Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skabelse ... - Ordbøgerne: V - vandret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
759
vandverk—vandhelligelse
Skagesætrene med kjørbar sætervei fra Østre Siidre
kirke.
Skak, gammel norsk adelsslegt, der optræder ca. 1440
og synes at være uddød paa mandslinjen ca. 1580—90.
Slegtens mest kjendte mand er Jon Nilssøn til
Skjel-bred paa Eker, gift med Gurine Lauritsdatter Green til
Sundsby. Da deres søn Nils Jonssøn døde ung, vistnok
som den sidste mandlige ætling, gik Skjelbred over til
datteren Bente Jensdatter, der ved sit giftermaal med
Hartvig Anderssøn Huitfeldt bragte den over til denne.
Skakt, se Grubedrift.
Skaktavl, gammel norsk adelsslegt, der optraadte ca.
1440 og har havt sit hjem paa Oplandene, hvor den
har eiet de adelige sædegaarde Nordvi, Samsal, Skapal
og Ulven. De mest bekjendte mænd af siegten er mag.
Torbjørn OlufssønS., kanonikus paa Hamar og første
evangeliske prest paa Toten, samt Torbjørn Tor bjørn
s-søn S., som var lagmand paa Oplandene 1624—36, og
som 1622 og atter 1632 fik fornyelse paa sit adelsskab,
«som hans forfædre have haft». Han døde 1636 eller
1638, og den adelige siegt er vistnok uddød paa
mandslinjen med hans sønnesønner, der alle døde før 1718;
en af dem, Torben S., tjente paa fiaaden 1702 under
Ivar Huitfeldt.
Skaktovn kaldes en til kemisk-tekniske og
metallurgiske øiemed ofte anvendt ovnstype, der er uden rist
og besidder et vertikalt, langagtigt ovnsrum. Det stof,
der skal ophedes, fyldes i ovnens øvre aabning lagvis
med brændematerialet, og det færdige produkt udtages
nedentil, hvorfor en s.s indhold vil være i stadig
bevægelse nedover. Den vigtigste s. er masovnen (s. d.). Kalk
brændes ofte i en s.
Skal benævnes de hos forskjellige hvirvelløse dyr
forekommende haarde, livløse dannelser, som dækker
større eller mindre partier af legemet. S. sidder
udvendig; undtagelsesvis er det gjemt i en paa dyrets
ryg-side beliggende, lukket hudsæk (blækspruter og visse
snegle). Det bestaar som regel af kulsur kalk, indleiret
i en organisk grundmasse, som ofte er hornagtig (chitin
hos krebsdyrene, conchin hos bløddyrene). Hos enkelte
encellede dyr er s. dannet af kisel, eller fremmedlegemer
(f. eks. sandkorn) er optaget i grundsubstansen. Som
oftest er s. enkamret, hos nautiler og visse slimdyr
bestaar det af flere kamre. Hos krebsdyr, brachiopoder
og bløddyr dannes s. af det underliggende hudlag, hos
de encellede af det yderste parti af cellens protoplasma.
Ofte er enkelte partier af huden særlig virksomme ved
opbygningen af s., f. eks. kapperanden hos bløddyrene.
— Omkring mange dyrs s. findes et porøst kalk-s.; dette
er i modsætning til voksne dyrs s. ikke dannet af
organismen selv, men af moderindividet.
Skåla (lat.), eg. stige; gradinddeling; maalestok paa
landkart, planer o. s. v. — I musiken er s. en trinvis
ordnet tonerække inden omfanget af en oktav. Man
skiller mellem dur- og moll-s., chromatisk m. v.
Skald er vore forfædres betegnelse for en hofdigte-,
som opholdt sig hos fyrster og besang deres bedrifter.
De ældste kjendte s. var nordmænd, men fra omkr. aar
1000 var alle islændinger, indtil institutionen henimod aar
1300 ophørte. Skaldekvadene, mest draapaer, udmerkede
sig ved en høist indviklet metrisk form og kunstige om-
Skak -Skallus
760
skrivninger (kenningar). For historieforskningen danner
de, trods sit ellers magre indhold, et overmaade vigtig
kriterium til prøvelse af sagaernes paalidelighed. — Den
danske form af ordet, skjald, skyldes forvanskning.
Skâldasaga kaldes en liden saga om tre af Harald
Haarfagres skalde, som lykkelig udførte en farlig
sendefærd, som kongen i unaade paalagde dem. Sagaen er
optaget i «Hauksbok» (udg. i Kbh. 1892—96).
Skâldatal kaldes en fortegnelse over alle konge- og
fyrsteskalde ned til 13 aarh., hidrører muligens fra
Snorre. Udgivet med biografisk kommentar i Snorres
Edda, HI.
Skaldethed kan dels optræde i 50—60-aars alderen
paa grund af forandringer i huden, som staar i
forbindelse med alderen (senil s.). Denne s. begynder oftest
i issepartiet («maane»). I andre tilfælde skyldes s. en
virkelig sygdom i hovedhuden, oftest den saakaldte
seborré, der ytrer sig ved forøget sved- og fedtafsondring
og dannelse af fede skjæl («fias»), ofte ledsaget af lidt
kløe. Denne seborréiske s. viser sig ofte allerede i 20^—
30-aars alderen og begynder oftest øverst i tindingpartiet
som en tyndhaaret eller bar stribe paa begge sider opover
mod issen («flein-s.»). S. er hyppigere hos mænd end
kvinder. Tidlig s. fore;kommer ofte som
familieeien-dommelighed hos flere medlemmer af samme siegt.
Til-bøieligheden til seborréisk s. synes at forøges ved
overernæring og ved stillesiddende liv og daarlige hygieniske
forhold, er derfor hyppigere i byerne end paa landet.
Den modarbeides bedst ved tidlig behandling af
sebor-réen (særlig ved svovl-midler).
Skâldskaparmâl, se Edda 2.
Skaldynger, se Kjøkkenmøddinger.
Skålholt, gaard i det sydlige Island, tidligere
bispesæde i 750 aar (1056—1796); betragtedes en tid lang som
landets hovedstad og var midtpunktet for hele det
aandelige liv og opholdssted for flere af landets mest berømte
lærde. Fra 1553—1785 fandtes her en meget søgt
latinskole. Til S. er knyttet mange historiske begivenheder,
særlig fra den katolske tid. Nu er S. en alm. bondegaard.
Skalke lugerne, at fastgjøre med kiler eller skruer
presenningerne over lugelemmerne.
Skallagnm Kveldulfssøn (d. ca. 934) var en af
de mest kjendte landnamsmænd. Paa grund af strid
med Harald Haarfagre seilede Kveldulf fra Fjordene med
sin søn S. til Island 878. Kveldulf døde underveis,
men sønnen tog land ved Borgarfjord, hvor han drev
storstilet landbrug og var en mægtig mand. I «
Egils-saga» og «Landnamabök», fortælles ogsaa, hvorledes han
samlede folk til idræt om vinteren. Han digtede vers;
men hans søn, Egil Skallagrimssøn (s. d.), overgik ham
dog heri.
Skallus (chitonider, placophora), de mest typiske
repræsentanter for urmollaskerne (s. d.). Ovale, bilateralt
symmetriske dyr med rudimentært hoved uden tentakler
og øine. Undersiden er flad og indtages af en stor
skive-formig fod, den noget hvælvede rygside er dækket af
otte brede kalkplader, som skyder sig tagstensagtig
hen over hverandre og tillader dyret at rulle sig sammen
som en bænkebider; de lader en randzone, som er dækket
af kalkpigge, fri. Kappen danner en smal søm ovenfor
foden og dækker en krans af fjærformede gjeller. Hos
vandverk — ® Wasserwerk n
— © water works - (î) usine (f)
à eau.
vane — ® Gewohnheit f — ©
custom, habit — ® habitude,
coutume f.
vane © (vind)fløi; (tilsjøs) ogs.
vager; (vindmølle-, skrue)vinge; fane
(paa pen).
vanedyr — ® Gewohnheits-
Uer n - © slave of custom - (f)
animal (m) d’habitude.
vanemæssig — (t)
gewohn-heitsmässig - © habitual, of
routine - (Î) routinier, habituel.
vanesag — (g)
Gewohnheitssache f - © (matter of) habit —
® affaire, question (f) d’habitude.
Vanessa © vanessa, en art
dagsommerfugle.
vanfoss @ yderg-r v i .-.a
fæstning.
vanfør — (t) gebrc : Jiich,
verkrüppelt — © cripplcd, lame,
disabled — ® estropié, impotent,
perclus.
vanførhed - ®
Gebrechlichkeit f — @ lameness, infirmity —
(F) impotence f.
vanguard @ fortrop.
vanheld se uheld,
vanhellig – (?) unheilig, profai^
- © & ® protaiu.
vanhellige - ® entheiligen,
entweihen — © profane, desecrate
- (?) profaner.
vanhelligelse — ®
Entheiligung, Entweihung f - ©
profanation, desecration — (g
profanation f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
