Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scartazzini ... - Ordbøgerne: U - udrustning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499
udskeielse—udsmykning
Det realistiske drag i hans kunst gjør sig fordelagtig
gjældende i hans Ziethen-monument (i bronce paa
Wilhelmsplatz, Berlin; i marmor i Kaiser Friedrichmuseum,
smst.), ikke mindst i de udmerkede sokkelrelieffer. Hans
klassicisme faar sit skjønneste udtryk i
dobbeltmonumentet af prinsesserne Luise og Friederike (marmor,
Berlins slot). S. har ogsaa udført en række raderinger
og har bl. a. forfattet et dygtigt verk om
menneskelegemets proportioner «Polyklet» (1834) o. a. — Hans søn
Friedrich Wilhelm S. (adlet von S.-Godenhaus)
(1789—1862) var maler, tilhørte en tid nazarenernes kreds
og blev katolik. 1819 professor ved Berlinerakademiet,
1827 direktør for Dûsseldorferakademiet, hvor han fik
adskillig betydning som lærer. Som kunstner er han
uden personligt særpræg; høiest naar han i sine portræter.
Af andre verker er at nævne «De kloge og daarlige
jomfruer» (1842, Frankfurt).
Schaerbeek (Schaarbeek); Belgien, forstad til Brüssel,
i n.ø.; 73 400 indb. Gartnerier, kautschuk-, hanske-,
linoleum- o. a. fabriker. ^
Schafarik (tsjekkisk Safafik), Paul Joseph (1795—
1861), berømt tsjekk, sproglærd. S. var af fødsel slovak.
Han studerede ved siden af teologi, som var hans
hovedfag, ogsaa filologi, historie og filosofi. Han oversatte
«Skyerne> af Aristofanes og f Maria Stuart» af Schiller
til tsjekkisk. S. levede mange aar i Prag, hvor ogsaa
hans hovedverk, «Slavisk oldtid», udkom 1837; det blev
oversat til flere fremmede sprog. Af hans øvrige arbeider
kan nævnes: «Den gammeltsjekkiske grammatiks
begyndelsesgrunde», «Geschichte der slavischen Sprache und
Literatur» og «Geschichte der sûdslavischen Literatur»,
der blev udgivet efter S.s død. I sine senere aar led S.
meget af sindssygeanfald. Hans biografi er skrevet af
hans svigersøn J. Jirecek.
Schafberg, enkeltstaaende top (1780 m.) i de
Salzburgske kalkalper, mellem Mond-, Atter- og
St.Wolfgang-sjøerne, med tandbjulsbane op fra Sankt Wolfgang.
Schaffhausen, Schweiz. 1. Kanton, nordligst, helt
paa høire Rhinbred, fra Bodensjøen til Rhinfaldet,
omgivet af Baden; 294 km.^, 45900 indb. (1910), 155 pr.
km.^ Befolkningen er for det meste tysk og
protestantisk. S. ligger i Tafeljura (Hoher Randen 924 m.) og
gjennemstrømmes af Rhintilløbene Biber (i den østlige
del) og Wutach (langs vestgrænsen). Næsten hele arealet
(95 pet.) er produktivt, derfor fremherskende landbrug,
endog vinavl (i Klettgau, vestligst). Ogsaa kvægstel og
fiskeri. Industrien er begrænset til byerne S. og
Neu-hausen. — 2. Kantonhovedstad ved Rhinen, ovenfor faldet,
jernbanekrydspunkt, 405 m. o. h., 17 000 indb.
Forstaden Feuerthalen, paa Rhinens venstre bred, ligger i
kanton Zürich. Maleriske gavlhuse fra 16 og 17 aarh.,
«Münster» (fra 11 aarh.) I nærheden opbevares den
berømte klokke (15 aarh.), som har inspireret Schiller
og Longfellow, I øst staar borgen Munot (eg. Unnot,
16 aarh.). Maskinfabriker, staalverker, fabrikation af
vaaben, fysikalske instrumenter, ure, forbindingsstoffe.
S. omtales i 11 aarh., var senere keiserlig fristad, sikrede
sin frihed overfor Habsburgere og nabofyrster ved at
slutte forbund med schweizerkantonerne 1454.
Schak (af pers. schâh, konge) spilles af to personer
eller partier paa et kvadratisk bret, der er inddelt i 64
Schaerbeek—Schamani^sme
500
lige store, afvekslende hvide og sorte felter. Hver spiller
raader over 16 brikker, nemlig 8 officerer (konge,
dronning, to taarne, to løbere og to springere) og 8
bønder. Den, der har de hvide brikker (hvid),
begynderspillet ved at flytte en af sine brikker (trækker);
den anden part (sort) gjør saa et træk, derpaa hvid o.s.v.
Herunder gjælder bestemte regler for brikkernes gang.
Kongen gaar et skridt i hvilkensomhelst retning (jfr.
Rokade). Taarnet kan flyttes et eller flere skridt i ret
linje (horisontalt eller vertikalt), løberen et eller flere paa
skraa. Dronningen forener taarnets og løberens gang,
men kan ikke i samme træk forandre retning.
Springeren gaar i samme træk to skridt i ret linje og ét til
siden, fra et hvidt felt til et sort og omvendt, og er den
eneste brikke, som kan springe over en anden.
Bønderne gaar fra den oprindelige stilling et eller to skridt
frem, men senere kun ét ad gangen. En bonde, som er
naaet frem til det ottende felt, forandres til officer efter
spillerens valg (dog selvfølgelig ikke til ny konge).
Officererne kan slaa en fiendtlig brikke, der staar paa et
felt, hvortil de kan flyttes; bønderne slaar et skridt paa
skraa fremad. En bonde, som flyttes to skridt frem og
derved kommer til at staa ved siden af en fiendtlig
bonde, kan af denne i næste træk slaaes en passant, d. e.
som om den kun havde gaaet et skridt frem. En konge,
som angribes, siges at staa i s., og spillets maal er at
sætte den fiendtlige konge mat (el. s.-mat), d. e. angribe
den, saa den ikke kan reddes. Kan ingen af parterne
sætte den anden mat, er spillet uafgjort (remis). Er
kongen den eneste brikke, som kan flyttes, og den ikke
staar i s., men ved at trække maa stille sig i s., er den
pat, og spillet remis. De forskjellige gambitaabninger
fremkommer, naar den ene af parterne i spillets
begyndelse prisgiver (ofrer) en eller flere brikker. At vinde
kvalitet vil sige at bytte løber eller springer for taarn.
— S.-opgaver el. s.-problemer har til formaal at give
kunstnerisk formede slutkombinationer, i hvilke et
bestemt begyndelsestræk fører til mat efter et opgivet antal
træk. Af norske opgaveforfattere kan nævnes A.M.Dahl
(1867—1907) og J. F. Scheel (1889—). — S. skriver sig fra
Indien og kom før aar 1000 til Europa gjennem
araberne; sin nuværende form fik det i det 15 aarh. S. er
især udbredt i Tyskland og England, hvor der aarlig
afholdes store turneringer med betydelige pengepræmier.
I flere norske byer er der s.-foreninger; i Kra. virker
Kra. s.-selskab, der er tilsluttet det Nordiske s,-forbund.
Dette afholder gjerne andet hvert aar kongres med
turnering efter tur i Kra., Sthm., Kbh. og Göteborg. [Litt. :
Bilguer, «Handbuch des Schachspiels» (7 opl., Leipzig
1891); Collijn, «Lärobok i schack» (3 opl., bd. 1, Sthm.
1912); Vaage, «En mindre lærebog i s.-spil (Kra. 1907).]
Schalken [s^ålkdn], Gottfried (1643—1706), holl.
maier, elev af Hoogstraaten og sandsynligvis af Gerard
Dou, en tidlang virkende i England. S. ynder som Dou
belysningseffekter, men saavel hans genrebilleder som
hans religiøse og mytologiske billeder viser ham som
en flau og slikket efterligner uden personlig
kunstnerkarakter. Han har ogsaa malet portræter. Arbeider af
ham findes bl. a. i Statens museum og i Moltkes
samling, Kbh.
Schamani’sme, se Shamanisme.
udskeielse se udsvævelse,
udskibe — ® aus-, verschiffen
— @ ship - (f) exporter (par eau),
udskjelde se skjelde ud.
udskrift se kopi.
udskrive — ® ausschreiben,
-heben — (e) (skatter) levy, impose;
(soldater) raise, enlist — ® lever,
udskrivning — (î) Ausschrei-
ben n; -Schreibung, -hebung f —
@ levying, conscription, enlistment
— (D levée, imposition; réqusition;
conscription f.
udskud — (t) Ausschuss, -wurf
m — @ refuse; rubbish, trash;
(fig.) Ggs. scum, dregs - (?) rebut
m, camelote f; (berme) lie f.
udslag — (t) (den) Ausschlag
(geben) — (e) (gjøre u.et) turn the
scales (balance) ; decide the matter ;
(u. af ngt) outcome - (?) (gjøre
u.et) emporter la balance, décider
l’affaire ; (u. af ngt.) élan m,
manifestation f.
udslagen : den udslagne
dag - ® den lieben langen Tag
- @ the live-long day, all day
long - (?) du matin jusqu’au soir.
udslette — (î) auslöschen.
-wischen, streichen, tilgen — (e)
blot (out), efface, obliterate; wipe
out, away, do away — (?) effacer,
rayer, supprimer.
udslæt — (g Ausschlag m —
(e) eruption, tetter, rash - ®
éruption f, exanthème m.
udsmykke se pryde,
udsmykning —
©Ausschmückung f — @ embellishment - ® or-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
