Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shadwell ... - Ordbøgerne: U - Unterwuchs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
unumwunden—unversehen(s)
655
Shakespeare—Shanghai
656
kjøbte han det største og smukkeste hus i byen og
jorder udenfor denne, i hovedstaden blev han som nævnt
medeier i Globeteatret. Omkring aar 1600 synes dog
mørke skyer at have samlet sig over hans liv, hvis man
kan dømme ud fra den bitre stemning, der raader i hans
arbeider fra dette tidsrum. Hvad der ligger til grund
herfor, ved man ikke; mulig hans søns død, maaske
Essex’ fald, maaske en ulykkelig kjærlighed, som man
har ment at kunne spore i sonetterne, skjønt man intet
som helst ved om, hvem gjenstanden for denne
kjærlighed skulde være. Men den lysere og mildere tone i
det sidste skuespil tyder paa, at skyerne atter er drevet
bort, og at de sidste aar har været lykkelige og
harmoniske. 1611 forlod han London og teatret og tilbragte
de sidste fem aar i Stratford, hvor han døde paa sin
fødselsdag 23 april. Af de 37 skuespil, der tilskrives S.,
udkom kun 16 i hans levetid. Den første samlede
udgave, folioudgaven 1623, besørget af to af hans
medskue-spillere, fortæller intet om skuespillenes affattelsestid,
men grupperer dem vilkaarlig efter indholdet i:
komedier, tragedier og historiske skuespil. Ved hjælp af
oplysninger og hentydninger hos samtidige forfattere og
navnlig ved et omhyggeligt studium af S s behandling
af det urimede jambiske versemaal, blankverset, er det
blevet mulig at fastslaa stykkernes kronologiske
rækkefølge nogenlunde sikkert. Moderne S.-forskere pleier at
opstille skuespillene i fire grupper efter tidsfølgen:
I. Ungdomsarbeider, 1590—95. Lystspil: «Love’s
labour’s lost»; «Two gentlemen of Verona» ; «Comedy of
errors». Sørgespil: «Romeo and Juliet». Historiske
skuespil: «Henry VI» (tre skuespil); «Richard III»; «Richard
II»; «King John». II. De store lystspil, 1595—
1601. Lystspil: «Midtsummer night’s dream»; «Merchant
of Venice» («Kjøbmanden i Venedip o%ersat af H.
Lassen 1882 og Madshus 1905; tekstuci:;ave med indledning
og anm. af G. Collin 19IT.; «Ali’s well that ends well»;
«Taming of the shrew»; «Merry wives of Windsor»; «Much
ado about nothing»; «As you Ike it»; «Twelfth night»;
«Measure for measure». Historiske skuespil: «Henry IV
(to skuespil); «Henry V». III. De store sørgespil,
1601—08: «Julius Cæsar» (norsk overs, ved H. Lassen
1882); «Hamlet» (oversat af C. H. Rlom 1912); «Othello»;
«Macbeth» (oversat af H. Lassen 1883 og O. Madshus
1901]; «King Lear»; «Troilus and Cressida» ; «Antony and
Cleopatra»; «Coriolanus». IV. Sidste skuespil, 1608
— 11: «Cymbeline»; «Winter’s tale»; «The tempest».
Foruden disse 33 skuespil er der endnu fire, som antages
for en større eller mindre del forfattet af S, nemlig:
«Titus Andronicus», «Timon», «Pericles» og «Henry VIII».
Mangfoldige, ja uudtømmelige er S.s digterevner. Hans
patos, hans humor, hans vittige dialog, hans sans for
dramaets teknik, alt er lige beundringsværdigt. Men i
én henseende staar han uovertruffen og uovertræffelig:
den rige og dybe skildring af menneskesjælen. Den
digter, som har skjænket os Hamlet, Lear, Othello,
Fal-staff, Shylock, er med rette blevet kaldt «myriadminded»,
«manden med de tusen sjæle». [Litt.: G. Brandes, «W.S.»;
Bierfreund, « S.»; Sidney Lee, «Life of S.»; Dowden, «S.».
Angaaende den opsigtsvækkende Bacon-Shakespeare-strid
s. d. og Brandes, «W. S.», I, kap. XIV. — S.s samlede
skuespil er oversat til dansk af Edv. Lembcke (ny udg.
1910—11, 5 bd.) og til svensk af C. A. Hagberg (ny udg.
1899 — 1908, 12 bd.).]
Shakespeare [sékspw], William (1849—), eng
komponist, 1878 sanglærer ved det kgl. musikakademi. Hans
kompositioner (symfonier, ouverturer etc.) tilhører den
Schuman-Mendelssohn’ske retning. S. har skrevet «The
art of singing» (1900—01).
Shamani’sme, afledet af shaman, et ord, som har
sit udspring i det indiske cramana, asket, og som i
Kina blev betegnelse for de buddhistiske prester; med
buddhismen er det saa ført videre til de turanske og
finske folk og er blevet et navn paa disses prester. S.
kaldes da den religion, som fra først af har hørt hjemme
blandt disse folk og som fremdeles ligger paa bunden
og hyppig giver sig udslag, selv hvor en «omvendelse»
til buddhisme, islam eller kristendom har fundet sted.
Ifø’ge s. bor guderne i syv eller ni himler, som hvælver
sig over hverandre. Der er ogsaa en utallighed af
aander. Man sætter sig i forbindelse med disse høiere
væsener for at skaffe sig, eller rettere tiltvinge sig
materielle goder, rigdom, sundhed, frugtbarhed etc. Imidlertid
kan denne forbindelse alene komme istand ved hjælp
af presten (shamanen). Han forstaar at tvinge
aan-derne ind i sin tromme (en oval ramme med en
rensdyrhud over; jfr. Runebomme), og idet han saa gnider
mennesker og dyr med denne tromme, overføres
aande-kraften paa dem, og dermed følger da lægedom, trivsel
og velvære. Eller ogsaa stiger shamanen, klyvende op
ad en hellig birkestamme og ridende paa sjælen af en
i forveien slagtet og ofret hest, op til guderne i himlene
og henter derfra ned velfærd og velsignelse. Under
disse forskjellige ceremonier spiller ekstasen, fremkaldt
og ledsaget af voldsom dans og larmende musik, en
overmaade vigtig rolle. Ogsaa prester hos andre folk
(negre, indianere, grønlændere), der bruger en lignende
fremgangsmaade for at komme i forbindelse med de
overmenneskelige væsener, betegner man ofte med ordet
shaman. [Litt.: Stadling, «S. i norra Asien» (Sthm.l912).j
Shatnokin [sæmokin], by i de Forenede stater, staten
Pennsylvania, ved S. Creek; 18 202 indb. (1900). Byen
har betydelige anthrasitgruber og forskjellig industri.
Shamon [sæmdn], Charles Hazelwood (1865—),
eng. maler, litograf, træsnitskjærer og raderer. Elev af
Charles Ricketts, med hvem han senere har samarbeidet.
Under paavirkning af gammel italiensk kunst har de fra
1889 udgivet og illustreret tidsskriftet «The dial»,
illustreret bøger som «Daphnis og Chloe» (1893) og «Hero og
Leander» (1894) etc. Af S.s malerier, der har et vist
stiliseret præg og i sin kolorit knytter sig nær til
venetianerne, kan nævnes f. eks. «Havfrue» og «Tibul hos Delia».
Shamyl, se S cha myl.
Shanghai (Sjanghai), hovedstad i prov. Kiangsu i det
østlige Kina, er Østasiens vigtigste handelssted, ligger ved
Huangpukiang, 21 km. ovenfor dens munding i
Jangtse-kiangs æstuar; 651000 indb. (1910), hvoraf 116000 bor
i den europæiske og resten i den kinesiske del af byen.
Den kinesiske by er omgivet af mure, har trange, skidne
gader med lave huse. Den fornemt anlagte europæiske
del falder i en fransk og en international del med
prægtige handels- og beboelseshuse med brede gader oplyst
med gas og elektrisk lys. Af bygninger kan nævnes
unumwunden ® uforbeholden,
ligelrem
unutterable (e) usigelig,
unvaried @ monoton,
unveil @ afsløre,
unverbrüchlich ® ubrødelig,
unverehrt ® uhonoreret (om
tratten
unverdrossen ® ufortrøden.
unverfaulbar (t) som ilike kan
raadne.
unverfroren (D uforstyrrelig;
freidig.
unvergebbar, -geblich ®
utilgivelig.
unvergleichbar, -gleichlich
® mageløs.
unverhalten ® ufordulgt,
ubehersket.
unverhofft (Î) uventet,
unverjährbar, -jährlich,
-jährig ® ikke til at miste ved
hævd; u forta belig.
unverkürzt ® ubeskaaren.
unverlierbar ® umistelig,
unvermittelt ® umotiveret;
pludselig.
Unvermögen (t) n, svaghed,
udygtighed.
unvernichtbar ®
uforgjæn-gelig.
unverrückbar, -rücklich (t)
urokkelig, fast.
unverschämt® uforskammet,
unverschiebbar,
-schieb-lich ® uopsættelig.
unverschuldet ® uforskyldt;
gjældfri.
unversehen(s) ® uforvarende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
