Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Signore ... - Ordbøgerne: U - urticaceous ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
691
urørlig—usammenhængende
fælde, før tiltalebeslutaing er udfærdiget. Er s. under 18
aar, skal og-aa vergen indkaldes.
Sigtuna, Sverige, by (stad) i Stockholms Ian
(Upp-land), ved Sigtunafjärden i Mähren, mellem Stockholm
og Uppsala, 600 indb. S. er Mellem Sveriges ældste stad,
skjønt den rigtignok fra først af laa paa den anden side
af viken. Det nye S. var Sveriges første bispesæde og
havde et af de ældste klostre, ved Viby. Efterat det
i slutten af 12 aarh. var herjet af esterne og efterat
Stockholm begyndte at vokse, tabte S. sin betydning.
Af kirkerne staar nu blot den gamle klosterkirke,
Vår-frukyrkan, igjen. Men de øvrige ruiner, som vidner om
dens fordums storhed, giver byen dens eneste interesse
i vore dage. Indbyggerne lever af jordbrug.
Sigurd, norsk mandsnavn, opstaaet af Sigvqrâr og
saaledes identisk med det tyske Siegwart.
Sigurd Eindridessøn, Norges erkebiskop 1231—52,
kraftig og dygtig, optraadte som mægler mellem kong
Haakon og hertug Skule og søgte i 1240 at redde dennes
liv, 1244 enedes han med Haakon om udfærdigelsen af
en ny kristenret, som dog alene udgik i kongens navn.
1 1248 paabegyndte Sigurd bygningen af Trondhjems
domkirkes vestfløi.
Sigurd Faavnesbane, berømt germansk sagnhelt,
hovedperson i den ældre eddas heltekvad, i
«Volsunga-saga» og i «Nibelungenlied». Sagnene om S. F. er
ud-gaaet fra Rhinlandene og er allerede i middelalderens
første aarhundreder kommet til Norden. De nordiske
sagn om ham fortæller, at han hørte til Volsungslegten
og blev født efter sin fader Sigmunds død. Han blev
opfostret ved kong Hjalpreks hof af den kyndige smed
Regin. Han hevner sin fader, dræber slangen Faavne
(Fâfnir, s. d.) og kommer derved i besiddelse af en stor
skat; han vækker en tryllebunden jomfru af hendes
dvalesøvn. Siden bliver han gift med kong Gjukes datter
Gudrun, og sammen med hendes broder Gunnar drager
han til Brynhilds jomfrubur. Vilkaaret for, at Brynhild
kan vindes, er, at beileren skal ride gjennem den ild,
som omgiver hendes bur. Da Gunnar ikke kan trænge
gjennem luen, bytter S. F. skikkelse med ham, rider
gjennem ilden og vinder saaledes Brynhild for Gunnar.
Da Brynhild siden opdager svigen, faar hun egget Gunnar
til at dræbe S. F. Sagnene om S. F. har holdt sig længe
i Norden. Som Sigurd Svein besynges han i norske og
færøske folkeviser og som Sivard Snarensvend i danske
og svenske. (Se ogsaa Volsunger.)
Sigurd Jarlssøn, uegte søn af Erling Skakke; han
opfostredes hos kong Sverre, men sluttede sig som
voksen til hans modstandere og blev en af baglernes
fornemste høvdinger. S. J. synes at have forladt landet
efter Haakon Sverressøns tronbestigelse. Om hans
uforsonlige had til Sverre vidner en indskrift fra Vinje kirke
i Telemarken (sommeren 1201).
Sigurd Jorsalfar (d. e. Jerusalemsfareren), n. konge
1103—30, søn af kong Magnus Barfod, ledsagede sin
fader paa dennes sidste tog til Irland og førte efter
hans fald flaaden tilbage til Norge, hvor han blev
taget til konge sammen med sine brødre, Eystein og
Olav. 1107 tiltraadte han i spidsen for en norsk flaade
et korstog til det Hellige land, kjæmpede med
maurerne paa den Pyrenæiske halvø og deltog med hæder i
Sigtuna—Sigurd Slembe
692
erobringen af Sidon (dec. 1110), lagde hjemveien over
Konstantinopel, hvor han forærede keiseren sine skibe,
og drog gjennem Ungarn, Tyskland og Danmark tilbage
til Norge. Som konge tog S. J. sig ivrig af kirkens
anliggender, indførte tienden, oprettede Stavanger
bispedømme og foretog (1123) et nyt korstog til Sverige for at
kristne Småland. Fra 1123 var S. J. enekonge; han led i
sine sidste aar af en tungsindighed, som undertiden gik
over til ligefremt vanvid. Han stræbte efter at sikre sin
(uegte) søn Magnus enekongedømmet efter sig, men var
ikke destomindre ubesindig nok til at anerkjende Harald
Gille som sin broder, hvorved han skabte Magnus en
medbeiler til magten. S. J.s egte datter, Kristina,
blev gift med lendemanden Erling Skakke og moder til
kong Magnus Erlingssøn.
Sigurd Ladejarl, søn af Haakon Grjotgardssøn jarl
paa Lade, var kong Haakon den godes fortrolige ven og
raadgiver, men blev efter dennes død indebrændt af
Erikssønnerne paa Agio i Stjørdalen (høsten 962).
Sigurd Lavard (ca. 1170—1200), kong Sverres ældste
søn, f. paa Færøerne, hed opr. Unas, opfostredes hos
Sverres stallare, Gudlaug Vale, og nævnes som anfører
for birkebeinerne under øiskjeggernes og baglernes
reisning, men viste sig kun lidet skikket som saadan. Hans
søn var Guthorm Sigurdssøn (d. 1204).
Sigurd Mund, n. konge 1137—55, f. 1134, uegte søn
af Harald Gille, blev ved faderens død 1136 sammen
med sin endnu yngre broder Inge og efter 1142 med
sin ældre broder Eystein konge under lendemændenes
formynderskab. Som voksen viste S. M. sig voldsom og
lidenskabelig, men var dog meget afholdt blandt sine mænd,
navnlig i det nordenfjeldske. Han forenede sig med
broderen Eystein om at afsætte Inge; men de mægtige
lendemænd optraadte som dennes forsvarer og 10 juni 1155
blev S. M. overfaldt og dræbt i Bergen. Han blev
opgivet at være fader til flere uegte sønner, deriblandt de
senere konger Haakon Herdebred og Sverre.
Sigurd Orm-i-Øie, sagnkonge, søn af Ragnar
Lodbrok og Aslaug, Sigurd Faavnesbanes datter. Ifølge
danske og islandske kongerækker nedstammer Gorm den
gamle fra ham.
Sigurd Ranessøti, lendemand i Nordland omkr. 1100,
bosat paa Steig, gift med en halvsøster af kong Magnus
Barfod. S. R. fik af kong Magnus finnefærden (d. e.
eneretten til handel med finnerne) i forlening, efter hans
egen opfatning paa livstid. Da saa Sigurd Jorsalfar søgte
at fratage ham den, opstod der en vidtløftig proces,
hvorunder kongerne Eystein og Olav tog parti for S. R., som
ogsaa beholdt finnefærden. Striden skildres i en egen
saga, som giver vigtig oplysning om rettergangsforhold og
samfundsorden fra den tid. Sagaen S. R.s proces blev
udgivet af G. Storm 1877.
Sigurd Ribbung (1204—26), n. partihøvding, søn af
Erling Stein væg, blev 1219 valgt til konge af ribbungerne
(s. d.); d. i Oslo 1226.
Sigurd Ring var ifølge sagnet underkonge i Sverige
under sin morbroder, Harald Hildetand, men overvandt
og fældede denne i slaget paa Braavallaheden. Hans søn
var Ragnar Lodbrok.
Sigurd Slembe (tilnavnets betydning uvis) el. S1 e m b
e-djakn, n. tronprætendent, var opdraget til prest og viet
pid — (?) sans peur, courageux,
intrépide.
urørlig — ® unbeweglich ~
@ immovable, stationary — ®
immobile, fixe; (retsudtr.)
immobilier, immeuble.
urørt - (t) unberührt,
ungerührt, unversehrt — @ untouched,
intact - ® intact, entier.
HS © os.
US ® m pl: les u. et
coutumes sed og skik.
usaarlig — ® unverwundbar
— @ invulnerable; (være u.) bear
a charmed life — (?) invulnérable.
usaarlighed — ®
Unverwundbarkeit f - (e) invulnerableness,
invulnerability — ®
invulnérabilité,
usable @ brugbar.
usage (e) & (?) m, (skik og) brug,
sed(vane); sprogbrug; (e) ogs.
behandling, medfart; (f) ogs.
brugsret; erfaring, øvelse ;
verdenskund-skab, levemaade.
usagé ® verdensklog, erfaren;
Slidt.
usager ® m, (retsudtr.) den som
har hugst- og havneret.
usagkyndig — ® nicht sach-
kundig — @ incompetent — ® non
expert.
usalig — (t) unselig, heillos —
(g baleful, hapless, luckless — ®
(rel.) réprouvé, damné; (fig.) fatal,
funeste.
usammenhængende — ®
unzusammenhängend, abgebrochen
— (e) incoherent, unconnected,
disconnected, disjointed — ® in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
