Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sawatch Range ... - Ordbøgerne: U - udnytte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udpræget—udruste
495
Sayce—Scarroii
496
Sayce [ses], Archibald Henry (1846—), eng.
orientalist, 1870 prest, 1876 prof, i sammenlignende
sprogforskning ved universitetet i Oxford, 1891 professor i
assyrio-logi smst. ; desuden præses for Society of bibl. archaeol.
i London; til dette selskabs «Proceedings» har han været
en flittig bidragsyder. Skrifter bl. a. «Elementary Assyrian
grammar» (1875), «Ancient empires of the East» (1884),
«Hibbert lectures on the origin and growth of religion
as illustrated by the religion of the ancient Babylonians»
(1887), «The cuneiform inscriptions of Van deciphered
and translated» (1872—94). Hans «Fresh light from the
monuments» (1884, og i flere nyere udgaver, oversat
bl. a. til dansk) hører med blandt de populære skrifter,
hvori han søger at gjøre rede for betydningen af de
ægyptiske og forasiatiske indskrift-fund, navnlig deres
betydning for forstaaelsen af den bibelske litteratur.
Sayous [sœjû], Pierre André (1808—70), fr.
forfatter, født i Genf, hvor han blev rektor og
litteraturprofessor; siden kom han til Paris, hvor han fik en
fremtrædende post i kultusministeriet. Han har skrevet
om Galvin, om reformationstidens franske forfattere, om
den franske litteratur og det 18 aarh. i udlandet; han
har tillige udgivet Mallet du Pans memoirer og breve.
Sb, kem. tegn for antimon (stibium).
Sc, kem. tegn for scandium.
Sc. (lat.), forkortelse for scilicet, nemlig ; s c u 1 p s i t,
har stukket (paa kobberstik).
Scabies, se Skab.
Scabiösa atropurpurëa, en i Syd-Europa
hjemmehørende plante af familien dipsaceæ. Er en yndet
prydplante og dyrkes i haver i mange varieteter med
for-skjelligfarvede blomsterkurve, som foruden sit vakre
udseende ogsaa udmerker sig ved sin holdbarhed.
Scadinavia, se Scandinavia.
Scalabrïni, Paolo (1713—1803), ital. komponist,
opholdt sig i Danmark 1747—81, da han drog tilbage til
Italien. Har komponeret en stor række operaer,
synge-stykker^ kantater o. 1., som nu er glemt med undtagelse
af musiken til Wessels «Kiærlighed uden strømper».
Scalarier eller perspektivsnegle, familie af
for-gjellesnegle, hos hvilke skalvindingerne ikke støder
sammen i spindelaksen, men her levner et tragtformet rum,
som bliver trangere mod spidsen, saaledes at man fra
navlen af kan overse alle vindinger.
ScaMiger. 1. Julius Gæsar S. (1484—1558),
klassisk filolog og læge, f. i Riva, d. i Agen; skrev bl. a.
kommentarer til Hippokrates, Aristoteles og Theophrast.
— 2. Joseph Justus S. (1540—1609), foreg.s søn, f. i
Agen, d. i Leyden, hvor han efter lange studiereiser og
ophold forskjellige steder var blevet professor 1593 (gik
over til protestantismen), Lipsius’ efterfølger. Han har
meget store fortjenester af kronologi, numismatik og
epigrafik; desuden har han udgivet kritiske udgaver af
talrige forfattere (Festus, Gatullus, Tibullus, Propertius,
Theokretos, Apuleius).
Scammonium, den tørrede melkesaft af den i Orienten
hjemmehørende plante convolvulus scammonia; officinel.
Scamozzi, Vincenzo (1552—1616), ital. arkitekt.
Har opført talrige bygver ker i Venedig og Vicenza,
paavirket af Palladio og Sansovino, desuden bekjendt som
forfatter af «Idea dell’ architettura».
Scandinavia (Scadinavia, oldengelsk Scedenig) heder
hos romeren Plinius en nordisk ø, d. s. s. Skandia hos
Ptolemæus; deraf Skåne og Skandinavien; -avia
— vort «0». Endnu langt ned i middelalderen tænktes
S. som 0. — S. tænkes i sagnene som udgangspunkt
for goter, burgunder, langobarder, angler, sachser, franker
og øvrige tyskere. Dette svarer til de historiske
folkevandringers hovedretning nord—syd. [Litt.: Axel Kock,
«Är Skåne de germaniska folkens urhem?» i «Historisk
tidskrift» (1905).]
Scandium (kem. tegn Sc, atomvegt 44.1) er et sjeldent
jordmetal, der i 1879 opdagedes af Nilson i mineralerne
euxenit og gadolinit.
Scapin [skapæ’] ital. scappino), staaende figur i den
ital. maskekomedie (s. d.), en slu tjener eller skøier,
som hjælper stykkets elskerpar med sine rænkefulde
paafund. Han er klædt i hvid dragt med grøn pynt.
Molière har benyttet figuren i sin komedie «Les
fourberie^ de S.».
Scäpus (lat.), skaft, søileskaft; plantestængel.
Scarabæus, se Skarabæ og Torbister.
Scaramuccia [skaramuttsa], figur i den italienske
maskekomedie (s. d.), en storpralende og feig tjener eller
eventyrer. Han er klædt helt i sort.
Scarborough/sMa&ara/, England, by ved kysten i North
Riding i Yorkshire, ved North-Eastern-jernbanen ; 38 000
indb. S. er nu det mest besøgte engelske nordsjøbadested.
Tidligere vigtig jet-industri. Kysthandel.
Scardöna (slav. Skradin), Østerrige, by ved Kerka
(Krka), som her, 10 km. ovenfor Adriaterhavet og
mundingen ved Sebenico, danner sjøen Procljan; 11000 indb.
Tobaksavl, oljeudvinding, møller, tunfiskeri, handel. S.
er en urgammel by, var engang Liburniens
hovedhandelsplads. I nærheden de berømte Krka-fosser.
Scarlatina, d. s. s. skarlagensfeber (s. d.).
Scarlatti, Allessandro (1659—1725), ital.
komponist, den berømteste repræsentant for den neapolitanske
skole, fleraarig kapelmester i Rom hos dronning Kristina
af Sverige, senere hofkapelmester i Neapel og direktør
for konservatoriet i San Orofrio. Han skrev 115 operaer,
et par hundrede messer for indtil 10 stemmer, en
uoverskuelig mængde af kantater, oratorier og anden
kirkemusik, orkesterverker m. v. — Hans søn Domenico
(1685—1757), der naaede en lignende berømmelse som
klaverspiller og klaverkomponist, var i nogen tid
kapelmester ved Peterskirken i Rom, hofpianist hos kongen
af Portugal og tronfølgeren i Spanien o. a. og
komponerede flere hundrede verker for klaver og orgel.
[skarp], lidet venstre tilløb til Scheide i Nord-
Frankrige.
Scarron [skaro], Paul (1610—60), fr. forfatter, søn
af en parisisk raadmand, blev geistlig, men levede vildt
og paadrog sig en gigtsygdom, som lammede ham paa
hænder og fødder. Han bevarede dog sit gode humør
og dyrkede med iver den lettere, burleske (komiske,
travesterende) poesi, som den var kommen fra Italien
med Folengos og Bernis skrifter. Han knyttede
forbindelse med hoffet. Hans bedste arbeide er «Roman
comique», som skildrer en omreisende
provinsskuespillertrups skjæbne og bedrifter (forbillede for Th. Gautiers
«Le capitaine Fracasse», og bearbeidet paa svensk af
m; (penge-) extorsion f; (ved
truselsbrev) chantage m,
udpræget — ® ausgeprägt,
-gesprochen — (e) marked,
emphatic, pronounced — ® prononcé,
marqué.
udraab — ® Ausruf m — @
outcry, exclamation, shout — (?)
exclamation f, cri m.
udraabe — ® ausrufen — (g
proclaim - (D (s’é)crier;
(bekjendt-gjøre) publier, annoncer; proclamer.
udraaber — ® Ausrufer m —
@ proclaimer, herald, (public) crier
— (D crieur (public) ; proclamateur ;
(avis ) camelot m.
udraabstegn — (f)
Ausrufungszeichen n — (e) (point, note of)
exclamation — (D point (m)
d’exclamation.
udrede - (t) (betale) entrichten ;
(opklare) entwickeln - @ furnish,
supply ; (opklare) clear up, explain,
unravel - ® payer, faire (les
frais) ; (opklare) débrouiller,
éclair-cir. Se ogs. udruste.
udrette - ® ausrichten -
do, eflect, perform; (erende)
execute — ® faire, exécuter,
accomplir, s’acquitter de.
udrigger — ® Luvbaum m —
@ outrigger - ® boute-hors m.
udrikkelig - ® untrinkbar
- @ undrinkable — ® imbuvable,
impotable.
udringet (f. eks. kjole) — ®
ausgeschnitten — (^ cut low —
® échancré.
udruste - ® ausrüsten - (e)
fit out, equip; (soldater) ogs. ac-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
