Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinding ... - Ordbøgerne: U - uting ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
713
Sinding—Sîndîng-Larsen
714
i Tyskland en del
aar med
studiereiser til Norge,
særlig Lofoten, hvorfra
flere af hans
betydeligste arbeider
henter sit emne,
saaledes «Svolvær»
(1882) og «Fra Reine
i Lofoten» (1883,
Kunstmuseet, Kra.).
Tilbage til Norge
1891. 1895 til
Ishavet, hvorfra en
række interessante
studier (bl. a. i
Kunstmuseet, Kra.).
Fra omtrent
samme tid er det store
panoramabillede i [-Leipzig,«DieVölker-schlacht-]
{+Leipzig,«DieVölker-
schlacht+} hei Leipzig
1813», der vandt
stor auerkjendelse.
I slutningenaf
1890-aarene virksom som instruktør og teatermaler i Kra.,
i hvilken stilling han viste udpræget talent. I disse aar
udgav han ogsaa flere digtsamlinger og skuespil, af hvilke
dramaet «Iraka» vakte
opmerksomhed. — S.s produktion har spændt
over mange felter og viser stadig
skiftende former ; men den energiske
kunstnerpersonlighed, der præger
hans verker, og hans ofte udpræget
maleriske form har stadig formaaet
at vinde interesse for hans kunst.
Sinding, Sigmund (1875—), n.
maler, søn af ovenn. Otto S. Har
studeret under forskjellige norske
kunstnere, bl. a. Werenskiold, samt i Berlin
og Paris. S. har malet saavel
landskaber (bl. a. gode akvareller) og
interiører (et i Kunstmuseet, Kra.) som
portræter og større kompositioner.
Hans arbeider bærer altid præget af
at være personlig følt kunst; han har
ikke sjelden i sine mindre arbeider
vist betydelige evner som kolorist,
men er dog noget ujevn i sin
produktion; mindst heldig er han i sine
historiske kompositioner.
Sinding, Stephan Abel (1846—),
norskfødt billedhugger (dansk
borgerret 1890), broder af ovenn. Otto S.
Studerede først jus, blev elev i
Middel-thuns atelier, drog 1871 til Berlin,
studerede under Albert Wolff, levede
en tid under vanskelige kaar i Kra.,
afbrudt af et studieophold i Paris.
Et ophold i Rom 1880—83 blev for
ham gjennembruddets tid, idet han
Otto Ludvig Sinding: Fra Reine i Lofoten. ’l ot.al O.Væring.)
uting—utrængsmaal
dog allerede 1878
havde vakt nogen
opmerksomhed ved
sin statue «Captif»,
udstillet paa
verdensudstillingen i
Paris. S. nedsatte
sig i Kbh., hvor han
i den bekjendte
mæcen brygger Carl
Jacobsen fandt en
varm beundrer.
Hovedmængden af
hans arbeider er
derfor at søge i
Glyptoteket i Kbh.
I de senere aar har
S. været bosat i
Paris. Det verk,
som bragte S. hans
berømmelse,
«Barbarkvinden, der
bærer sin søns lig»
(1883, i marmor i
Glyptoteket i Kbh.
og Kunstmuseet i Kra.), viser med sin intense stemning,
energiske opfatning og skjønne linjespil allerede S.s
store begavelse. Den samme energi præger et arbeide
som «Kvinde ved sin mands lig»
(1892); hans sans for de skjønne
linjer viser sig i arbeider som «Fangen
mor» (1887, Kra. og Kbh.), «To
mennesker» (1891, Kra. og Kbh.) og
«Tilbedelse» (1903, Kbh.). Fra 1900 er
kolossalgruppen «Moder jord»
(marmor, Kbh.). 1910 er hans prægtige
«Valkyrie» opstillet paa Grønningen,
Kbh. Et interessant forsøg i
træ-skulptur er statuetten «Slegtens ældste»
(1898), der ligesom hovedfiguren i
«Moder jord» viser tilbøielighed til
stilisering. S. har bl. a. udført en
række relieffer, blandt hvilke kan
nævnes «Valhallafrisen > (1887,
Glyptoteket i Kbh.) og «Kristendommens
grundpiller» (1892, Jesuskirken, Kbh.),
og endelig flere portrætstatuer: Ibsen
og Bjørnson (Kra.), Laura Gundersen
(Nationalteatret, Kra.) og Ole Bull
(Bergen). Navnlig de førstnævnte
arbeider tilfredsstiller ikke den norske
opfatning af de to digtere, i Litt. : M.
Rapsilber, «S. S.» (Berlin 1902).]
Sinding-Larsen, Christian
Magnus Falsen (I860—), n. læge;
siden 1911 direktør for Rigshospitalet
i Kra., søn af nedenn. N. U. A. S.
Bestyrer af kysthospitalet for
skrofuløse i Fredriksværn 1892—1911.
Dr. med. 1907 (afhandling: «Beitrag
zum Studium der Hüftgelenktuberku-
uting — ® Unding n — @
absurdity, nuisance — (|) absurdité f.
utjenstdygtig — (t)
dienstuntauglich, untüchtig — (e) unfit
for service, unserviceable; (saaret
osv.) disabled — ® incapable de
servir; invalide; (cheval) de
réforme.
utjenstdygtighed — (g
Dienstuntauglichkeit, -unlüchtigkeit, un-
brauchbarkeit f — ® unfitness for
service — ® incapacité de servir;
invalidité f.
utmost @ yderst(e).
utopi — ® Utopie f — (ê)
uto-pianism — (|) utopie f.
utopisk — ® utopisch — @
Utopian — (f) utopien.
utopist utopiste (g (m)
utopist; (?) ogs. utopisk.
utricule ® m, (bot.) liden
celle.
utro — (t) untreu, treulos — (§
unfaithful, false - ® infidèle;
(være u. mod) ogs. tromper, (løfte)
manquer à, ne pas tenir.
Utrolig — (t) unglaublich — (e)
incredible — (f) incroyable;
prodigieux.
utroskab — (t) Untreue, Treu-
losigkeit f — @ unfaithfulness,
infidelity — (î) infidélité f.
utryg — ® unsicher — (è)
insecure, unsafe — ® peu sûr.
utryghed — (î) Unsicherheit f
— (e) insecurity — (f) manque (m)
de sûreté.
utrængsmaal : lu.-® ohne
Notwendigkeit — @ needlessly —
® sans nécessité.
Stephan Sinding: Barbarkvinden,
der bærer sin søns lig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
