Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siful Sifadda ... - Ordbøgerne: U - Urmutter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urry—Urteilsvermögen
687
Signalëre—Signen
688
bragte faste signalapparater, hvormed det angives for et
tog, om veien er fri eller ikke. Disse apparater er dels
saakaldte semaforer, der bestaar af en mast med en eller
flere bevægelige arme paa toppen, hvilke efter sin stilling,
horisontalt eller paa skraa, angiver, om toget maa stoppe
eller kan passere. Dels bestaar de faste s. ogsaa af en
mast med en rund plade paa toppen, der stillet paa
tvers mod linjen er stopsignal og med den runde plade
stillet saaledes, at den ikke kan sees fra linjen, naar
passagen er fri. Saavel semaforer som signalskiver er
udstyret med lamper, hvis lys erstatter semaforarmene
og signalskiverne, naar det er mørkt, idet farvede
glasplader svinges foran lamperne, saaledes at der f. eks.
vises rødt lys, naar der skal signaliseres stop, og grønt
eller hvidt, naar banen er fri. b. S. med smaa røde,
grønne eller hvide flag, der holdes i haanden mod
ankommende tog. Naar det er mørkt, erstattes flagene
af haandlygter med forskjelligfarvet glas. c. Armsignaler,
der gives af en mand ved at holde eller bevæge en eller
begge arme i visse stillinger. I mørke udføres ogsaa disse
s. med haandlygter. I klasse med denne slags s.
kommer ogsaa signalisering ved at blæse i signalpiber. d. S.
fra tog gives som fløitesignaler med lokomotivets
damp-fløite. Eftersom der gives en kort eller langvarig lyd
eller gjentagne lydsignaler, angives der forskjellige
manøvrer. Fra tog gives forøvrigt s. med fast anbragte lamper,
naar det er mørkt, og med signalskiver anbragt bag sidste
vogn, naar det er lyst. — 2. Paa sjøen gives en
meddelelse mellem fartøier eller mellem fartøi og land ved
hjælp af s. Paa ganske korte afstande anvendes
signalering efter Morses system med flag om dagen eller med
lysblink om natten. Paa længere afstande anvendes
for-skjelligfarvede flag, der heises som etflags, toflags,
treflags eller fireflags signal efter den internationale
signalbog. Paa længere afstande, hvor flagenes farver
vanskelig kan skjelnes, bruges afstandssignaler, der udføres
med a. kugler, kegler og cylindere, b. kugler, firkantet
flag, stander og flag i sjau, c. ved fast kystsemafor. Den
første internationale signalbog udkom 1857 under navn
af «Commercial code of signals for the use of the nations».
Dette signalsystem (den interationale signalbog) er
efter-haanden antaget af de fleste sjøfarende nationer,
hvoriblandt Norge. I aarenes løb har signalbogen undergaaet
en del forandringer, men principet for signalering er
fremdeles det samme. Systemet bestaar i, at man ved
hjælp af 26 forskjelligfarvede flag (et flag for hveit
bogstav i det engelske alfabet) kan tilkjendegive et stort
antal sætninger, ord, bogstaver og tal. I plakat
indeholdende regler til forebyggelse af sammenstød mellem
fartøier samt s. for havsnød er angivet bestemte s. for
taage, taagesignaler, fra fartøi, s. for kursforandring,
styrings-s. og specielle nød-s. — 3. S. paa horn, trompet,
tromme anvendes af militærafdelinger for at angive tiden,
da øvelser skal begynde eller slutte, visse bevægelser
udføres o. 1. I felt benyttes de i den senere tid dog
lidet for ikke at vække fiendens opmerksomhed.
Kjendings s. er korte, karakteristiske melodier, egne for hver
afdeling (regiment), der anvendes til gjenkjendelse, naar
flere afdelinger er blandet om hinanden. Optiske s.
er tegn, der gives ved flag (om dagen) og ved
blinklanterner (væsentlig om natten). Anvendes kun et stort
flag, betegner en svingning med dette tilhøire en prik
og en svingning til venstre en streg i det vanlige Morse’s
telegrafalfabet. Med lanterne betegnes prik med et kort
og strtg med et langt blink. Paa denne maade kan
depecher signaleres mellem adskilte steder. Flagsignalering
kan ogsaa udføres med to mindre flag samtidig, idet
hvert bogstav har sit tegn (semaforering).
Signalere, give meddelelser ved signaler.
Signälfeiden. Paa et stort grundtvigiansk
«vennemøde», som holdtes i Kbh. 12 sep. 1872, tog Bjørnson
for første gang ordet for en udsoning mellem Norden
og Tyskland. Udtalelsen vakte megen misstemning, der
steg til en storm af forbitrelse, da han i to artikler, «Er
det med Frankrige eller Rusland, at vi har en fremtid,
eller er det med Tyskland?», nærmere havde udredet
sine synsmaader. Artiklerne stod først i «Oplandenes
avis» nr. 24 og 25, 1872. Her forekom det bekjendte
ord: «Det er signalerne, som maa forandres», hvoraf
striden fik sit historiske navn S. Bjørnson tager i
disse artikler bestemt standpunkt for en tilnærmelse til
Tyskland: «ligesom germanerne nu atter tager
verdens-ledningen, saaledes har vi vor del, og det staar til os at
gjøre den stor eller liden». Han peger paa et stort
germansk forbund som fremtidens maal, en tanke, han ikke
senere opgav. Men da Tyskland vedblev at være en
politi- og militærstat, var han i sine sidste aar af den
mening, at det var den engelsk-amerikanske gruppe, som
burde have ledelsen i forbundet. Bjørnsons artikler
indledede en lang og forbitret strid. Baade gamle
modstandere og gamle venner vendte sig mod ham. Især
var harmen og sorgen over hans optræden stor inden
de grundtvigianske høiskolekredse. Ibsen, som dengang
var udpræget skandinav, fordømte hans optræden i det
harmfulde digt cNordens signaler» («Samlede skrifter»,
bd. 10) o. s. V. Mere værdifuld støtte fandt han kun
hos det svenske blad «Göteborgs handels- och
sjöfarts-tidning», der allerede under den fransk-tyske krig havde
indtaget et tyskvenligt standpunkt. [Litt.: B. Knudsen,
«Signalfeiden» i «Bjørnsonstudier», udg. af G. Gran.]
Signalflag er forskjellig farvede flag. som bruges ved
signalering efter den internationale signalbog (se Signal 2).
Signâlstatîoner. Paa kysterne af de fleste
sjøfarts-lande er der oprettet s., til hvilke passerende skibe af
hvilkensomhelst nationalitet kan opgive sit navn og
andre meddelelser. Stationerne, der i regelen staar i
forbindelse med det elektriske telegrafnet, besørger
meddelelserne sendt videre til rette vedkommende.
Meddelelser kan ogsaa sendes fartøierne fra stationerne.
Signatür (lat.), underskrift. Ved s.-magter forstaaes
i diplomatisk sprogbrug de stater, som har tiltraadt og
ved sine befuldmægtigede underskrevet en traktat. I s.
ligger for samtlige underskrivende magter forpligtelsen
til at overvaage, at den paagjældende overenskomst
overholdes af dem alle. Denne folkeretslige karakter har
dog ofte vist sig illusorisk. — I litterær sprogbrug
betegner s. det merke (hyppigst initialer) hvorunder en
forfatter skriver, f. eks. B. B., Bjørnstjerne Bjørnson.
Signe, se Hagbard.
Signen, hjælp eller lægedom ved visse magiske
ceremonier. At «signe» betyder egentlig at gjøre korsets tegn
(signum crucis). Allerede i 2 aarh. e. Kr. var det alm.
urry @ blaa-, svartlere ved en
kulaare.
Ursache (t) f, aarsag, grund,
ursachlich, -sächlich ®
kausal.
Ursächlichkeit ® f, kausalitet.
Urschrift (t) f, kildeskrift;
original.
ursine (e) bjørne-, bjørneagtig.
urskive — (t) Uhrscheibe f;
Zifferblatt n - © diaK-plate), face
of a watch — (g cadran m.
urson (f) m, nordamerikansk
pindsvin.
Ursprung (t) m, udspring,
kilde, (første) oprindelse.
ursprünglich ® oprindelig,
urskog ® Urwald m — (e)
primeval, primitive forest — (f)
forêt (m) vierge
urstracks ® øieblikkelig.
urt - ® Kraut n — (e) herb,
plant — ® herbe f; (bjøkkenu.er)
légumes pl; (lœgeu.er) simples
m pl.
Urte, Ürte ® f, fortæring,
regning.
Urteil ® n, dom, skjøn,
mening.
urteilen ® dt jmme ; mene.
urteilsfähig ® i stand til at
dømme, kompetent.
Urtefisrâhîgkeit ® f,
dømmekraft = Urteilskraft f;
kompetence.
urteilslos (t) kritikløs.
Urteilsspruch ® n, dom,
kjendelse.
Urteilsvermögen (î) n,
dømmekraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
