Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serumglobulin ... - Ordbøgerne: U - unsettle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
unstock— Unterfangen
Sësamben kaldes nogle i regelen smaa, rundagtige
eller flade ben, der findes i enkelte musktlsener.
Erte-benet i haandroden og især det meget store seneben
knæskjællet er bedst kjendt.
Sésamkager, sesamolje, se Sesamplante.
Sesamplante (sesamum indicum), en enaarig uansel’g
vekst, som dyrkes i alle tropiske lande som oljeplante.
Oljen, sesamolje, er lysegul, næsten lugtfri, har en
mild, behagelig smag og bliver kun vanskelig harsk.
Den udpresses af de smaa frø, som er hvidagtige af den
egte s. (s. indicum) eller mørke af s. orientale. Frøene
indeholder optil 56 pet. fed olje. Ved den første kolde
presning faaes en fin madolje, der staar paa høide med
den bedste olivenolje; senere presninger giver ringere
olje, som mest benyttes til sæbe- og margarinfabrikation.
I Tyskland skal ifølge lov kunstsmør elier margarin
tilsættes sesamolje, som let kan paavises ved kemisk
reaktion. Udpresningen foretages ofte i Europa (Marseille og
Triest). Det efter presningen tilbageblevne giver
sesamkager, der indeholder ca. 33 pet. kvælstof holdige stoffe
og er et værdifuldt kraftfoder. Den største mængde
sesamfrø faaes fra Ostindien; i Europa indføres de især
til Marseille (ca. 90 mill. kg. aarlig).
Sesia (oldtidens Sesites), Italien, venstre tilløb til Po,
udspringer i prov. Novara, fra Monte Rosa gjennem
Val-sesia, optager Cervo fra høire, rinder forbi Vercelli og
munder nedenfor Casale, 138 km. lang.
Seso’stris skal ifølge Herodot (II, 102 flg.) have været
en vældig ægyptisk konge, som foretog seierrige krigstog
bl. a. langt ind i Asien; han skal ligeledes have udmerket
sig som lovgiver. Man har i senere tid alm. opfattet S.
som identisk med Ramses II (s. d.). Nylig er det
imidlertid bragt i forslag at sammenstille ham med den tredje
konge af det tolvte dynasti; dennes navn, som hidtil er
læst Usertesen, foreslaar man da at læse Senvosret (idet
de dele, hvoraf navnet er sammensat, stilles i omvendt
rækkefølge); af denne navneform kunde muligens formen
S. tænkes at være opstaaet.
Sesrymner (d. e. den som rummer mange sæder),
navn paa Frøyjas store og fagre sal i Folkvang.
Sessa Auru’nca, Italien, by i prov. Caserta, ved
jernbanen Gaëta—Gapua; 5400 indb. (kommunen 22 000).
Romerske bygningsrester. I omegnen drives vinavl
(be-kjendt allerede paa romernes tid som Ager Falernus).
Byen hed i oldtiden Sues sa Auruncorum).
Session. 1. Det tidsrum, hvori en repræsentativ
forsamling eller en domstol holder møder, som ikke afbrydes
ved længere mellemrum eller vtlg (f. eks. stortingets
vaar-s. eller høst-s. i modsætning til den hele
stortings-periode paa tre aar mellem to valg. — 2. Ældre
betegnelse for militært udskrivningsmøde.
Sessnuten, 1380 m. høit fjeld paa grænsen mellem
Nedenes og Bratsberg amter paa vestsiden af
fjeldovergangen mellem Bjaaen i Sætersdalen og Flaathyl ved
Haukeliveien. Syd for S. det 2.46 km.^ store Sessvand,
hvorfra Ottra har sit udløb.
Seste’rtius (lat., eg. «halvtredje», nylat. as) er en
rom. sølvmynt, der gjaldt 272, senere 4 as (ca. 16 øre);
den b tegnedes HS (eg. IIS, d. e. 2V2; semis, V2). Paa
forsiden af mynten sees Pallas’ hoved, paa bagsiden
dioivkurerne tilhest.
Sasamben—Seto-vare
644
Sestïne (ital.), en slags indviklet kanzone; skal først
være anvendt i Provence af trubaduren Arnaut Daniel.
Dante indfølte den i Italien, Petraica brugte den meget,
og den gik over til Spanien; tyskerne optog den i 17
aarh. (Sc^lesierne) og dyrkede den ogsaa i nyere tid
(A. W. Schlegel. F’ouqué o. a.) Den bestod af seks strofer,
hver paa seks linjer, plus en strofe paa tre linjer;
rimordene i første strofe vender tilbage i hver af de følgende,
men i forskjellig orden fra den ene strofe til den anden,
efter skemaet 6, 1, 5, 2, 4, 3; i den tielinjede strofe
kommer et af rimordene i midten og et i slutten af
hver linje; versemaalet er den femfodede jambe. Endnu
i 16 aarh. digtede italienerne dobbeltsestiner med 12
rimord. (Jfr. Mari, «La sestina d’Arnaldo» )
Sestri, Italien. 1. S. Levante, oldtidens Segesta
Tiguliorum, by ved Genuabugten og Riviera di Levanti;
3000 indb. (kommunen 12 000). Olivenavl, stenbrud,
østers og sardelfangst. — 2. S. Po nente, by ved Riviera
di Ponente, 10 km. vest for Genua; 17 000 indb.
Sjø-badested og vinterkursted. Skibsverfter, tobaks- og
jernindustri.
Set, ægyptisk gud, med dyrehoved (muligens hovedet
af en okapi) med lange opretstaaende ører. Han blev
dyrket som lokalgud i forskjellige byer; desuden gjaldt
han som speciel beskytter af Nedre Ægypten. Ofte
fremstillede man, hvordan S. og Horus sætter den dobbelte
krone (Øvre- og Nedre-Ægyptens) paa Faraos hoved. En
fremtrædende rolle kom S. til at spille i myten om O^iris
(s. d.), hvor han fremtræder som den gode guds bitre
modstander. Fra slutningen af «det nye rige» af er han
ligefrem at betragte som den ægyptiske djæveL
Grækerne identificerede ham med sin Tyfon.
Sete, se Isdæmmede sjøer.
Seth (hebr., «erstatning», nemlig for Abel) var Adams
og Evas tredje søn.
Sethil, Gunnar (1872—), n. fagforeningspolitiker og
arbeiderorganisator. Gjennemgik landbrugs>kole og var
gaardsfuldmægtig, senere sten- og cementarbeider og
formand i Kra. sten- og cementarbeiderforening 1901—05,
hvorefter han blev forretningsfører for arbeidernes
faglige landsorganisation 1906, sekretær og viceformand i
Norsk arbeidsmandsforbund 1908. Medlem af
arbeids-raadet 1909. S. er medlem af Kra. kommunestyre.
Sethos er den græske gjengivelse af et ægyptisk Seti
(el. 1.), navn paa to ægyptiske konger: S. I og hans
sønne-sønssøn S. II, begge tilhørende det 19 dynasti. Mest
be-kjendt er den førstnævnte, som førte heldige krige mod
arabere og syrere, og som bl. a. lod bygge den vældige
sø lehal i Amon-templet i Karnak.
Setif (oldtidens Sitifis), fransk Nordvest-Afrika, by i
det østlige Algerie (dep irt. Constantine) med 21792 indb.
(1906). Ligger i indlandet, 1096 m. o. h., ved den
alger-ske centralbane og har en frugtbar omegn.
Setnesmoen, eksercerplads for Søndmør
infanteriregiment af femte kombinerede brigade, straks syd for
Aandalsnes paa Raumas vestbred, Grytten herred,
Roms-dals amt.
Seto-vare, den ældste japanske keramik (stentøi)
med farvet glasur. S-fabriken i Se to i prov. Owari
blev grundlagt i 13 aarh. og eksisterer endnu. Dens
former, f. eks. for tepulverdaaser, er blevet typisk for
unstock fe) afsbjærte; tage af
stokk, n, blokken, stabelen.
unstillbar ® ustanselig, uud
slukkeifg
unstörbar ® uforstyrrelig,
unstreitig (t) ubestridelig,
unstring © tage streng^nle) af;
nedspænde, slappe; nedstemme;
tage af snoren.
unstrung (e) uden streng(e);
ned^pændt, slap^pet); forstemt.
un&wathe © tage svøbet
(bandagen) af.
unswear @ tage tilbage (ed\
untadelhaft, -tadelig®
udadlelig, ulastelig.
untangle © greie. (i]d)rede.
un team © fraspænde,
unten ® nedeCntil, -under, -for).
unter (î) under; blandt; nedre,
lave’e. der U.e knegren (i kort).
Unterbau (t) m, underbygning,
grundlag; grundmur.
Unterbauch ® m, underliv.
Unterbett ® n, underdvne.
Unterbettung ® f. undeilag.
unterbleiben ® ud blive; ikke
finde sted: blive opgivet,
unterbrechen Itj afbryde.
Unterbrechung?) f,afbrydelse.
unterbringen (t) bringe under
tag; anbringe; indl gere.
unterdes, unterdess(eii) ®
imidlertid.
unterdrücken ® undertrykke,
unterfangen d) driste sig til
vove
Unterfangen ® n, foretagende,
vovestykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
