Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlyter ... - Ordbøgerne: U - ugenert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Schlyter—Schmettow
534
ugenert—ugudelig
stil. Betydeligst er han vel som billedhugger; af hans
arbeider kan nævnes de berømte masker af døende
krigere i tøihusets gaard, Berlin, og hans hovedverk, den
prægtige rytterstatue af den store kurfyrste, i Berlin
(1698); endvidere Fredrik Ill’s statue i Königsberg, det
Männlichske gravmæle i Nicolaikirken, Berlin, og en
mængde verker af dekorativ karakter. S., der 1706
mistede sin stilling som slotsbygmester paa grund af en
fundamenteringsfeil, blev 1713 kaldt til St. Petersburg,
hvor han døde.
Schlyter, Carl Johan (1795—1888), sv. retslærd,
professor i Lund. S., der var retshistoriker, helligede
omtrent hele sit liv til udgivelsen af Sveriges gamle love
og udførte derved et monumentalt verk: «Corpus juris
Sveo-Gothorum antiqui: Samling af Sveriges gamla lagar».
Dette udkom i 1834—77 i 13 kvartbind.
Schlömilch’s bølgedete’ktor for radiotelegrafi (s. d.)
dannes af en elektrolytisk celle med en elektrode af yderst
liden overflade og en større elektrode. Den indskydes i
modtagerstrømkredsen tilligemed et galvanometer eller en
telefon samt et galvanisk batteri, hvis spænding saavidt
er tilstrækkelig til at overvinde cellens polarisation og
sende en svag strøm gjennem. Naar modtageren træffes
af elektromagnetiske bølger, gjør galvanometernaalen et
udslag, som af sig selv gaar tilbage, naar bølgetoget
ophører. I telefonen høres en knepping.
Schmalkalden, Tyskland, b^^ i den preussiske provins
Hessen-Nassau, i en smal dal paa sydskraaningen af
Thüringerwald; 10000 indb. Jernindustri, fabrikation
af lekesager. I det gotiske raadhus sluttedes det
schmal-kaldiske forbund (s. d.) 1531, og endnu staar huset, hvor
Luther og Melanchton affattede de schmalkadiske artikler
(s. d.) 1537.
Schmalkaldiske artikler, lidet bekjendelseskrift,
forfattet af Luther efter paabud af kurfyrst Johan
Fredrik til forelæggelse for det koncilium, som skulde
samles i Mantua 1537. Skriftet er et kjernefuldt udtryk for
Luthers lære. Ved et møde i Schmalkalden, hvor de s. a.
skulde forelægges de evangeliske stænder, fik Melanchton
deres vedtagelse forpurret, men de vedblev at nyde
anseelse, stundom ogsaa som symbolsk bog, i den
lutherske kirke.
Schmalkaldiske forbund stiftedes vaaren 1531 i
Schmalkalden af 9 protestantiske fyrster og 11 rigsstæder
med det formaal at støtte protestantismens sag; 1537
affattedes de schmalkaldiske artikler (s. d.). 1546—47
førtes den schmalkaldiske krig, som endte uheldig paa
grund af Moritz af Sachsens (s. d.) forræderi.
Schmarzow, August (1853—), t. kunsthistoriker,
fra 1893 professor ved universitetet i Leipzig. Han har
hovedsagelig behandlet italiensk renaissancekunst fra et
væsentlig historisk-kritisk synspunkt, med umbrisk kunst
som specialitet. Vi nævner som eks. «Raphael und
Pin-turicchio in Siena» (1880) og «Giovanni Santi, der Vater
Raphaels» (1887). Et hovedverk er hans
«Masaccio-Studien» (1895—96).
Schmelck, Ludvig Henrik Benj amin (1857—),
n. kemiker, student 1874, privatassistent i fysiologi 1876
—77, deltog 1878 i den norske nordhavsekspedition og
bearbeidede i de følgende aar dens kemiske resultater.
Oprettede 1881 det første norske private kemiske labora-
(Fot. af Rude & Hilfling.)
Ludvig Henrik Benjamin Schmelck.
torium forundersøgelse af levnetsmidler, brugsgjenstande,
fabrikprodukter og malme. S.s senere kemiske
virksomhed har hovedsagelig været knyttet til dette laboratorium,
som har været af fremtrædende betydning for den
praktiske kemis udvikling i vort land. S.s almindelig
aner-kjendte kemiske indsigt og omfattende kundskaber har
i stor udstrækning været
benyttet af stat og
kommune; bl. a. er han
stads-kemiker for Kristiania
sundhedskommission,
statsguardein og
mange-aarigt medlem af
patentkommissionen. S. er
endvidere en dygtig og
skarpsindig retskemiker
og grafolog, der ved
mange leiligheder har
ydet retsvæsenet
værdifuld hjælp. Som
fremtrædende medlem af
Polyteknisk forening og
«Teknisk ugeblads»
redaktionskomité har han
bidraget til fremme af
det tekniske liv i landet.
Sine kemiske, fysiologiske
og bakteriologiske
resultater har han offentliggjort i et særdeles stort antal
arbeider og opsatser saavel i fag- som i dagspressen.
Schmeller, Joseph Andreas (1785—1852), t.
filolog, grundlæggeren af det videnskabelige dialektstudium
i Tyskland. S., der fra 1827 var professor i München,
har bl. a. skrevet «Die Mundarten Bayerns,
grammatikalisch dargestellt» (1821), «Bayrisches Wörterbuch» (1827
—37) og «Cimbrisches Wörterbuch» (1855). Han var
ogsaa en flittig udgiver af ældre litteratur, og besørgede
bl. a. den første udgave af den berømte samling
vagant-digte «Garmina Burana» (s. d.).
Schmerling, Anton, Ritter von (1805—93), østerr.
statsmand, blev 1829 ansat i statstjenesten og kom 1847
ind i landdagen. Som liberal deltog han i bevægelsen
mars 1848 og var juli—dec. s. a. rigsminister under
erkehertug Johan. 1849—51 østerrigsk justitsminister
under Schwarzenberg, 1860—65 statsminister.
Schmettow. 1. Herman Valdemar S., greve
(1719—85), t.-d.-n. officer, f. i Dresden, gik tidlig i fransk
krigstjeneste og blev en fremragende, høit kultiveret
officer. Gik 1746 i dansk tjeneste og blev 1764
kommanderende general i Norge og præses i det norske
krigsdirektorium. Han viste Norge stor interesse og
gjorde sig afholdt, men gik af 1767 paa grund af strid
med sin tidligere velynder G. L. Saint Germain. Han
bragte den «matematiske skole» (krigsskolen) paa fode
og udgav det første krigsvidenskabelige tidsskrift i de
nordiske riger Militærisk bibliothek»). Levede siden i
Holsten. — 2. Garl Jacob Valdemar S., rigsgreve
(1744—1821), foreg.s son. Blev som dansk oberst
forflyttet til Norge og fik ved omorganisationen 1789 andet
Trondhjemske regiment. Kommanderede under krigen
1808—09 en brigade, som dækkede grænsen mod Jämt-
ugenert - ® ungeniert,
unbefangen — (e) free-and-easy, at
one’s ease — (f) sans gêne, libre.
ugenerthed — ®
Ungeniertheit f — © ease, free-and-easy
behaviour - (D sans-gêne, sans-façon
m, désinvolture f.
Ugentlig — (î) wöchentlich —
@ weekly - (f) de la (d’une, de
chaque, par) semaine ; (som
udkommer u.) hebdomadaire.
Ugift — ® unverheiratet, ledig,
unverehelicht — (e) unmarried,
single — ® non marié ; célibataire;
(être, rester) garçon, fille.
ugjerne - (t) ungern - @
unwillingly, reluctantly - ® à
regret, à contre-cœur, malgré soi.
Ugjerning — ® Un-, Misse ,
Cbelthat f - (ê) enormity, outrage
— (?) forfait (m) atroce, crime (m)
monstrueux, monstruosité f.
ugjørlig — ® unthunJich,
unausführbar — @ impracticable ~
(D impraticable.
Ugle - ® Eule f - (e) owl
-® hibou m, chouette f.
ugliness @ hæslighed, styghed;
leihed.
ugly (e) styg; fæl; lei, siem.
ugrundet se umotiveret,
grundløs.
ugrei - ® verwirrt, verwickelt,
unordentlich - © entangled, (snøre)
foul — ® embrouillé, compliqué;
confus, en désordre.
Ugreie se uorden, forvirring,
ugudelig - ® gotUos - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
