Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sindssygeasyler ... - Ordbøgerne: U - utyske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uundværlig—uvelkommen
719
Sine anno—Sinkîang
720
inden han havde tiltraadt posten som dets første
direktør, tog han afsked, indskibede sig med hele sin familie
til Amerika, men omkom underveis, da skibet gik under.
Han havde dog naaet at faa begyndt en videnskabelig
ledet sindssygepleie her i landet. Gaustad aabnedes 1855,
Rotvold 1872, Eg 1881, Rønvik 1902, alle statsanstalter.
De ældste kommunale anstalter er dels nedlagt, dels
ombygget, dels flyttet, og nye er bygget, saa vi for tiden
(1912) har 17 asyler med ialt 2941 senge. I tilslutning
til s. findes ogsaa her i landet en del kolonier, hvor
sindssyge anbringes under friere forhold, men under
betryggende tilsyn enten fra asylet selv eller fra
embedslægen, ligesom der flere steder i asylernes nærhed i
familierne modtages en eller to syge i lighed med, hvad
der finder sted i Gheel. Vidt forskjellig herfra er den
trafik, som flere steder i landet drives af dertil ofte lidet
skikkede personer, som modtager indtil 20 sindssyge og
lader dem leve under lidet tjenlige forhold og uden
betryggende lægetilsyn, en ordning, som bare den herskende
asylnød gjør mulig. [Litt.: Om sindssygepleiens historie
henvises til: Heinrich Laehr, «Gedenktage der
Psychiatrie»; samme forfatters «Die Heil- und Pflegeanstalten
für psychische Kranke» (Berlin 1899). For Nordens
vedkommende se Dedichen, «Die Heil- und Pflegeanstalten
für psychisch Kranke in den Scandinavischen Ländern»
(Berlin 1901).]
Sine anno (forkortet s. a.) (lat.), uden aarsangivelse
(i bogtitler).
Sine ira et studio (lat.), uden vrede og partiskhed;
citat af Tacitus’ «Annales» I, 1.
Sine loco (lat.), uden trykkested (paa bøger).
Sïner, sin eser, forældet navn paa kineserne.
Singanfu (Singan), by i Kina, hovedstaden i prov.
Sjensi, ligger 10 km. fra Veiho, Hoanghos største bielv.
S. er en af de største og mest berømte byer i Kina og
skal have V2—1 mill. indb. Byen er omgivet af en stor
mur, men ligger delvis i ruiner efter Taipingoprøret 1872.
Den har en meget stor handel, da den er
krydsningspunkt for mange veie fra Kina ind i Central-Asien. S.
har et rigt arkæologisk museum, hvori bl. a. findes den
berømte nestorianske sten, som har indskrifter paa
to sprog. Under Boxeroprøret i 1900 flygtede
keiserfamilien til S., da de europæiske tropper rykkede ind i
Peking.
Singapore, 0 i Bagindien ved sydspidsen af halvøen
Malakka, straks n. f. ækvator, omtr. 530 km.^; 312 000 indb.
(1911), deraf 5800 europæere og 4700 eurasiere (s. d.),
medens resten er asiater af forskjellig nationalitet,
kinesere, malaiere etc. Den alier største del af befolkningen
bor i byen S., som ligger paa sydkysten af øen. S. er
en af de største handelsbyer i Asien, hovedstapelplads
for varer til og fra Østasien; indførselen havde 1910 en
værdi af omtr. 580 mill, kr., udførselen omtrent 500
mill, kr.; største udførselsvarer er tin, gummi, kopra,
krydderier etc. Havnen er anløbssted for alle de store
dampskibslinjer mellem Europa og Østasien ; den
samlede tonnage af alle fra udlandet ankomne skibe var i
1910 over 11700000 tons. Norsk konsulat. I 1824 kjøbte
det britisk-ostindiske kompani S. af sultanen af Johor,
og i 1867 gik kolonien over til den britiske krone.
Politisk er S. en del af kolonien Straits Settlements (s. d.).
Singdahlsen, Ole Christopher Lie (1876—), n.
forfatter. Gand. jur. 1900, sekretær i kirkedepartementet.
Debuterede 1901 med «Ada», en fortælling, hvorefter
fulgte en om Jonas Lie mindende skildring. Af hans
senere arbeider kan nævnes: «Dommerens bog» (1904),
«Prestegaardsfolket» (1906), «Ved Traastad sund» (1908),
hans bedste bog, samt «Vildmarken» (1911). S. er siden
1910 sekretær i Norsk forfatterforening.
Singer, Isidore (1859—), international politisk og
socialvidenskabelig forfatter. Født jøde fra Mähren
studerede han ved ungarske og tyske universiteter, hvorefter
han 1887 fik ansættelse i det franske udenrigsministeriums
pressekontor. Siden 1895 bosat i New York, hvor han
udgav «The Jewish encyclopaedia» i 12 bd. (afsluttet
1906); har desuden udgivet en række skrifter til forsvar
for jøderne og siden 1910 en bredt anlagt «International
insurance encyclopaedia» omfattende alle omraader af
forsikringsvidenskabens teori og praksis.
Singer, Paul (1844—1911), t. socialdemokrat af jødisk
siegt, kom 1858 ind i handelsvirksomhed og drev 1869
—87 en konfektionsforretning. Fra 1884 medlem af
rigsdagen og af Berlins kommunalforsamling indtog han ved
siden af Bebel en ledende stilling i det t. socialdemokrati.
Singhalesere, se Ceylon.
Singhalesisk, det sprog, der tales og skrives paa
Ceylon, er et arisk sprog, i siegt med pali (s. d.) og
sandsynligvis nedstammende fra en prakrit-dialekt i det
nordvestlige Indien ; rimeligvis er veddaisk og maledivisk
at betragte som dialekter af s. Angaaende ældre s. se EI u.
Singsaas, herred i Søndre Trondhjems amt, paa
grænsen mod Hedemarkens amt, 695.04 km.’^ med 1590 indb.
(1910); 2.3 pr. km.- Herredet, der svarer til S. sogn af
Holtaalen prestegjeld, er et indlands skogdistrikt i den
midtre del af Guldalen. Herredet er foruden ved
hoved-dalføret opfuret af dybe dalfører mod syd (Hesjas og
Forrås skogdalej. I syd naar Forelhogna paa grænsen
mod Hedemarkens amt 1358 m., i nord Rensfjeld 939 m.
Af arealet opgives 18.04 km.’- at være aker og eng,
171.43 km.’- skog, 24.85 km.-ferskvand ; resten er udmark,
snaufjeld og myr. 999 maal udyrket til dyrkning skikket
jord, 1901—07 nyopdyrkedes 420 maal. Vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrift) og skogbrug. Nogle
mølle-brug og høvlerier. Adskillig husflid. S. sparebank,
oprettet 1895. Antagen formue 1910 1151 910 kr., indtægt
243835 kr. Jernbanestationerne S., Bjørgen, Reitstøen
og Kotsøien paa Rørosbanen ligger inden herredet. [Litt. :
«Beskrivelse af S. samt beretning om S.
leilændings-gods» (1904).]
Singularis, se Ental.
Sinigrin, se My r on syre.
Sining, by i Kina, prov. Kansu, ved elven S. i
nærheden af Tibets grænse, 2265 m. o. h.; omtr. 60000 indb.
S. er vigtig baade i militær og i kommerciel henseende
og har ofte tjent som udgangspunkt for forskningsreiser
i Tibet.
Sinke (af sen), person, især skolebarn, som staar
tilbage for sine jevnlige. Sinkelektie hed i ældre tid
de lærde skolers nederste klasse.
Sinkiang, officielt kinesisk navn paa den store
provins af det kinesiske rige, som ligger i Central-Asien vest
for det eg. Kina og omfatter Øst-Turkestan, en del af
uundværlig — ®
unentbehrlich - @ indispensable - (f)
indispensable, nécessaire.
uundværlighed — ®
Unent-behrlichkeit f - (é) indispensability
— (g indispensabilité.
uvaire (f) drueformig.
uvane - ® üble Gewohnheit,
Unart f — @ bad habit — (g
mauvaise habitude f.
uvant – (t) ungewohnt — (e)
unaccustomed, unused - (f) (ny)
nouveau; qui n’est pas accoutumé,
habitué (à).
uvea (e), uvée (f) f, (anat.)
druehinde.
uvederheftig — ® unsicher,
zahlungsunfähig, unsolid,
unzuverlässig - (^ insolvent; irresponsible
- (f) peu solide; (insolvent) insolvable.
uvederheftighed ®
Zahlungsunfähigkeit, Unsicherheit,
Un-zuverlässigkeit f — insolvency;
irresponsibility — ® manque (m)
de solidité; insolvabilité f.
uvedkommende — ® (einen)
nicht angehend, nicht betreffend;
gleichgültig; (u. personer) Fremde,
unbeteiligte Personen pl — (g
foreign, irrelevant; (u. personer)
persons not concerned, strangers,
intruders — ff) qui ne regarde pas ;
étranger; (en u.) ogs. un intrus.
uveir ~ (t) Ungewitter, Unwetter
n — @ storm ; rough, bad weather
— ® orage m, tempête f.
uveisom — (g unwegsam — (e)
ti-ackless, pathless, impervious —
(î) où il n’y a pas de chemin,
uvelkommen se ubeleilig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
