Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saron ... - Ordbøgerne: U - udeladelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
Saron—Sarpsborg
474
goterkongen Teja. Oldtidens Sarnus. — 2. By i prov.
Salermo, ved foden af elven S. og fjeldene i øst for
Vesuv og jernbanen Noia—Nocera; 12 000 indb.
(kommunen 18 500). Silke-, lin- og hampindustri.
Säron, frugtbar kystslette i Palæstina mellem Jaffa
og Karmel; bredden er gjennemsnitlig 15 km., og den
var i oldtiden bekjendt for sine roser. Ved den sydlige
ende af sletten, n.ø. for Jaffa, ligger Sarona, en
akerbrugs-koloni, der anlagdes 1868 af wûrttembergske kolonister.
Säros, bugten ved S., i det nordøstlige hjørne af
Ægæerhavet, indenfor Gallipoli-halvøen.
Saros /"saroy,Ungarn,komitat ved nordgrænsen,opunder
Østbeskiderne; 3648 km.^ 174 500 indb. Hovedby Eperjes.
Säros, den af babylonierne i oldtiden kjendte periode
af 18 aar 11 dage, der omfatter ca. 223 synodiske
maa-neder og 19 omløb af maanens knudelinje, saa at
formørkelserne efter periodens udløb meget nær gjentages i
samme orden, S. har 41 sol- og 29 maaneformørkelser.
Sarotha^mnus, se Gyvel.
Sarpfossen (el. Sarpen), en af Norges mægtigste og
tidligst paaagtede vandfald (22 m.) i Glommen, lige ved
Sarpsborg. Opgives for tiden (1912) at repræsentere
44000 eff. hk. Ved fossen flere store brug (Hafslund,
Borregaard). Over fossen jernbane- og veibro, bygget af
J. J. Engelstad (s. d.).
Sarpi, Paolo (1552 — 1623), ital. servitermunk, der
som ordenens generalprokurør tog parti for sin fødeby
Venedig i dens strid mod paven, saa dennes interdikt
mistede brodden (1607). I adskillige skrifter gik S. kraftig
tilfelts mod pavedømmet og jesuiterne. S. var 1607
gjenstand for et mordattentat. Hovedverk: «Istorio del
concilio Tridentino» (1619) med mange hvasse angreb
paa paven.
Sarpsborg, kjøbstad i Smaalenenes amt, paa vestsiden
af Glommen, nord for Fredrikstad; 9824 indb. (1910).
S, falder i to dele. Den nordlige bydel, det egentlige
S. (ogsaa benævnt G1 e n g), ligger vest for Sarpfossen og
syd for Glengshølen (en arm af Glommen) i en mod nord
svagt heldende bakkeskraaning. Forbundet med denne
bydel ved en lang forbindelsesgade i retning s.v.—n.ø.
ligger bydelen Sannesund i bakkelænde paa nordsiden
af Glommen, der her gjør en skarp sving. Imellem disse
ligger den store gaard Borregaard (s. d.) med fabriker,
der indtil 1 jan. 1912 ikke hørte S. til. Ved
grænsereguleringen pr. 1 jan. 1912 er imidlertid Borregaard
indlemmet i byen, der samtidig har faaet betydelige
udvidelser baade mod nord langs Glengshølen og mod
øst og syd langs Glommen. S., der tidligere havde et
areal paa 3.84 km.^, er ved denne regulering vokset med
5.75 km.’^ til 9 59 km.^ Den nordlige bydel er
regelmæssig reguleret med brede gader; gaderetninger n.v.—
s.ø. og s.v.—n.ø. I denne bydel ligger kirken, skolen,
sygehuset, torvet, jernbanestationen, flere hoteller m. v.
Husene er for det meste af træ. I bydelen omkring
Sannesund er gaderne trange og krogede; bebyggelsen
bestaar af smaa træhuse omkring den store S.
meike-fabrik (kondenseret melk) m. fl. fabriker. Her ligger
ogsaa toldboden, dampskibsbryggen. I den nye bydel
langs Glommens (Sarpfossens) vestbred de store bygninger
for Borregaards fabriker. S. er en af Norges ældste byer.
Den hed oprindelig Borg og anlagdes af Olav den hel-
udeladelse—udenfra
lige, der i 1016 opførte en kongsgaard og en kirke
(Mariakirke) paa tangen vest for Sarpfossen mellem denne
og Glengshølen. Rundt denne kongsgaard (Borgargerdi, d.e.
Borregaard) voksede der op en by, der ved midten af 13 aarh.
fik navnet S. Ved gaarden Borg holdtes Borgartinget. S.
voksede kun langsomt. 116 aarh. herjedes byen flere gange,
og i 1567 blev den afbrændt af svenskerne. S. flyttedes da
til Fredrikstad (s. d.), men rester af den gamle by vedblev
dog at bestaa og hørte under Fredrikstad. Den gamle
gaard Borg forsvandt ved en jordudrasning i 1702 (se
under Borregaard), Ved lov af 9 aug. 1839 blev S.
kjøbstad. De gjenværende dele af de gamle bydele
underlagdes det nye S., og nye byggegrunde udlagdes af
Borregaards grund. Der foregik paa den tid en betydelig
trælastudførsel. Senere er byens fremgang væsentlig
knyttet til de store bedrifter (karbidfabrik, elektrokemisk
fabrik, cellulosefabrik), der hører under Borregaard. Af
andre industrielle bedrifter nævnes særlig et zinkverk,
aktieselskab med væsentlig udenlandsk kapital (2150 000
Kart over Sarpsborgs omegn.
frcs.). S. har gjentagne gange været herjet af store
ildebrande. Toldindtraderne beløb sig i 1910 til 359 341 kr.,
udførselsværdien var 4 932 300 kr. (træmasse, papir,
kal-ciumkarbid, tagsten, kobberkis, kisblende m.m.).
Handels-flaaden har en tonnage paa 14 317 tons, heraf er 603
dampskibstonnage. Bygningernes assurancesum var pr.
1 jan. 1911 10 311000 kr. Den samlede formue opgives
for 1910 til 10 682 000 kr., indtægten til 4071000 kr. Fire
sparebanker har sit sæde i S. (S. sparebank, S.
aktie-kreditbank, Tune sparebank, Skjeberg sparebank). Byen
har et velordnet vand- og brandvæsen. Den forsynes
med elektricitet fra Hafslunds elektricitetsverk ved
Sarpfossen. Foruden folkeskole og kommunal høiere
almenskole er der en teknisk aftenskole. To blade («Glommen»
og «Sarpen»). Byen vælger én stortingsrepræsentant. Ved
Smaalensbanen staar S. i forbindelse med Kra. (Se pi.
Sarpsborg.) [Litt.: B. Christophersen, «S.s historie
fra 1016» (1901); «Norges næringsliv. S. og omegn. Med
indledning af N. S. Olsen» (1908).]
lassen — © leave out, omit —
(D omettre, oublier.
udeladelse — ® Aus-,
Weglassung f - © omission — ®
omission f, oubli m.
udelukke — ® ausschliessen
— © exclude, debar - ® exclure,
retrancher; être incompatible avec.
udelukkelse — ®
Ausschliessen n, -Schliessung f — © exclu-
sion; expulsion - ® exclusion f,
retranchement m.
udelukkende — ®
ausschlies-lich - © exclusive; entirely,
wholly — ® exclHsif; entièrement,
tout.
uden — ® ohne, ausser; (ingen
u.) niemand als — © without;
(ingen u.) none (nobody) but
-® sans; (ingen u.) personne sinon;
(u. at) ogs. à moins que ne, à
moins de.
udenad - (î) auswendig — @ by
heart — ® par cœur ; (efter
hukommelsen) de mémoire.
udenbys — ® ausser der Stadt ;
auswärts; auswärtig — @ out of
town; not resident in town — ®
(qui demeure) hors de la ville,
udenfor — ® ausser(balb) ;
draussen — @ outside, without;
out of — ® hors (au, en dehors) de ;
devant (la porte osv.) ; (au) dehors.
udenforstaaende —
unbeteiligt - (e) outside(r), impartial
spectator — ® étranger à, hors de
l’affaire; (de u.) ceux du dehors.
udenfra — ® von aussen —
© from without, from outside —
® de dehors.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
