Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiavone ... - Ordbøgerne: U - udvidelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
Schiavone—Schiller
514
og Venus’ rotation, som han ansaa for «bunden». Ved
disse epokegjørende arbeider og ved sine geniale
teoretiske udviklinger har S. i høi grad fremmet astronomien.
Schiavone [skiavéne], Andrea Meldolla, kaldt
S. (1522(?)—82), ital. maler af den venetianske skole, har
foruden historiske og religiøse billeder som «Kristi daab»
(akademiet, Venedig) ogsaa udført portræter (flere i Pitti,
Florens), landskaber og raderinger.
Schibböleth (hebr., «aks»), det ord, paa hvis udtale
Jefta og gileaditerne kjendte efrimiterne, som ikke kunde
sige lyden sc/z^ men sagde s (Domm.l2, 5—6); kjendetegn.
Schibin-el-Kanatir, britisk Nordøst-Afrika, hovedstad
i den ægyptiske prov. Memfije sydligst i deltaet; 21576
indb. (1907). Jernbanestation.
Schibsted, Amandus Theodor (1849—), n.
blad-eier og redaktør. Gjennemgik Nissens latinskole, lærte
derefter bogtrykkerfaget hos faderen, bogtrykker og
forlægger Christian S. (1812—78), som 1860 havde
grundlagt «Aftenposten»
(s. d.). I dette blad
ind-traadte S. som
medarbeider (navnlig reporter)
1871 og blev dets eneeier
og chefredaktør fra 1 feb.
1879. Som saadan har
han oparbeidet sit blad
til at blive landets mest
udbredte konservative
dagsavis; ikke mindst har
han med stort held
arbeidet paa at skaffe
bladet et omfangsrigt og
alsidigt nyhedsstof. S.
har indlagt sig stor
fortjeneste af den norske
presses organisation og
selvhjælpsinstitutioner ;
saaledes gav han bl. a.
stødet til oprettelsen af
de Norske journalisters
pensions- og understøttelsesfond af 1897. Til dette
fond har S. skjænket betydelige pengebeløb, ligesom
han ved talrige anledninger har vist en rundhaandet
offervillighed ligeoverfor andre formaal, navnlig
kunstneriske og videnskabelige (Abelmonumentet, Kristiania
videnskabsselskabs bygning, universitetets nye festsal,
Studentersamfundets byggefond m. fl. Om hans fond
til mandssangens fremme, se under Sang). S. har taget
virksom del i arbeidet for en række formaal, som ligger
mere eller mindre nær hans virksomhed. Han har
saaledes særlige fortjenester af turistlivet i Norge. — Hans
hustru, Susanne Adolphine Cathrine (Thrine) S.,
født Munthe (1849—), har i høi grad medvirket ved sin
mands filantropiske bestræbelser og ellers ved mange
anledninger organiseret og ledet offentlig og privat
under-støttelsesvirksomhed. Hun har i en aarrække havt en
ledende stilling inden styret for Røde kors.
Schidone [skiddne], Bartolommeo (1570 el. 80—
1615), ital. maler, tilhører Bologneserskolen, men er
hovedsagelig paavirket af Correggio, til hvem flere af hans
verker har været henført. Mest betydelige er hans fre-
Amandus Theodor Schibsted
udvidelse—udvælgelse
sker i Pal. Publico i Modena, staffelibilleder som
«Grav-lægningen» (Parma) samt portræter og en S. Sebastian
(Neapel), der viser paavirkning ogsaa fra tidens naturalisme.
Schie, Oscar (1866—), n. gartner, f. i Rakkestad,
gjennemgik havebrugsafdelingen ved den høiere
landbrugsskole i Aas og ansattes 1891 som amtsgartner i
Smaalenene, hvor han har virket meget for havebrugets
opkomst og udvikling og for havesagers anvendelse i
kostholdet. S. er en af stifterne af Smaalenenes
have-brugsforening; formand siden stiftelsen i 1899.
Schiedam, Nederlandene, havneby i prov. Syd-Holland,
ved Schie og Rotterdamer Wasserweg; 31 000 indb.
Geneverbrænderier, skibsverft og skibsbyggeri. Skibsfart.
Schiefner, Franz Anton (1817—79), t.-rus.
sprogforsker, har skrevet om en række orientalske sprog,
deriblandt flere tidligere ukjendte kaukasiske sprog.
Schiemann, Theodor (1847—), rus.-t. historiker;
1883 direktør for arkivet i Reval. Kom 1887 til Berlin
som privatdocent og arkivembedsmand. Blev 1906
professor ved universitetet i Berlin, hvor han leder
seminaret for østeuropæisk historie. Har ydet værdifulde
bidrag til Ruslands historie, bl. a. «Geschichte Russlands
unter Nikolaus I» (1904—08, 2 bd.).
Schiern, Frederik Eginhard Amadeus (1816—
82), d. historiker, professor 1851. S.s livlige aand
prægede hans historiske syn og forfatterskab ; han søgte altid
mindre det specielle end det verdenshistoriske udsyn, og
visse idéer og bevægelser interesserede ham særlig. Hans
hovedarbeider er «Europas folkestammer» (1851) og to
samlinger afhandlinger, «Historiske studier» (1856—57)
og «Nyere historiske studier» (1875—79).
Schiertz, Franz Wilhelm (1813—87), t.-n.
arkitekt og maler, elev af professor J. C. Dahl. Reiste 1837
efter dennes opfordring til Norge, hvor han udførte
illustrationerne til Dahls verk om den norske
træbygningskunst. Senere udførte han tegninger af Vangs
stavkirke, der under hans ledelse efter foranstaltning af kong
Fredrik Vilhelm IV blev flyttet til Wannbrunn i
Schlesien. Fra 1851 levede S. i Bergen, hvor han opførte flere
bygninger saasom det nye raadhus med distriktsfængslet.
Schilderbent, holl. malersamfund, navnet paa en
forening af nederlandske malere af baade faglig og selskabelig
karakter. S., der havde sin blomstring i det 16 aarh.
og først ophævedes 1720, var bekjendt for det lystige
liv, som førtes inden foreningen.
Schilka, kildeelv til Amur i Transbaikalien, dannes af
Ingoda og Onon, seilbar ved Strjetensk; 500 km. lang.
Schill, Ferdinand Baptista von (1776—1809), t.
frihedshelt, f. i Sachsen, gik 1788 ind i det preussiske
husarkorps og blev efter 1807 regimentschef. 1809
besluttede han at forsøge paa egen haand at reise
preusserne mod Napoleon, begyndte krig, men maatte gaa
tilbage til Stralsund, hvor hans korps blev oprevet i
kamp med dansker og hollændere, og han selv faldt.
Schiller, Johann Christoph Friedrich von
(1759—1805), t. digter. S., hvis fader var officer, blev
født i Marbach i Württemberg. 1773 blev han paa
hertug Karl Eugens befaling sat i den nyoprettede
Karlsschule, et slags militærakademi, som helt igjennem
bar præg af hertugens brutale soldateraand. I otte aar
levede han her et strengt kaserneliv, som indgav ham
udvirke - (î) auswirken,
-richten — @ effect, obtain — (f)
obtenir.
udvise (af skolen) — (t)
ausweisen — @ turn out — ® chasser.
Se ogs. vise (ud), lægge for dagen.
udvisning — ® Ausweisung f
- @ turning out, expulsion - ®
bannissement m; expulsion f; (af
fremmed) renvoi m.
udvortes se udvendig; ydre.
udvælge — (t) auswählen,
erwählen; (udvalgt) ogs. auserlesen
- ©choose, (s)elect, pick out;
(udvalgt) ogs. choice, (s)elect, picked
- (D choisir, faire choix de;
élire.
udvælgelse — (t) Erwählung f,
Auswählen n, -erwählung f — @
(s)election - ® choix m ; sélection f.
udvidelse — (f) Ausweiten n,
Erweiterung, Ausdehnung f - ©
enlargement, extension, dilatation,
expansion — (g élargissement m;
dilatation; extension f,
agrandissement m.
udvikle — ® entwickein — ©
(ogs. u. sig) develop, evolve;
(forklare) explain, set forth - ®
développer; (danne) former, (kemisk)
dégager; (forklare) expliquer; (lægge
for dagen) faire voir.
udvikling — ® Entwickelung,
Auseinandersetzung f — ©
development; evolution; growth;
(udredning) explanation, exposition;
(kemisk) emission — ®
développement m, évolution, formation f;
dégagement ; progrès m ;
croissance f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
