Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibilanter ... - Ordbøgerne: U - upaaklagelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
669
Sibilanter—Sibirien
670
We^elius, senere hos Alb. Becker, Berlin, samt Goldmark
og Fuchs, Wien. Han er nu sit hjeml.nds betydeligste
tonekunstner. Hans fornemste verker er de symfoniske
digtninge og orkestersuiter «Svanen fra Tuonela», «Et
sagn», sFinlandia», «Foraarssang», «Lemminkainen
drager hjem», «Pohjolas datter», «Belsazar», «Karelia»,
«PelL as og Melisande», «Svantehvit», «Natligt ridt og
solopgang», fi ul in kon cert, teatermusik, symfonier,
festkantate, kammermusik, korverker, sange og mange
klaverstykker. S. er i særlig grad finsk national og henter
sine emner fra hjemlig grund, ikke mindst fra det finske
nationalepos «Kalevala». Hans kunst mangler omtrent
ganske ethvert drag af humor og er gjennemgaaende
dyster og grublende, ofte patetisk indtil voldsomhed.
Den viser meget ringe paaviiknii g fra Vest Europa,
undtagen i teknik. Han er mester i kontrapunkt og
klangvirkning. Af hans kompositioner har især «Valse triste»
opnaaet en betydelig folkegunst.
Sfbila^nter el. hvislelyd er benævnelse for de
forskjellige s-lignende lyd, hvis hvislende præg skyldes
luftens presning gjennem en smal rende i munden.
upaaklagelig- upasselighed
rundt og tiner op bare i overfladen. Baade plante- og
dyreliv er omtrent som i Nord-Europa. Ved Ishavet er
der en rand af tundraer, og søndenfor disse er der
vældig2 skoge af bar- og løvtrær, gran, furu, lerketræ,
birk o. s. v. Der er mange vilde dyr i skogene,
deriblandt mange af de smaa rovdyr (pelsdyr); ved Amur
findes tiger. Befolkningen be^taar af russere og
indfødte mongolske stammer. I 1897 var der omtr. 1 mill,
indfødte, tatarer, mongoler, tunguser, samojeder, finner
o. s. V. ; de bor over hele S., men i Øst-S. udgjør de en
større del af befolkningen end i Vest-S. De lever paa
alle kulturtrin, som fiskere og jægere, som nomader og
jordbrugere. Den russiske befolkning øger sterkt baade
ved fødselsoverskud og ved fri indvandring (optil 200 000
om aaret, dog sterk tilbageflytning til Rusland); mange
af sibiriakerne er dog ikke af ren russisk race, idet
indvandrerne i tidens løb har blandet sig med den
indfødte befolkning. Antallet af forviste er minket meget
i de senere aar, men var før gjennemsnitlig 19 000 om
aaret. Folkeoplysningen staar meget lavt; der er ganske
vist over 5000 skoler af alle slags, men de har tilsammen
Kart over den sibiriske jernbane. (Se art. næste side.)
Sibirien er den nordligste del af det russiske rige i
Asien og omfatter hele den nordlige del af verdensdelen;
størrehen er omtr. 12V2 mill, km.^ folketallet 8 220 000
(1910). Den vcstlige del af Sibirien vest for Jenissei er
et lavt og fladt land, delvis opfyldt af store myrer. Den
østlige del øst for Jenissei er derimod Ijeldland, som i
syd har topper af op til 2500 m. høie (Sajan-, Jablonoi
og Stanovoifj eldene). Der er mange store elve, i Vest-S.
Ob og Iitisj (som forener sig), i Øst-S Jenissei, Lena og
Amur. Mange store sjøer ligger ogsaa strøet udover,
deriblandt Baikalsjøen. Klimaet er et haart og tørt
indlandsklima med større forskjel mellem sommer og
vinter end i noget andet land. I Øst-S. synker
temperaturen om vinteren stadig til 50°, og paa et sted,
Verkojansk (nord for Jakutsk), er maalt næsten -f- 70
Snefaldet er lidet, men frygtelige storme, buraner, er
hyppige. Sommeren er kort, men meget varm, alligevel
er jordbunden i en stor del af landet frossen hele aaret
bare 260 000 elever (mod i Norge næsten 400 000^ og
88 pet. af befolkningen kan hverken læse eller skrive;
der er ogsaa et universitet i Tomsk, men det er meget
ufuldstændigt. Den største del af folket lever paa landet
som jorddyrkere, bare 8 pet. bor i byerne. Kun i den
sydlige del af landet, indtil omtr. 61 — 62° n. br., gaar
det an at dyrke korn ; det dyrkbare land er anslaaet til
henimod IV2 mill, km.^ men bare en liden del heraf
er opdyrket. Alt land tilhører kronen, og bønderne er
altsaa leilændinger, men livegenskabet har aldrig
eksisteret. Kornavlingens størrelse var i 1909 omtrent
mill, tons, mest hvede, dernæst havre og rug; meget
udførsel. Husdyrholdet er stort (1910 omtr. 4 mill, heste,
næsten 6 mill, kvæg, 6 mill, sauer og gjeter etc.), og
smørproduktionen er meget betydelig; meget smør
udføres, deriblandt til Danmark, som igjen udfører det.
Skogene dækker en uhyre flade, men de bliver ødelagt
paa den letsindigste maade. Jagten (efter pelsdjT) giver
upaaklagelig - ® untadelhaft,
untadelig — @ unexceptionable,
creditable, irreproachable — (?)
irréprochable, irrépréhensible.
upaaiidelig - ® unzuverlässig,
unsicher — @ not to be relied on,
unreliable — (?) sur qui (lequel,
quoi) on ne peut pas compter; de
mauvaise foi; peu hûr, solide; in
fidèle; incertain, douteux; (upunkt-
lig) inexact; (foranderlig)
inconstant. variable.
upaalidelighed - (î)
Unzuver-lassigfeeit f — (e) unreliableness
-(D mauvaise foi; infidélité;
incertitude; inexactitude; inconstance,
variabilité f.
upaavirkelig - (t) nicht zu
beeinflussen, unzugänglich, gleich-
gültig — @ insensible, impassible
— (?) insensible, indifferent.
uparlamentarisk — ®
un-pariamentarisch — @
unparliamentary — ® contraire aux usages
parlementaires.
upartisk - ® unparteiisch,
unparteilich - @ impartial — ®
impartial; avec impartialité, sans
parti pris.
upartiskhed — (t)
Unparteilichkeit f - (e) impartiaiity - (g
impartialité f.
Upas ^ m, upas-, gifttræ,
upasselig — ® unwohl,
un-pässUch — (e) indisposed, unvsrell,
— (f) indisposé.
Upasselighed - ® Unwohlsein
n, Unpässiichkeit f — (e) & (î)
Indisposition f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
