Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Si vis pacem, para bellum ... - Ordbøgerne: V - vaagekone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vacation—vadefugl
731
Sjehol—Sjælevandring
732
ekspedition til Frans Josefs land, hvorfra et parti skal
søge at trænge frem til nordpolen. Dumaen tillod
marineministeriet at yde støtte, men dette fandt planen
for lidet udarbeidet. Ved private midler er dog
ekspeditionen med beskedent udstyr tiltraadt og ligger nu (okt.
1912) ved Frans Josefs land. Ekspeditionens skib, en
tidligere fangstskude, heder «St. Foka>.
Sjehol, dødsriget, se S che ol.
Sjeldne jordarter, se Jordarter, sjeldne.
Sjensjin, Afanasi Afanasievitsj (1820—92), rus.
lyriker. Hans fader giftede sig i udlandet med en dame
af den lutherske kirke; egteskabet blev ikke anerkjendt
i Rusland, og S. bar til 1873 sin moders navn Fet (t.
Foeth), under hvilket han udgav sine fleste digte, første
samling 1840. S. traadte 1845 ind i militærtjenesten og
deltog som kavaleriofficer i Krimkrigen. S. er, foruden
som lyriker, meget bekjendt for sine ypperlige
oversættelser af Shakespeare, Goethe og Schopenhauer og
talrige latinske klassikere som Horats, Vergil, Ovid,
Juvenal, Gatul, Tibul. I 1890 udkom hans memoirer, af
stor værdi bl. a. som biografisk materiale over Leo
Tolstoi i dennes yngre aar; med ham var S. nemlig knyttet
sammen ved varmt venskab.
Sjernerø, herred i Stavanger amt, nord for Stavanger
by, 37.44 km.^ med 835 indb. (1910); 22.36 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. sogn af Nerstrand prestegjeld,
bestaar udelukkende af lave, træbare eller sparsomt
skog-klædte øer (Kirkeøen, Talgøen, Bergøen, Hille samt en del
af Ombo) i den midtre del af Boknfjorden. Af arealet
opgives 5.69 km.^ at være aker og eng, 8.48 km.^ skog
(løvskog), 0.27 km.^ ferskvand, resten er udmark og myr,
1059 maal udyrket, til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes der 206 maal. De vigtigste næringsveie
er jordbrug med frugtavl (ca. 3000 frugttrær) og fiskeri.
Udbyttet af fiskerierne (væsentlig sild og brisling) var i
1910 for S. sammen med Nerstrand 37 000 kr.
Hermetikfabrik, sagbrug, marmorbrud. Antagen formue 1910
737 400 kr., indtægt 97 850 kr. S. staar i livlig lokal
dampskibsforbindelse med Stavanger.
Sjtnkel, se Sjak kel.
Sjintoi^smen, se Japan, religion (bd. IV, sp. 691).
Sjoa, en af Gudbrandsdalslaagens tilløb fra vest,
udspringer fra Russvand og Bessvand, Nord for Gjende,
danner Øvre og Nedre Sj oda isvand,
gjennem-løber i nordøstlig retning sæterdalen Sjødalen,
svinger mod øst, senere mod nord og østsydøst,
giennem-strømmer Hedalen og falder i Laagen omtrent midtveis
mellem Otta og Vinstra. Ved dens udløb i Laagen S.
jernbanestation paa Gudbrandsdalsbanen. S. flyder
mellem bratte fjeldvægge, danner flere stryk og er en meget
vanskelig fløtningselv. Langs S. kjørevei helt op til øvre
ende af Sjodalsvand. Nedslagsdistrikt 1575 km.^ S., der
danner flere vandfald, hvoriblandt Sjovasfoss,
Stutgangs-foss, Tranaasfoss m. fl., opgives for tiden (1912) at
repræsentere 4425 eff. hk.
Sjovn (oldn. Sjçfn), aasynje (se Aas) i norrøn mytologi.
S. siges at vende mænds og kvinders sind til kjærlighed.
Sjonghelleren, se Skj onghelleren.
Sjugursjøpiggen, 1636 m. høit, mod nord og øst
steilt affaldende fjeld i den nordøstlige del af
Jotunheimen, syd for Sjoa, Vaage herred.
Sjursmessedagen er 12 dec. og er en merkedag i
enkelte dele af Norge, særlig det nordenfjeldske; man
ved ikke, hvilken Sjur (d. e. Sigurd) dagen er kaldt
efter; formodentlig var han en saakaldt bygdehelgen,
hvis dyrkelse var begrænset til et snævert omraade.
Sjæl (jfr. Aand) betyder en ulegemlig substans, som
antages at være det, der fornemmer, føler og vil.
Umuligheden af at begribe en vekselvirkning mellem s. og
legeme, hvis disse er absolut uensartede, har ført
filosoferne til forskjellige forsøg paa at komme udenom
denne vanskelighed. Man har gjort alt til s. og benegtet
legemverdenens eksistens (idealisme, spiritualisme) eller
benegtet s.s eksistens (materialisme) eller erklæret dem
for to sider af samme sag (identitetshypotesen eller
duplicismen). [Litt.: K. Kroman, «Om s.s existens» (1877).^
Sjæl, se Kanon (bd. IV, sp. 953).
Sjæleblindhed (-døvhed), mangel paa evne til at
er-kjende indtryk og gjenstande, som man har seet eller
hørt. Skyldes sygdom i visse dele af hjernen, medens
øiet (øret) er normalt.
Sjælegaver kaldtes saadanne gaver, som man i
middelalderen testamenterede den katolske kirke «til sin
sjæls frelse». Undertiden forbeholdt testator sig nydelsen
af eiendommen til sin død. I tidens løb samledes paa
denne maade store jordegodser under kirken.
Sjælelære, d. s. s. psykologi (s. d.).
Sjælemesse kaldes i den katolske kirke en messe,
som læses for en afdød. Tanken dermed er, at s.
afkorter pinen i skjærsilden.
Sjælevandring, Forudsætning for forestillingen om
en s. er ikke alene troen paa, at mennesket har en af
legemet uafhængig sjæl, men ogsaa antagelsen af, at dyr,
planter, ja endog gjenstande, kan afgive tilhold for en
«sjæb. Om menneskesjælen har man ment, at den
under søvnen og drømmene færdes udenfor legemet, som
den saa ved døden forlader definitivt. Ogsaa dyrene har
man tillagt en lignende sjæl som menneskets (for
primitive menneskers betragtning bestaar der ingen væsentlig
forskjel mellem dyr og menneske); ogsaa denne
dyresjæl overlever døden, og kan vise sig skadelig eller
nyttig. Planternes kraft og trivsel afhænger af deres sjæl.
Og naar man lader en afdød faa visse gjenstande, f. eks.
vaaben, med sig i graven, da er det disse gjenstandes
sjæl, som følger med ham over i det hinsidige og der
kommer ham til nytte. Man mener nu videre, at disse
forskjellige sjæle kan flytte over fra ét væsen til et andet.
En afdøds sjæl kan tage plads i et nyfødt barn; deraf
ligheden i krop og sind mellem barnet og et afdød lem
af familien. Sjælen kan ogsaa inkorporere sig i dyr,
meget ofte i slanger og mus, i fugle etc.; endvidere i
planter, navnlig i bønner; endelig kan sjælen efter døden
ogsaa finde tilhold i en statue eller et billede af den
afdøde o. 1. De ovenfor antydede forestillinger er eller har
været udbredt over hele jorden. Om egentlig s. bliver
der dog først tale, naar man antager, at der finder sted
en sammenhængende række af slige sjæleflytninger. Om
disse mener man da samtidig, dels at de tjener til
sjælens lutring i religiøs og moralsk henseende, dels at de
er et middel til at straffe sjælen for tidligere forsyndelser.
Som typiske repræsentanter for denne tro er at nævne
inderne (brahmanisme, buddhisme, jfr. bd. I, sp. 1267,
vacation @ ophævelse ; ferie(r) ;
(presteligt embedes) ledighed.
vacation (D f, tjeneste-,
arbeidstid; (pl) honorar, salær; (rets)ferie.
vaccin(e) ® m, vaccina (e)
vakcinelring), kokopper.
vaccinable (D som kan
vakci-neres.
vaccinal (f), vaccine @ ko-
koppe .
vaccinate vacciner ®
vakcinere.
vaccinateur ® m,
vaccinator, vaccinist (e) vakcinerer.
vaccination (e) & ® f,
vakci-nering.
vachard (Î) m, ladhans.
vacher (ej (amer.) & (?) m,
gjæter; fjøsmand.
vacherie ® f, fjøs; meieri;
ølkneipe; erkedumhed.
vacillate (g, vaciller vakle,
slingre; være tvilraadig; flimre.
vacillation (e] & (g f, vakling,
ubestemthed.
vacillatoire (D vaklende,
vacuité (g f, vacuity @
tomhed; tomrum = vacuum
vacuous @ tom.
vad (fiskeredskab) — (D Wate f;
Schlagnetz, Schleppnetz n — @
large fish ing-net, seine – ® filet,
rets, traîneau, chalon m.
vade ~ ® waten — (e) wade;
(v. over) ford - ® (vasse) marcher,
patanger, barboter (dans); (v.over)
passer, traverser à gué.
vade (f) f, indsats,
vadefugl — ® Wat , Sump-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
