Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skarntyde ... - Ordbøgerne: V - vapidity ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
769
Skarntyde—Skatöl
770
Skarntyde el. flek-kjæks (conium maculatum), en
meterhøi skjermblomstret plante med tre- til firedobbelt
finnede blade og rødflekket, trind stængel;
blomsterstanden er hvid og har baade storsvøb og smaasvøb.
Meget giftig og ildelugtende. Brugtes i oldtidens
Grækenland til at dræbe statsfanger. Har senere været benyttet
i medicinen.
Skarperudstrømmen fører Bandaks vandmasser ned
i Kviteseidvandet, Telemarken. Gjennem S.
dampskibsforbindelse til Dalen ved Bandaks vestende.
SkarpheSin Njâlsson, isl. helt, søn af Njall
tor-geirsson, en af hovedpersonerne i «Njåls saga».
Skarpretter (bøddel). Tidligere havdes til
fuldbyrdelse af dødsstraf, og endnu tidligere ogsaa til
fuldbyrdelse af andre legemlige straffe, f. eks. kagstrygning,
særskilte s., som dog nu ved dødsstraffens afskaffelse er
bortfaldt.
Skarpskytter, før i tiden særbetegnelse for udvalgte
soldater, specielt uddannet i skydning. S.-merke er
hos os en liden sølvskilling, som bæres knyttet i et
knaphul i vaabenkjolen og tildeles som næstbedste
belønning til de soldater, som under regimentssamlingens
skoleskydning tilfredsstiller visse fordringer til
skyde-færdighed; høieste belønning er skydemedalje, som bæres
paa brystet.
Skarsøen, 54.87 km.’^ stor, bjergrig ø, syd for
Hit-terens sydvestspids. Aure herred, Romsdals amt. S., der
ligger syd for Trondhjemsleden, er ved det trange
Drom-nessund skilt fra fastlandet i øst. 1 den vestlige del er
den sterkt indskaaret. I 1910 536 mennesker i 91 huse
spredt langs kysten.
Skarveslegten (plmlacrocorax) tilhører
pelikanfuglenes orden (s. d. samt Aareføddede). Nebbet er
temmelig langt, ret, i spidsen nedadbøiet og har en
liden hudpose mellem underkjævens grene. Næseborene
mangler. Struben og partiet omkring øinene er nøgne.
Halsen er lang og tynd, vingerne temmelig korte,
afrundede, halen stiv og elastisk med 12—14 penner.
Benene sidder saa langt bag, at skarvene vanskelig kan
bevæge sig paa land. Af tærne er den ytterste længst,
bagtaaen er vel udviklet, sidder lavt og egner sig vel
til at gribe om trærnes grene. Fjærfældningen sker
kun om høsten. Kjønnene er lige. — Paa land sidder
skarvene i en opret stilling, idet de støtter sig paa
halen; i vandet ligger de lavt og bærer kun halsen og
lidt af rygfjærene tilsyne. De svømmer ikke hurtig,
men dykker udmerket. Flugten er udholdende, men
noksaa tung; i storm kan de kun hæve sig af vandet
mod vinden. De er monogame, hækker i kolonier, oftest
paa steile klipper, men undertiden i trær. Redet er
stort og bygges af kviste, tang etc. Eggene, 3—4 i antal,
er grønlig-hvide, uflekkede og dækket af et løst kalklag
Begge forældre deltager i rugningen og ungernes
opdragelse. Ungerne fødes nøgne og blinde, men faar snart
en sortbrun dundragt. Først ved tre-aarsalderen er de
voksne. Til s. hører 35 arter, hvoraf to i Norge. —
Storskarven, «kvitlaaringen» (p. carbo), er sort med
blaa glans og med hvide flekker paa struben, hovedets
sider og laarene. Skuldrene og vingedækQærene er
brunlig-grønne med blaasorte kanter. Om vaaren og
ettervinteren har den talrige smaa, smale, hvide fjær
Skarveslcgleii : Storskarven
(phalacrocorax corbo).
vapidity—vare
paa halsen og hovedets overside. I nakken har den en
fjærtop. Nebbet er mørkebrunt, benene sorte, iris grøn.
Længden er 900 mm. Ungfuglen er mere brun og
savner den blaa glans.
Storskarven findes over den største
del af jordkloden og er alm.
langs hele Norges kyst. Den
er overveiende stationær og
flytter kun et kort stykke,
naar den tvinges af is eller
streng kulde. Den er meget
glubsk og fortærer en mængde
fisk. Eggene lægges alm. i april.
De er ca. 67 mm. lange og 42
mm. tykke. — Top s karven,
smaaskarven (p. graculus), er
glinsende sortgrøn, om vaaren
med en bred fjærtop i panden
og ofte en smalere, liggende
fjærdusk i nakken. Iris er grøn,
nebbet sortagtigt med gule
mundviker, benene sorte. Længden ca. 700 mm. Ungen
er mere brun og har hvidagtig strube. Topskarven
findes langs Europas kyster helt til det Sorte hav, men
gaar meget sjelden ind i Østersjøen. Paa Norges kyst
er den talrig fra Jæderen til Øst Finmarken. Den er
mere udpræget havfugl end storskarven og træffes aldrig
ligesom denne inde i landet, men ligner den forøvrigt i
levevis. Den er mindre sky. Eggenes længde er ca. 60,
tykkelsen ca. 36 mm.
Skasaaen kommer fra den 13.8 km.^ store indsjø
S k a s e n paa grænsen mellem Grue og Brandval
herreder, flyder først i sydlig, senere vestlig retning, danner
de tre vande Stenreien, Bureien og Nuguren og falder
ved Nor jernbanestation nord for Kongsvinger i
Glommen. Flere vandfald, der tilsammen for tiden (1912)
opgives at repræsentere 337 eff. hk. Nedslagsdistrikt 300 km.^
Skat, et i Tyskland adskillig udbredt kortspil; spilles
af tre personer med piketkort.
Skate, langs store dele af Norges kyst alm.
betegnelse for forskjellige rokker (s. d.).
Skatestrømmen, trangt sund mellem Bremangerøen
i syd og Rugsundøen i nord, straks syd for Moldøen,
Rugsund herred. Nordre Bergenhus amt. Gjennem S.
gaar den vanlige dampskibsled.
Skatoll, opr. et gjemme for penge og værdisager,
gjerne i form af et lidet skrin eller kiste med skuffer,
senere forsynet med en skraa klaf eller udtræksplade
og blev da et skrivemøbel (ogsaa kaldt bureau).
Anbragt paa et dragkisteformet understel og ofte forsynet
med et lidet skab ovenpaa blev s. et staseligt møbel til
nytte og pryd i stuen. Et. s. med lodret klaf, som
ned-slaaet tjener som skriveplade, kaldes sekretær; har s.
skuffer i hele sin høide, kaldes det chiffonière. —
S. er ogsaa en benævnelse paa en regents personlige
kasse, fra s.-b3’er, s.-gaarde, s.-bønder o. 1. flød pengene
ind til denne kasse.
Skatöl, metylindol, C.^H^N, er et i hvide blade
krystalliserende, ved 95 ° smeltende stof af
gjennemtræn-gende, yderst ubehagelig lugt; det opstaar ved forraadnelse
af dyriske stoffe og findes ogsaa i ekskrementer.
vapidity, vapidness, @
flau-hed, kraftløshed.
vaporable @ fo-dampelig.
vaporeux vapourous @
dampende; (med.) hysterisk; ®
ogs. taaget, uklar; dnftig, luftig, let.
vaporisateur ® m,
parfume-sprøite.
vaporisation ® f,
vapouriza-tion @ fordampning.
25 — Illustreret norsk
vaporiser (f), vapourize @
forvandle til damp; fordampe ==
se V.
vapourer @ vindmager,
frasehelt.
vaaourific ® fordampende,
vapourish @ hypokonder,
vapoury @ damp-, dunstfuld;
hypokonder.
vaquer (f) være ledig; have
nversatioiisleksikoii. VI.
ferie, fri. V. à qc. beskjæftige
sig med, passe, varetage.
var — ® behutsam,
aufmerksam, wachsam; gewahr (werden)
— (ej watchful, cautious; (blive v.)
become aware of, perceive — (f)
vigilant, attentif, de bonne garde;
(blive V.) apercevoir, découvrir,
var (betræk) se pudevar.
varaigne (D f, sluse (til saltdam).
Varangians @ pi væringer,
varæger.
varangue (f) f, (sjoudtr.)
bundstok.
varde — ® Warte f;
Feuerzeichen n; (tilsjøs) Bake f ~ ©
cairn, beacon — ® perche (f) de
signal; pyramide (m) de pierres.
vare vb 1 se advare ; (tage (sig)
i) vare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
