Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skib ... - Ordbøgerne: V - vedrøre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793
Skib—Skibsfart
794
riggeren og briggen. Linje-s. havde to lukkede lag
kanoner, medens tredækkeren havde tre. Spanierne
drev det endog til at bygge firedækkere, men disse skal
have været elendige seilere. Fregatter havde et
lukket og et aabent batteri og korvetterne et aapent
saadant. Efterhaanden som seilkraften mere fortrængtes
af dampkraften, kom der mere vilkaarlighed i krigs-s.
rig, indtil al seilrig nu er afskaffet paa omtrent alle
krigs-s. udenom skole-s. Den rig, der nu haves, er bare
flagstænger eller for ophængning af gnisttelegrafens
luft-traade. — Handels-s. har udviklet sig parallelt med
krigs-s. mod enklere rig, slankere former og som følge
deraf bedre seileevne. Allerede theklipperne fra
midten af 18 aarh. var overmaade hurtige seilere, som
under heldige vindforhold ofte kunde gjøre
lastedampere fra vor tid tilskamme med hensyn til -farten.
— Eksplosion smotoren (se Motor og
Motor-baad) har i de senere aar været anvendt med held
ogsaa i større skibe (indtil 10 000 tons, se Selandia).
Polarskibet «Fram» var Norges første motorskib. (Se
ogsaa Dampskib og Skibsfart.)
Skib kaldes en kirkes langhus, i modsætning til koret,
og er den del af gudshuset, som er menigheden
forbeholdt. Ved søiler eller piller kan langhuset deles i
flere s., hvoraf midtskibet er det bredeste og høiere end
sideskibene. Større kirker har ofte mellem koret og
langskibet et t ver skib, hvis akse ligger lodret paa
kirkens længdeakse; ogsaa tverskibet kan deles i
midtskib og sideskibe. Den kirkelige symbolik i benævnelsen
s. henføres dels til skibet, hvorfra Jesus lærte, dels til
Noahs ark og sættes ogsaa i forbindelse med de græske
ord for tempel og for skib.
Skibbareen [skibàrTn], Irland, havneby i det
sydvestligste hjørne af Gorkshire, ved mundingen af Hen; 3200
indb. Sæde for den katolske biskop af Ross. Handel
med landbrugsvarer.
Skibbykrøniken, se Povl Helgesen.
Skibladner, i oldnorsk mytologi navnet paa et
vid-underfartøi; det kan seile gjennem luft og over hav,
har altid medbør, kan rumme alle guderne og dog
sammenfoldes, naar det ikke bruges. S. er forfærdiget af
dverge og eies af Frøy (el. Odin).
Skibmandsgarn el. sjø m ands-, tyndt taugverk med
to eller tre kordeler, spundet af sammenknopede kabelgarn.
Skibotn, markedsplads med post, telegraf og
damp-skibsanløb ved en bugt paa østsiden af Lyngsfjorden i
dens indre del, Lyngen herred, Tromsø amt. Ved S.
afholdes marked tre gange om aaret (22 jan., 16 mars
og 12 nov.). Betydelig omsætning med Sverige. Fra S.
fører et trangt, vildt dalføre (Skibotndalen) mod s.ø.
ind mod Finland og Sverige. Dalen gjennemstrømmes
af Skibotnelven, langs hvis nordøstbred
forbindelsesvei (ride- og vinterkjørevei) fører over til Karesuando i
Finland. Nær grænsen Helligskogen fjeldstue.
Skibrede, ski prei5a, se Leding.
Skibsafgifter, en fællesbetegnelse for de afgifter, et
skib maa betale i havn til havnevæsenet og andre.
Skibsassuranceforeninger, se Sjø fors i kring.
Skibsbygningskunst, kunsten at bygge et skib
saa-ledes, at det faar den tilbørlige styrke, varighed, seileevne
og øvrige nødvendige egenskaber. Tidligere byggedes
vedrøre -végétatif
skibene udelukkende af træ, og bygningen krævede
allerede da megen øvelse og omhu. Efterat skibene er
blevet større, og man er gaaet over til at bruge jern og
Staal (i det sidste udelukkende staal), er s. blevet en
videnskab, som fordrer store tekniske kundskaber og
faglig uddannelse. — Ved den Tekniske liøiskole i
Trond-hjem er der oprettet et professorat i s.
Skibsfart, transport af varer eller personer ad
vand-veien, med fartøier, spillede allerede i de tidligste tider
en stor rolle. I babyloniske og ægyptiske grave fra 1500
til 2000 aar f. Kr. har man fundet afbildninger af skibe
med rig og aarer, men s. er sikkert ogsaa drevet før den
tid. Ægypterne og babylonierne vovede sig vistnok dog
ikke udenfor sine egne elve, endskjønt de her drev s.
op til en meget stor grad af fuldkommenhed. Fønikerne
derimod, som ingen elve havde, drog ud paa det aabne
hav og er vistnok de første, som med vilje er kommet
ud af sigte af land. Allerede 1500 aar f. Kr. besøgte et
fremmed folk, feuknu, Ægypten, og det er ikke
usandsynligt, at dette har været fønikere. Man har fundet
fønikiske mynter paa Azorerne; man antager ogsaa, at
fønikerne hentede tin i Britannien, rav i Danmark og
Preussen, og man mener, at fønikerne var de første, som
anvendte magnetnaalen for at finde frem over havet.
Herodot fortæller, at Neko II af Ægypten (609—595 f. Kr.)
sendte fønikiske sjømænd paa tur rundt Afrika, som de
omseilede paa tre aar. Fønikerne kom paa grund af sin
store sjømagt snart til at blive herrer i Mid lelhavet. —
Ægypterne og grækerne lærte af dem skibsbygningskunst
og sjømandsskab, og allerede 480 f. Kr. var Athen en
blomstrende sjøfartsby. Indbyggerne paa øen Rhodos
var anseet som den græske oldtids bedste sjøfolk. Hos
dem opstod den første sjølov, som siden gik i arv til
romerne og derfra til senere tider. Alexander den stores
tog til Indien gav s. et mægtigt fremstød. Der berettes,
at der efter dette i mange aar seilede 200 græske skibe
aarlig til Indien. I romertiden var Middelhavet trafikeret
af et stort antal skibe i alle retninger, der gik faste ruter
mellem Italien og de vigtigere provinser. De romerske
skibe var dog ikke bemandet med romere. Efter
romerrigets forfald var den trygge færdsel forbi, thi sjørøveriet
tog overhaand, da der ikke længere var nogen til at
passe paa. Hvor langt tilbage nordboernes s. gaar, ved
man ikke sikkert, men allerede i broncealderen havde
man heroppe (ifølge Øverland, «Norges historie»)
«fartøier, som var godt bemandet og har, som man af
helleristningerne kan slutte, havt en ret vakker form». Skal
man dømme efter mandskabet (20 mand, kan>ke det
dobbelte antal), maa skibene ogsaa have været af
betydelig størrelse og ialfald store nok til, at man paa den
tid turde foretage reiser med dem over havet om
sommeren. Man regner, at broncealderen i Norden sluttede
omkr. 500 f. Kr. De ældste bevarede skibe fra Norden har
man fundet i Nydam mose i Danmark; de skriver sig fra
omkr. aar 300 e. Kr. og ligner i form om end ikke i
størrelse meget de her i Norge fundne vikingeskibe. Det
bedst kjendte af disse, Gokstadskibet (s. d.), var ca. 31 m.
langt og 5.1 m. bredt. Dette skibs sjødygtighed blev
paa det bedste bevist ved, at en i alle dele nøiagtig kopi
i 1893 foretog en tur over Atlanterhavet Med saadanne
skibe var det forholdsvis let for de norske vikinger at
vedrøre se angaa, vedkomme,
vedtage — ® beschliessen,
annehmen - @ agree (on), resolve,
sanction, pass, (en dom) acquiesce
in; (beslutning) ogs. carry - ®
décider, résoundre, arrêter; (lov)
adopter; (dom) acquiescer à.
vedtagelse - ® Annahme f
- @ agreeing; (af lov) passage
-(D adoption f; acquiescement m.
vedtægter (jur.) — ®
Gebräuche pl - @ by-laws (of a
society) - ® règlements, statuts
m pl.
vedvare — (t) fortdauern —
(g) endure, continue – ®
continuer; durer.
veer @ vende, dreie (sig); fire.
vegetabilsk - ® vegetabilisch
- @ vegetable - ® végétal.
vegetable vekst,
kjøkken-urt; (pl) grønsager; plante-,
végétable ® voksedygtig,
vegetal (e) eiendommelig for
planterne.
végétal ® (m) plante-; vekst;
(pl) grønsager.
végétant ® vegeterende,
vegetarianer ~ ® Vegtarianer
m - @ vegetarian - ®
végétarien m.
vegetarianisme — ®
Vege-tarianismus m — (el vegetarianism
— ® végétarianisme m.
vegetate (e), végéter ® leve,
vokse, vegetere.
végétatif vegetative @
vegetativ, med voksekraft;
vekst-befordrende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
