Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sicilien ... - Ordbøgerne: U - upper-deck ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
673
Sicilien
674
Castellamare, Monte San Giuliano med Eryx 751 m.) først
finder fortsættelse i Basilicatas kalkfjelde. Mellem
kalkmasserne ligger for det meste lavere ungtertiære
ind-sænkninger, f. eks. den mellem Termini og Girgenti, dog
naar tertiære o. a. yngre lag i Monte Sori i de
Nebro-diske fjelde 1846 m. Ved den bratte nordkyst med dens
talrige bugter i alt dette fjeld ligger nogle af S.s vigtigste
byer, Palermo, Castellamare, Trapani. Midten af øen
udgjøres af et tertiært aasland (1000 m.) med enkle, lidet
udtryksfulde overfladeformer og betydelig kornavl, skjønt
der raader vandmangel om sommeren. Her findes ogsaa
rike svovllag. Byerne er landbrugsbyer (Caltagirone) eller
bergstæder (Caltanisetta). Mod vest gaar aaslandet over
i det kvartære vindyrkende sletteland ved Marsala,
sydkysten er næsten uden havne (Girgenti), medens de
Hyblæiske fjelde i sydøst (M. Lauro 985 m.) viser tertiær
gjennembrudt af vulkanske bergarter. Ogsaa her tæt
befolkning (Modica, Syrakus). Ved ytterranden af
sedi-mentfjeldlandet træffes, hvad der svarer til det
italienske vulkanland, i den mægtige vulkan Etna, 3274 m.
Ved foden ligger bl. a. Catania. Elve er Simeto
(Giar-retta), Arapo, Salso, indsjøer Lagune di Lentini og L. di
Pergusa. Middelvarme 15—19°. Med undtagelse af i
det indre er plantelivet rigt (palmer, sydfrugter o. s. v.).
S. er i det hele taget tør (nedbør, vinterregn, 650 mm.),
ialfald er sommeren uden regn, men alligevel tæt
befolket (folketæthed henimod 50 pr. km.-). Befolkningen
er sammensat af meget forskjellige bestanddele, da alle
Middelhavslandenes kulturfolk fra den ældste oldtid har
kjæmpet om og for kortere eller længere tid besiddet S, :
kartager, grækere, romere, arabere, normanner,
franskmænd, spaniere. Hovederhvervet er landbrug: hvede,
vin (2V2 mill, hl.), olje, agrumer (oranger, limoner,
citroner) o. s. v. Silkeavl, fiskeri. Svovludvinding over
mill, tons, sjøsalt. S. deles i syv provinser: Messina,
Catania, Siracusa, Girgenti, Trapani, Palermo,
Caltanisetta. Hovedstaden er Palermo. [Litt.: G. Wermert,
«Die Insel S.> (1905).] — Historie". S. har navn efter
sikelerne, som delte øen med sikanerne, mulig et
iberisk folk. Fønikerne havde sat sig fast her, men langt
større betydning fik dog den græske kolonisation, som
begyndte i 8 aarh. f. Kr. En række byer blomstrede
frem langs kysten, særlig doriske, f. eks. Syrakus, anlagt
fra Korinth, Gela, Akragas og Selinus, men ogsaa ioniske:
Katane, Naxos, Zankle (Messana) og Himera. Mod vest
holdt fønikerne sig, støttet fra Karthago. Under
parti-kampene i de græske kolonier dukkede tyranner frem
(Falaris i Akragas), Syrakus’ magt steg sterkt under Gelon,
som tog næsten det halve af S. og beseirede karthagerne
ved Himera 480. Folkefriheden vandt dog atter frem i
den følgende tid, men kiv mellem de joniske og doriske
stæder lagde kræfterne øde. Vel afslog Syrakus
atheniensernes angreb 415, men karthagernes magt steg
truende. 340 tilføiede Timoleon dem et nederlag, og elven
Halykos blev grænse; efter tyrannen Agathokles kom
Syrakus i fuld opløsning, og Pyrrhos af Epirus søgte
uden held at gjenoprette ordenen (278—275). 270 antog
Hieron kongetitel i Syrakus, og i forbund med Rom
be-kjæmpede han under den første puniske krig
karthagerne (264—241), som maatte afstaa øen. Da Syrakus
212 svigtede Rom, blev hele øen gjort til romersk pro-
upper-deck @ øverste
batteridæk.
upperhand @ overhaand.
upper-leather (e) overlæder,
uppermost @ øverst,
üppig (t) yppig, overdaadig,
IroHig.
Üppigkeit (t) f, yppighed,
over-daädighed, frodighed.
uppish (e) stolt, indbildsk.
Upraise @ se raise,
upraktisk ® unpraktisch - @
not practical, unpractical — ® non,
peu pratique; gauche,
uprear (e) se rear,
upright© opret(staaende);
retskaffen, ærlig; opstander; (arkit.)
profil.
uprightness @ opretstaaende
stilling; retskaffenhed.
Upper-deck—Uptake
vins. I folkevandringstiden plyndredes den af
vandalerne, besattes af østgoterne, men knyttedes derpaa 535
til det østromerske rige, hvorunder det forblev i 300 aar.
Efter længe at have foruroliget øen fuldbyrdede araberne
ca. 900 dens erobring, og en blomstringsperiode
paafulgte. Men begunstiget af indre strid vandt
Syd-Italiens normanner under Robert Guiscards sønner i 12
aarh. indpas, og 1130 lod Roger II sig krone som konge
over Begge S. Ved egteskabet mellem hans datter
Con-stantia og Henrik (VI; kom riget under Hohenstauferne,
og 1194 lod Henrik sig krone. Fredrik Il’s kongetid er
en glansperiode i øens historie, kulturlivet blomstrede,
lensstyrelsen knækkedes, centralisation gjennemførtes, og
handel og akerbrug svang sig i veiret. Men efter hans
død (1250) fulgte tilbagegang. 1258—66 førte Manfred
regjeringen, men maatte bukke under for Karl af Anjou,
hvis haarde regimente ophørte med den sicilianske vesper
(s. d.) 1282. Øen forenedes derpaa med Aragonien, indtil
Peter Ill’s død 1285, da den tilfaldt en yngre gren, som
hævdede herredømmet under haarde kampe. 1409
gjen-forenedes S. og Aragonien, hvorved S. senere blev en del
af det spanske monarki. Ved Utrecht-freden 1713
tilfaldt øen Savoyen, der 1720 ombyttede den med
Sardinien, hvorpaa S. atter kom under 0>terrige og atter
forenedes med Neapel. 1735 tilfaldt begge lande som
kongeriget Begge Sicilier Karl af Bourbon (1735
—59), under hvis regjering ministeren Tanucci indførte
en række liberale relormer og beklippede kirkens magt.
Ogsaa under Ferdinand IV’s (1759—1825) første
regjeringstid førtes styret efter det oplyste enevældes
principer, men 1777 mistede Tanucci al magt, og snart efter
blev dronning Karoline, datter af Maria Teresia, og
hendes yndling Acton de raadende. Hendes had til
Fiank-rige drev 1798 landet ind i den anden koalition, hvilket
bevirkede, at Neapel erobredes 1799 og omdannedes til
den Parthenopæiske republik. S. a. toges det tilbage,
men da Begge Sicilier 1805 gjorde brud paa
neutraliteten, erklærede Napoleon Bourbonerne for afsat og
besatte Neapel. Kongefamilien tyede til S., hvor den
beskyttet af England beholdt magten, medens Neapel som
kongerige tilfaldt Josef Bonaparte og sid n Murat (1808
—15). 1816 gjenforenedes S. og Neapel under Ferdinand
IV, som fra da af kaldte sig Ferdinand I, men kongen
gik i Østerriges ledebaand, og en haard reaktion feiede
alle de liberale institutioner og love overende, som var
en frugt af franskmændenes herredømme. S., som 1812
havde faaet en forfatning, styredes absolutistisk. 1820
tvang en militæropstand i Neapel kongen til at give en
forfatning, men han paakaldte magternes hjælp paa
Laibach kongressen, der overdrog Østerrige
interventionen 1821. Al modstand knustes, og reaktion og
politiregimente holdt sit indtog. Frans 1 (1825—30) og
Ferdinand II (1830—59) styrede i samme aand. 1837
udbrød der oprør paa S., 1843 i Kalabrien, men begge
blev kvalt. Farligere var reisningen i Palermo jan. 1848;
i april erklæredes kongehuset afsat, og opstanden bredte
sig til Neapel, hvor kongen maatte love en forfatning.
Efter en gadekamp i Neapel vandt han dog størstedelen
af magten tilbage, en hær sendtes mod S., Messina
bombarderedes (kong Bomba), og al modstand sloges ned.
Den haarde reaktion fortsattes under Frans II, der 1859
uproar (i) tummel, svare opstyr.
uproarious Cè vild, stormende,
uproariousness @ stormende
beskaffenhed; tummfl, spektakel.
uproduktiv — (t) unp oduktiv
— (6) unproductive — (f)
improductif.
upræcis — ® ungenau,
unbestimmt, unpünktlich — @
un-precise - ® inexact.
Upset (g) velte (med); kant(r)e;
veMning kantring.
upshot @ slutning, udfald,
upside (e) o -, overside. u.
down op ned; hulter til bulter.
Upstairs @ ovenp^a.
upstart :é) opkomling;
pludselig opkommet, fremstaaet.
uptake (é) (dampmaskine)
røg-fang, skorstensopgang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
