1770 fik en fælles lovbog,
og hvis grænser udvidedes i Lombardiet. Victor
Amadeus Ill’s regjering (1773—96) kjendetegnes derimod af
tilbagegang og forfald. Under det franske
revolutions-røre løsrev Savoyen og Nizza sig og indlemmedes i
Frankrige, hvortil de formelt blev afstaaet 1796. Karl
Emanuel IV maatte 1798 helt opgive sine besiddelser paa
fastlandet, der 1802 inkorporeredes i Frankrige. S. a.
nedlagde kongen regjeringen til fordel for broderen Victor
Emanuel, som 1814 fik hele riget tilbage, forøget med
republiken Genuas omraade. Streng absolutisme og
reaktion fremkaldte misnøie, og en militæropstand i mars
1821 tvang kongen til at abdicere til fordel for broderen
Karl Felix, medens prinsen Karl Albert af sidelinjen S.
Carignan gav løfte om en konstitution paa den fraværende
konges vegne. Denne negtede dog at anerkjende forfat-
trag m; Dividende f — (ê) clear
profit, proceeds, earnings, yield;
(af bank osv.) dividend; (fig.)
result, outcome, gain — (g produit ;
dividende; (fig.) résultat, fruit;
profit m,
udbytte — (t) ausbeuten - (e)
make the most of, utilize - ®
exploiter.
uddanne — ® ausbilden; (u.
sig) ogs. sich herausbilden — (e)
cultivate, train; (u. sig) ogs.
prepare one’s self - (f) (u. (sig)) (se)
former, se perfectionner, (se)
développer; (forberede) se préparer;
(aanden) cultiver; instruire; (u. sig
til) se faire (orateur osv.).
uddannelse - ® Ausbildung f
- (e) cultivation ; training - (f)
formation f, perfectionnement, dé-
veloppement; exercice m; culture,
instruction f.
uddele - ® austeilen, erteilen
— (e) distribute, deal, portion,
parcel (out), serve out, issue, dispense
— (?) distribuer, répartir,
partager; dispenser (des faveurs);
(sakramentet) administrer.
uddeling — (g) Aus-, Ver ,
Erteilung f - @ distribution, dispensa-
tion, issue — ® distribution,
répartition f; partage m;
dispensation, administration f.
udder @ jur, yver.
uddrag — © Auszug m — (e)
extract; (kort) abstract, summary
— ® extrait; (kort u) abrégé,
précis, résumé, sommaire,
épi-tome m.
uddrage — (g augziehen - (g)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
