Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sextum ... - Ordbøgerne: U - untersagen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649
Se’xtum—Sfinks
650
Se’xtum (lat.; nylat. præceptum), det sjette bud.
Seychellerne [sese’lerne] (Secheller), britisk øgruppe
i det Indiske ocean, ligger mellem 4° og 5° s. br. og 55°
og 56° 0. 1. for Grw., danner sammen med Amiranterne
(s. d.) kolonien S., er 383 km.^ med 26001 indb. (1911)
og bestaar af 89 granitøer omgivet af koralrev.
Hovedøerne er Mahé, Praslin, Silh uette, La Digue Curieux og
Félicité. Klimaet er tropisk, men meget sundt. Mahé
mellem 27.8^ (april) og 25.4° (juli), med en regnmængde
af 2450 mm., med regntid om vinteren. Floraen ligner
Øst-Afrikas^ faunaen Madagaskars. Det forherskende
sprog er fransk, religionen katolsk, og der findes 26 skoler
med 2536 elever (1911). De vigtigste udførselsartikler er
kokosnødder, -olje, -sæbe, vanilje, skildpaddeskal, kaffe og
kakao. Siden 1893 fører en kabel over Mauritius til
Europa. Hovedstaden er Port Victoria. — S„ der er
opkaldt efter en fransk sjøofficer, var 1768—94 franske,
siden engelske. 1834 ophævedes slaveriet, og 1903 fik S.
egen guvernør.
Seydel, Max von (1846—1901), fremragende t.
stats-retslærer i Pfalz, 1881 professor i München. S. er inden
tysk statsret hovedrepræsentanten for den sydtyske
partikularisme og har paa dette dannet en egen skole. Skrifter:
«Bayerisches Staatsrecht» (1884—96), «Gommentar zur
Verfassungs-Urkunde für das deutsche Re ch> (1873),
«Grundzüge einer allgemeinen Staatslehre» (1873).
Seydel, Rudolph (1835-92), t. filosof og
religionsforsker, 1867 professor i Leipzig. Har bl. a. forfattet
«Schopenhauprs philosophische System, dargestellt und
beurteilt» (1857), «Der Fortschritt der Metaphysik unter
den ältesten ionischen Philosophen» (1861), «Die Religion
und die Religionen» (1872), «Das Evangelium Jesu in
seinen Verhältnissen zu Buddhasage und Buddhalehre»
(1880), «Die Buddhalegende und das Leben Jesu nach
den Evangelien» (1884), hvori han vil eftervise, at
evangelierne er afhængige af buddhistiske forbilleder. Efter
hans død udkom «Religionsphilosophie in Umriss» (1893).
SeyÖlsfjörSur, kjobstad i det østlige Island ved en
fjord af samme navn; 840 indb. Byen er indesluttet
mellem høie, steile bjerge, fra hvilke der hyppig falder
sneskred om vinteren. Indbyggerne, hvoraf en del er
nordmænd, driver omfattende torske- og sildefiskeri.
Aarlig handelsomsætning ca. 900 000 kr.
Seyffarth, Henrik (1868—), n. missionær, f. i
Mandal, gjennemgik kursus ved Hauges synodes seminarium,
Red. Wing, U. S. A. Antoges som det Norsk-luth
kinaforbunds missionær og udsendtes 1891 til Kina, hvor
han har bestyret Poningai, prov. Hupeh. Har udgivet
et par bøger om Kina. S. er for tiden (1912) hjemme.
Seymour [sfmdj, eng. adelsslegt (der i nyeste tid
skriver sig St. Maur), skal stamme fra Frankrige; til
ætten hører titelen hertug af Somerset (s. d.). 1. Jane S.
(1509—37), Henrik VlII’s tredje hustru 1536—37, døde
kort efter at have født sønnen Edvard VI. — 2.
Thomas (1508—49), broder af førstnævnte; egtede 1543
Katharina Parr (s. d.), blev 1546 storadmiral, var en
smidig, elegant hofmand, intrigerede ivrig mod broderen
Edward, derfor fanget og henrettet. — 3. Sir George
Hamilton S. (1797—1880), diplomat; 1831 gesandt i
Florens, 1836 i Brüssel, 1846 i Lissabon, støttede der
regjei ingen med den eng. flaade mod septembrist opstan-
untersagen—unterstandslos
den 1847, 1851 i St. Petersburg, hvor han foreslog keiser
Nikolaus I at gjøre «den syge mands» bo op, 1855—58
i Wien.
Seymour [sfmd], Sir Frederick Beauchamp
Paget, baron Alcester, se Alcester.
Seyne, La (S.-sur-Mer) [la sæn syrmær], Frankrige,
havneby i depart. Var, ved Toulonbugten ; 13 000 indb.
Skibsverft, kabelfabrikation, oljetilvirkning, østersavl og
fiskeri.
Sf, forkortelse for sforzato (s. d.).
Sfax, fransk Nordvest-Afrika, sjøby i det sydøstlige
Tuiiis, ved Gabesbugten (Lille SyrteJ med ca. 35000 indb.
S den 1897 forbundet med havet ved en 8 km. lang,
dyb kanal har S. stor skibsfart og handel med olje,
sydfrugter, halfa, svampe og uld. Jernbane til Gafsa i vest,
hvor store fosfatleier. Norsk vicekonsulat.
Sfinks. 1. Et i den græske mytologi hjemmehørende
kvindeligt fabelvæsen, som man forestillede sig som sam-
Sfinks.
mensat af løve og menneske, hvilende paa de lodret
stillede forben. En slig s., som holdt til ved byen Theben
i Bøotien, gav alle forbipasserende en gaade at gjette;
greiede de det ikke, blev de dræbt af s. Men da
omsider Ødipus løste gaaden (hvis løsning var: mennesket),
styrtede s. sig ned af klippen og slog sig ihjel. — 2. En
ægyptisk figur, der har en lignende skikkelse som den
græske; dog har den ret udstrakte forben, er næsten
altid mandlig og forestiller ikke noget uhyre, men er en
symbolsk fremstilling af en gud eller en konge; derfor
har den ogsaa altid over panden Uræusslangen,
sindbilledet paa guddommelig værdighed. Tiltrods for disse
væsentlige afvigelser satte grækerne, da de fik se de
ægyptiske figurer, samme navn paa disse som paa de
græske (i ægyptisk blev de betegnet ved et ord
indeholdende konsonanterne n og h; vokalerne blev ikke
udtrykt i ægyptisk skrift). Mest kjendt blandt de ægyptiske
s. (der mentes at holde det onde borte fra de steder,
untersagen ® forbyde.
Untersagung ® f, forbud.
Untersass (tj m, undersaat.
Untersatz ® m, fodstykke,
underlag.
unterscheiden ® Inddele,
adskille, skjelne; skjønne.
Unterscheidung (t) f,
inddeling. ad killelse; disUnktion.
Unterschicht (t) f, underlag.
Unterschiebung ® f, ind-
smuglirg; forfalskning
Unterschied ® m, forskjel,
unterschieden, -schiedlich
forskjellig; (pl) ad’^kill ge.
unterschlagen (t) slaa ned;
begaa underslæb ; holde tilbage
(brev); lægg»« (armene) over kors.
Unterschlagung (t) f,
Unter-schleif m I, underslæb.
Unterschleif® m il
Unterschlupf m, husly, smutbul.
unterschlüpfen ® smutte ind.
unterschreiben (|) skrive
under, underskrive.
Unterschule ® f, forskole.
Unterschwelle ® f,
(dar)-terskel.
untersetzen ® (under)stotte,
afstive.
untersetzt ® undersætsig,
untersiegeln ® sætte (sit) segl
undf-r.
Unterstadt ® f, den lavere
bydel.
Unterstand ® m, ly, læ.
Unterstandsgeber ®m, vert.
Unterstandshütte ® f,
tilflugts , turisthytte.
unterstandslos ® husvild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
