Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sildehai ... - Ordbøgerne: U - usigtbar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
697
Sildehai—Silhidje
698
usigtbar—uskik
ogsaa tildels i mængde. S. er en selskabelig fisk, som altid
færdes i stimer, der undertiden kan være af enorm
størrelse. Saa meget som 20 000 tønder s. eller mellem 10
og 20 mill, individer har været fanget i et eneste
notkast. S. er paa de forskjellige steder af forskjelligt
udseende og størrelse og kan ogsaa ofte vise visse biologiske
forskjelligheder. F. eks. Østersjøens s., den saakaldte
strøm m ing, er meget mindre end andre s., og enkelte
sildesorter gyder om sommeren eller høsten, andre vinter
og vaar. Paa grund heraf har det længe været antaget,
at der var forskjellige racer af s., hvis
eiendommelig-heder var arvel ge. Senere undersøgelser har yderligere
bekræftet tilstedeværelsen af slige eiendommeligheder hos
forskjellige strøgs s. Særlig er alder, vekst og
vokse-maade samt gydetid forskjellige; men ved siden heraf
optræder ogsaa en række forskjelligheder, som kun kan
paavises ved biometriske undersøgelser. Men om disse
eiendommeligheder erhverves af s., naar de kommer en tid
til at leve i bestemte strøg, eller om de ogsaa er arvelige,
maa endnu siges at være uafgjort. Den norske s., den
s., som fanges ved vore kyster, bestaar hovedsagelig af
den saakaldte norske vaarsild, en jevnt og hurtigvoksende
s., som opnaar en størrelse af henved 40 cm.
Sydkysten berøres af og til af blodsild, udgydt s. af
Nord-sjøens veksttype, og i vore fjorde, eksempelvis
Trond-hjemsfjorden, findes der sentvoksende sildetyper. Den
norske vaarsild bestaar af s., hvis alder varierer mellem
3 à 4 og 14—16 aar. Hovedmassen er mellem 4 og 8
aar gimle. Fra 9—10-aarsalderen synes sterkere
dødelighed at giøre sig gjældende, og de høieste aldere 14—
16 aar (undtagelsesvis endnu høiere alder) kan bare
paa-træffes ved at gjennemsøge tusener af s. Alderen kan
gjennemgaaende let bestemmes ved at tælle skjællenes
aarringe. Vaarsilden gyder mellem jan. og april paa
strækningen fra Lister til Søndmør, hovedsagelig omkr.
Haugesund og Florø, hvor uhyre masser støder under land og
fremkalder det berømte vaarsildfiske. Den opvoksende
yngel føres af strømmen i mængdevis nordover langs
kysten og store mængder af den vokser op i
skjærgaar-den og fjordene fra Stad til Finmarken. Denne
opvoksende vaarsild udgjør nu fedsilden, som fornemmelig
fiskes i de nordlige landsdele. Den varierer i størrelse
mellem ca. 20 og 30 cm., og den bestaar af unge dyr,
som endna ikke har modne kjønsorganer, men hvis
bughule er fyldt med store fedtmasser. Fedsilden er 3 — 6
aar gammel. Eftersom dens kjønsorganer bliver modne,
begynder den at trække sydover. Den blander sig da
med stimerne af vaarsild, som før har gydt, og disse
stimer, som bestaar af en blanding af jomfruelige s., der
forbereder sig til første gangs gydning, og af ældre s.,
som atter har faaet stor rogn eller melke, benævnes nu
storsild el. slosild (indmadsild). — Store
sildefiskerier drives langs alle den nordlige halvkugles kyster;
hovedfiNket paa Nordamerikas østkyst foregaar efter
menhaden (s. d.), paa vestkysten efter Californian
sard i ne (clupea coerulea) og ved Japen efter i was h i
eller sard ines (clupea melanosticta). Vor alm s. fanges
væsentlig ved de nordeuropæiske kyster. Nordmændenes
sildefiske drives langs vore kyster fra svenskegrænsen
til Finmarken, i den nordlige Nordsjø og ved Islands
nord- og vestkyst. Det norske sildefiske er meget gam-
melt; allerede eddaerne ved at berette, at Tor spiste s.
til frokost (Hârbarsljod). Nu for tiden maa sildefisket
siges at være vort vigtigste fiske. Ingen fisk fanges i slig
mængde som s. Alene i Norge kan der fiskes mellem 1
og 2 mill, tønder i enkelte aar og i England, Holland og
Tyskland ligesaa meget. Den meste s. saltes og eksporteres
til forskjellige europæiske markeder; den finest behandlede
saltede s. kaldes matjes (s. d.). Mest gaar til Rusland,
Tyskland og Østerrige. Store kvanta sendes ogsaa fersk
og iset til forskjellige dele af Tyskland og Storbritannien.
Til hermetik anvendes ubetydeligere kvanta. Betydelige
mængder røges og sælges paa forskjellige markeder,
hvoriblandt de forskjellige Middelhavslande er store
konsumenter. Endel s. varmrøges i rund tilstand, men
væsentlig for hurtig konsum paa vore markeder. For
længere transport koldrøges s. efter at være let saltet. En
del røges rund og meget sterkt. Atter andre bliver flekket,
let saltet og let røgt, de saakaldte kippers.
Siidehai (lamna cornubica), stor, optil 2 m. lang
hai-art (se Haier), som stimevis forfølger silden. Kaldes i
vestligste Norge h a a m æ r, og faaes ofte paa drivgarnene
tilhavs, hvor den er en plage under sildefisket, idet den
ødelægger redskaberne. Forekommer sjeldnere under
land og faaes en og anden gang paa snøre.
Sildehval, d. s. s. seihval, se Hvaler (bd. IV, sp. 338).
Sildekonge, se Baandfisk.
Sildemel, et indenlandsk, meget værdifuldt
eggehvide-rigt kraftfoderstof til husdyr, delvis ogsaa anvendt som
gjødsel (guano). Raastoffet, hel lindsaltet sild eller sterkere
saltet affald, koges, presses, grovmales, tørres og finmales.
Silden, 48.10 km.^ stor, bjergrig, træbar ø, syd for
Lopphavet, Loppen og Øksfjord herred. Finmarkens amt.
Paa øen boede i 1900 kun 26 mennesker i fire huse.
Høieste top 594 m.
Sildre, d. s. s. bergsildre (s. d.).
Silenos, en af den gamle græske mytologis talrige
halvguddommelige dæmoner. Sammen med satyrer og
mænader er han en staaende figur i Dionysos’ «Thiasos>,
oftest skildret og i kunsten fremstillet som en ældre,
skjegget mand, i hvis væsen der er en eiendommelig
blanding af guddommeligt væsen og grov sanselighed, eller
i den ofte forekommende, idealiserede type af alvor og
humor. I Lilleasien satte man ham i forbindelse med
kong Midas, der fangede ham ved at blande vin i en
kilde, hvoraf han drak, hvorfor Dionysos for at skaffe S.
fri, gav Midas evnen til at forvandle, hvad han rørte
ved, til guld. Som den kaade, vindrukne satyr sees han
overordentlig ofte, tykmavet, skaldet og med braknæse,
paa vasebilleder. Den senere type, der viser ham i ædel,
rent menneskelig skikkelse, sees smukkest paa den
berømte borghesiske vase og i en i et par kopier bevaret
gruppe, hvor han er fremstillet som Dionysosbarnets
fosterfader.
Silentium (lat.), taushed.
Silfverstolpe, Carl Gudmund (1840—99), sv.
historiker, arkivar ved rigsarkivet; udgav en del grund
læggende studier til Vadstena-klosterets historie samt
«Svenskt diplomatarium» (1875—92). 1875—80 var S.
redaktør af «Historiskt bibliotek».
Silhidje (eg. Dsu-l-hidsha (hiddsja), arab,,
«valfarts-maaneden»), det muhammedanske maarieaars tolvte maa-
ipeakable, unutterable, ineffable,
untold — d) indicible;
extrêmement.
usigtbar — (t) mistig, nebelig
- Ce) thirk, hazy - (f) brumeux.
usikker — (t) unsicher - @
unsafe, insecure, precarious; (blik,
gang) unsteady (î) qui n’est pas
sûv; peu sûr; (existence) précaire;
ifarefuld) perilleux; (vaklende) va-
cillant ; hésitant; (ubestemt) vague,
indécis.
usikkerhed — ® Unsicherheit
f - @ unsafety, insecurity;
unsteadiness — (D manque de sûreté;
caractère (m) précaire; infidélité f;
péril m; vacillation, hésitation f.
usine ® f, fabrik, brug, verk.
usinier (D m, fabrik-, brugseier.
usité ® brugelig, almindelig.
usjødygtig — (t) sseuntüchtig
- (ê) unseaworthy - ® incapable
de tenir la mer.
uskadelig — ® unschädlich,
harmlos - @ harmless, innocuous,
innoxious Çt) inoffensif, innocent.
uskadelighed ®
Unschädlichkeit f — (e) harmlessness,
innocuous-ness - ® innocuité, innocence f.
uskadt - (t) unbeschädigt, un-
versehrt, unverletzt - © unhurt,
unharmed, uninjured — (?) non
endommagé, intact, entier, en bon
état; sain (et sauf).
uskattelig se uvurderlig,
uskiftet - ® ungeteilt - @
undivided - ® indivis; (sidde i ii.
bo) rester dans l’indivision.
uskik - ® Unsitte, Unart f
-(e) bad habit, bad custom; nui-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
