Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shannon ... - Ordbøgerne: U - unversehrbar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
659
l/nwerth—unzart
Hans genre- og historiemalerier er af mindre betj^dning.
S., der fra 1830 var akademiets præsident, har ogsaa
optraadt som forfatter (skuespil, afhandl, om billedkunst).
Sheerness [sfdnds]. England, by i Kent, paa
nordvesthjørnet af Isle of Sheppey, hvor Medw^ay æstuaret
forener sig med Themsen i dennes munding; 18 000 indb.
S. er garnisonsby og krigshavn, med forter, som
behersker indgangen saavel til Themsen som til iMedway. Stor
dok, rummelig, dyb havn. Jernbane- og
dampskibsforbindelser med steder ved de to elve. Kornhandel.
Sjøbadested.
Sheffield [séfUd], England, vigtig fabrikby i Yorkshire
(West Riding), ved Don, som her modtager flere tilløb;
455 000 indb. (1910). S. er en hovedstation i det
nordengelske jernbanenet. Fabrikstrøget ligger væsentlig i
Dons dalsænkning, medens bebygg Isen spreder sig i
forstæderne opover de maleriske aaser i t^yd. Af St.
Peters-kirken er den ældste del, taaroet, fra det 14 aarh. Paa
slottet (nu ruiner) sad Maria Stuart fangen. I
Meers-brook Hall er Ruskinmuseet med Ruskins samlinger.
Universitetet (fra 1897, 1904 skilt ud fra
Victoria-universitet i Manchester), opr. Fiith college (grundet 1879
af staalfabrikanten Mark Firth) med en teknisk afdeling.
Talrige parker og pladser. S. er et hovedsæde for
staalindustrien, og dets knivsmede nød stort ry allerede i
middelalderen. Norsk vicekonsulat.
Sheik (arab.) betyder opr. olding, ældste, men er
dernæst gaaet over til at betegne en arabisk
beduinstammes høvding, uagtet denne, da værdigheden som
regel er arvelig, ofte kan være en ung mand. S. er i
krig stammens anfører, i fred dens dommer og den, som
(gjennem gjestfrihed o. 1.) repi æsenterer den overfor
fremmede. S. er desuden hos muhammedanerne en
hædrende titel paa folk, der i religiøs henseende
indtager en ledende stilling eller nyder en vis anseelse.
Sheik-uMsläm, den islamitiske menigheds ovei hoved,
residerer i Konstantinopel og indsættes af den tyrkiske
sultan. I spidsen for Muftiernes kollfgium har S. at
afsige fetwa’er (s. d.), kjendelser i retslige, særlig
statsretslige tvilstilfælde, f. eks. ved afsættelsen af sultaner,
som Abdul-Hamid 1909.
Shelburne [sélhm], jarl, se Landsdowne.
Shelley [sélij. 1. Percy Bysshe S. (1792—1822),
eng. digter, søn af Sir Timothey S., f. i Sussex, uddannet
i Oxford. Studiet af naturvidenskaberne og hans medfødte
autoritetshad bragte ham i harnisk mod al dogmatisk
religion. Skrev et ungdommeligt flammende angreb paa
kristendommen «Nt cessity of atheism», som han lod trykke
og sende til flere universitetsprofessorer. Da man
opdagede, hvem forfatteren var, blev han tilligemed en ven
bortvist fra universitetet. Samme aar, kun 19 aar
gammel, giftede han sig med en af sin søsters
skolekamerater, Harriet Westbrook, som havde beklaget sig til ham
over det tyranni, hun led under hjemme. Alt dette førte
imidlertid til et brud med hans familie, og de tre næste
aar tilbragte det unge par paa vandring rundt i landet:
Irland, Wales, Sjøerne. I denne periode skrev han sit
første større digt, «Queen Mab». Imidlertid kjølnedes
forholdet mellem egtefællerne, som daarlig passede
sammen, og S. fattede en ny voldsom lidtn-kab for Mary
Godwin, og reiste med hende til Schweiz 1814. Her traf
Sheerness—Shelley
660
Unwerth (t) m. værdiløshed,
unwidersprechlich ®
uimod-sîgflig
unwiderstehlich ® uimod-
staaelig.
unwiderbringlich ®
uoprettelig
unwieldly © uhaandterlig,
tune( vindt).
Unwille (Î) m, uvilje, harme.
unwillig® harmfuld; upjerne.
unwilling (el uvillig, traa.
unwind g) vinde(s) af, rulle(s)
ud; greie.
unwirsch ® mut, grætten.
unwirt(h)lich, •wirt(h)sam
® ugjestmild; ødsel; ufrugtbar;
øde.
Unwissenheit (t) f, uvidenhed,
vanliundighed.
han Bvron, som han sluttede et varmt venskab med.
Efter at være vendt tilbage egtede han Mary 1816 Hans
første kone havde druknet sig (dog neppe paa grund af
forholdet til S.). I disse aar udgav han sine første
berømte digte: cAlastor», «Prince Athanace», «Rosalind
and Helen» og «Laon and Cythna». 1818 forlod han
England for stedse, forbitret over at de engelske
domstole havde fradømt ham faderretten til hans to børn
med Harriet. Han og Mary reiste lige til Italien, og i
Rom skrev han sine to største arbeider, dramaerne
« Pi ometheus unbound» («Den løste Prometheus», overs, af
Ad. Hansen) og «Ttie Genci» («Beatrice Genci», overs, af
J. Magnussen). Fra 1820 boede han dels i Venedig, hvor
han igjen traf Byron og skrev digtet «Julian and
Mad-dalo», en skildring af de to digteres samvær, dels i Pisa
og Lerici, hvor «Epipsychidion», «Adonais» (en elegi
over digteren Keats) og dramaet «Hellas» blev skrevet.
I juli 1822 seilede han
med en ven, kaptein
Williams, over
Spezzia-bugten til Livorno for at
besøge Leigh Hunt (s. d.),
som just var kommet til
Italien. Paa tiibageveien
blev baaden overrasket
af en storm, og begge
passagererne druknede.
Nogle dage efter skj’lledes
ligene i land og blev
ifølge italiensk lov brændt
paa strandbredden.
Byron og et pir andre
venner var tilsttde.
Digterens aske ligger paa den
protestantiske kirkegaard
i Rom, og paa graven er
en sten med den smukke
indskrift «Gor cordium»
(hjerternes hjerte) og
derunder nogle linjer fra Shakespeares «The tempest». S.
var ikke, saaledes som han selv ynder at kalde sig ateist,
langt snarere panteist. Hans tro er en tro paa en gud
i naturen, og denne guds væsen er kjærlighed. I fjerde
akt af «Prometheus» skildrer han i pragtfulde billeder
kjærlighedens seier over tyranniet og det tusenaarsrige,
som indvarsles derved. S. er først og fremst lyriker og
hans naturlyrik overgaaes neppe af nogen anden
digtning af denne art i verden. Hans mest berømte mindre
digte er: «The sensitive plant» («Den løbende blomst»,
overs, af Sophus Glaussen), «To a skylark», «The cloud»
og «Ode to the West wind» (oversat af G. Gollin i
«Engelske digte og sange», 1903). [Litt.: Dowden, «Life
of S.»; Brandes, «Naturalismen i England», kap. XVI;
G. Gollin, «Studier og portræter» (1901).] — 2. Mary
Wollstonecraft S., f. Godwin (1797—1851), eneste
barn af William Godwin (s. d.) og Mary Wollstonecraft,
egtede 1816 digteren Shelley (s. d.) og levede med ham
i Italien til hans død 1822. Hun forfattede selv romaner
af den fantastiske art, som kjendes fra tysk romantik.
Blandt disse er «Frankenstein; or, the Man-demon» af
størst interesse. Efter S.s død udgav hun hans digte.
Percy Bysshe Shelley.
unwohl ® ilde; upasselig.
Unwohlsein © n,
ildebefindende. upasselighed,
un W »nted (e) uvant,
unwrap ie) tage (hyllet) af; pakke
ud; blotte.
unwreathe @ vikle, løse op.
unyieid ng stiv, ubøielig;
regningssvarende.
unyoke spænde fra aaget.
unytte - ® Nutzlosigkeit f —
(e) uselessness, inutility; (to no)
purpose - ® inutilité f.
unyttig - ® nutzlos, unnütz
— (el useless, unprofitable - ®
inutile, (overQødig) superfiu; (spildt)
vain, perdu.
unzählbar, -zählig (?) utallig,
talløs.
unzart ® taktløs, raa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>