Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skaalpund ... - Ordbøgerne: V - vandflade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vandkraft-vandrer
755
Skaanske lov -Skab
756
Krigen, som de sidste aar væsentlig løb ud i gjensidige
plyndringer, sluttede ved Ludvig XIV’s mellemkomst
ved freden i Lund sep. 1679. Kristian V fik nogle
kanoner. Ellers skulde alt være som før krigen.
Skaanske lov er en privat samling af de retsregler,
som gjaldt for Skaane og omliggende danske landskaber
indtil adskillelsen (1658). S. L, som indeholder
gammeldansk ret, nedtegnet i 13 aarh., har nogen betydning
for tolkningen af Kristian V’s danske og norske lovbøger.
Skaap frembringes af politur derved, at denne
fortyndes med vand og tilsættes salt. Den i polituren
opløste schellak skilles herved ud, og varen kan da af
tilstrækkelig forkomne individer benyttes som
berusnings-middel, da politur er en opløsning af schellak i spiritus.
Skaar, Johannes N i 1 s s o n (1828—1904), n. biskop.
Bondesøn fra Hardanger, seminarist 1848, student fra
Heltbergs skole 1853, cand. theol. 1857 og s. a. pers.
kapellan til Nordre Aurdal, 1862 resid. kapellan til Skien,
1872 sogneprest til Gjerpen, 1885 biskop i Tromsø og
1892 i Trondhjem, hvor han var til sin død. S.
begyndte tidlig at interessere sig for hymnologiske studier
og har udfoldet et meget omfattende forfatterskab
navnlig paa dette omraade. Han var i 1865 medlem af den
kgl. kommission til bedømmelse af Landstads udkast til
kirkesalmebog og i 1876 af kommissionen til
bedømmelse af Lindemans melodier til Landstads salmebog.
Selv udgav han flere salmesamlinger, hvoraf kan nævnes
«Lovsange og aandelige viser>, I—II, 3 udg. Kra. 1881,
ligesom flere af hans prækener udkom i trykken. Hans
hovedverk er imidlertid c Norsk salmehistorie», I—II
(1879—80), et omfangsrigt og grundigt arbeide. Ved
siden deraf bør nævnes hans arbeider om den
evangeliskkristelige salmebogs historie i Trondhjems og
Kristiansands bispedømmer (1895—97). S. interesserede sig ogsaa
varmt for missionen og tog sig navnlig af
finnemissionen, ligesom han udgav N. V. Stockfleths breve 1825—54.
Skaar, Nils Nilsson (1852—), n. redaktør og
politiker. Gjennemgik to vintre Chr. Bruuns folkehøiskole
og var et aar ved Askov i Danmark, hvorefter han 1877
—85 var lærer ved Ullensvang folkehøiskole og samtidig
redaktør af «Hardangeren», senere kaldt «Hordalands
folkeblad» og siden 1901 «Søndre Bergenhus folkeblad»,
hvoraf han blev eier. Siden 1882 bosat i Norheimssund,
hvor han siden 1895 tillige er gaardbruger; medlem af
formandskabet siden 1886 og ordfører siden 1888
foruden flere kommunale tillidshverv. Medlem af alle
storting 1886—94, mødte som suppleant 1898—1900 og var
atter repræsentant fra Hardanger kreds, Søndre
Bergen-hus amt, 1910—12 (venstre).
Skaar, Ole (1773—1860), n. bygdespillemand, gjørtler
og gravør, født paa gaarden Øvre Skaar i Vaage. S. var
en begavet spillemand, som under sin militærtid og
vagttjeneste paa Kongsvinger lærte en hel del nye slaatter,
især marscher og hallinger. Han satte merker efter sig
mellem hjembygdens felespillere. Som gjørtler og gravør
efterlod han sig flere gode ting; hans foldeknive med
støbte, graverede messingskafter var vakre arbeider i
gudbrandsdalsk stil.
Skaare, herred i Stavanger amt, omkring Haugesund ;
70.53 km.2 med 1778 indb. (1910); 25.1 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. sogn af Haugesund prestegjeld,
bestaar af det lave skogbare parti øst for Haugesund og
øgruppen Røvær n.v. for Karm øen. Af arealet opgives
12.25 km.^ at være aker og eng, 1.27 km.^ skog, 1.00 km.’
ferskvand ; resten er udmark og fjeld. 3538 maal udyrket,
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der
932 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri.
Udbyttet af sildefisket var i 1910 207 948 kr. Af de
øvrige fiskerier havde S. sammen med Torvestad 72 264 kr.
Omkring Haugesund er der fabrikdrift (skibsbyggeri,
jernstøberi, sæbefabrik, vognfabrik, to hermetikfabriker,
teglverk). Inden herredet tre fyre (Røværholmen, Røvær og
Sørhaugøen). Antagen formue 1910 3 288 500 kr., indtægt
542 650 kr.’
Skaatø, 7.73 km.^ stor i den sydlige del flad, i den
nordlige smaaknauset, skogklædt ø, straks s.ø. for Kragerø,
Skaatø herred. Kysten er sterkt indskaaret, og øens form
er meget uregelmæssig. Omtrent midt paa øen S.
hovedkirke. Tvers over øen fra vest mod øst offentlig
bygdevei. I 1910 boede der 438 mennesker i 90 huse.
Skaatø, herred i Bratsberg amt, omkring Kragerø,
109.61 km.^ med 4030 indb. 1910, mod 4162 i 1900;
36.5 pr. km.^ Herredet, der svarer til S. prestegjeld og
sogn, bestaar dels af øer (Skaatø 7.73 km.^ Langø 6.33 km.^
Gumø 3.98 km.^ Berøen 2.67 km.^ Jomfruland m. fl.),
dels af fastland. Kysten er sterkt indskaaret af mange
smaafjorde (Kilsfjorden, Kulstadkilen, Hellefjorden,
Fossing-fjorden m. fl.). Terrænet er smaaknauset med liøider
paa op imod 200 m. Gaardene ligger spredt langs kysten,
paa hei og ø. I Kragerø omegn flere tætbebyggede
partier (Kulstadkilen, Helle). Frodig vegetation. Af
arealet opgives 8.31 km.^ at være aker og eng, 60.61 km.’^
skog, 2.54 km.^ vand; resten er udmark og snaufjeld.
1480 maal udyrket, til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes der 128 maal. De vigtigste næringsveie
er jordbrug med frugtavl og fiskeri. Udbyttet af
fiskerierne opgives for 1910 til 84 875 kr., deraf falder
26 000 kr. paa hummerfangsten. Adskillig istrafik.
Feld-spatmølle, trætøffelfabrik, flere sagbrug og træsliberi. Paa
Langøen jernforekomster, der nu er optaget til drift.
Antagen formue 1910 3 065100 kr., indtægt 812 730 kr.
Ved Indløbet til Kragerø Strømtangen og Stavseng fyre
og paa Jomfruland Jomfruland fyr (s. d.).
Skab (d. fnat). 1. (Med.). Hudsygdom, som skyldes
skabmidden (scaroptes scabici). Skabmidderne^ som er
mikroskopisk smaa og blinde, lever dels paa og i
hudens overflade (hannerne), dels graver de gange dybere
nede i hudens hornlag (hunnerne) og lægger der sine eg.
S. ytrer sig ved sterk kløe, især naar patienten bliver
varm i sengen om aftenen, samt ved bittesmaa røde
knuder og blemmer, særlig paa hænderne og
haand-leddene, fødderne og om livet, men ogsaa andre steder
paa kroppen. Undertiden er middegangene synlige som
en fin liden graa streg i huden. I ansigtet og paa hovedet
kommer s. næsten aldrig. S. er meget smitsom.
Mennesket har sin egen skabmidde-art, som sjelden angriber
dyr ; mennesket faar derfor oftest s. ved smitte fra andre
mennesker. — 2. (Veter.). Hos husdyrene er alle tre
hovedfamilier af midderne repræsenteret. Af størst økonomisk
betydning og mest ondartet er saueskab, fremkaldt
ved den blodsugende dermatocoptes (psoroptes) communis
Ovis og ytrende sig ved sterk kløe og vædskende, skorpe-
(meget let form) varicelle vésiculeuse.
vandkraft — ® Wasserkraft f
— @ water-power — (f) force (f)
hydraulique.
vandkur ~ ® Wasserkur f
-(e) hydropathic cure, water-cure —
© hydrothéraphie f; traitement (m)
hydrothérapique.
vandledning — ®
Wasserleitung f — © aqueduct, conduit —
® conduite (f) d’eau; aqueduc m.
vandlilje - (t) Wasserlilie f
-(e) water lily; (gul) brandyboUle —
® lis d’étang; (né)nuphar m.
vandmangel — (D
Wassermangel - @ scarcity of water
-® disette (f) d’eau.
vandmelon — ®
Wassermelone f — @ water melon — ®
melon (m) d’eau; pastèque f.
vandoise (f) f, (zool.) skalle,
vandplante — ®
Wasserpflanze f — @ aquatic plant —
® plante (f) aquatique.
vandpost - ® Pumpe,
Wasserpumpe f — (e) pump — ® pompe f.
vandre — (D wandern,
wandeln — @ wander, walk, roam;
(v.nde) itinerant, erratic; (knight)
errant — (f) marcher, aller, se
promener; s’acheminer;
(tilbagelægge) parcourir; faire.
vandreaar — ® Wander jahr n
- (e) travelling year - ® année
(f) de voyage.
vandreliv — ® Wanderleben
n - © itinerant life - ® vie (f)
ambulante.
vandrer — ® Wanderer,
Wan-dersmann m —- @ wanderer, way-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
