Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibspart ... - Ordbøgerne: V - veirhaar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
803
vekselfalsk—vel
forstaaes det forgrenede vandsystem, der
gjennemstrøm-mer Telemarken og samles i den store indsjø Norsjø
(59.70 km.^) med afløb forbi Skien gjennem den
egentlige S. Skiensvasdraget har et nedslagsdistrikt paa
10450 km.^ I Norsjøs nordende kommer
Hitterdals-vasdraget, der gjennem Tinne modtager Tinnsjøs
vandmasser (Maane og Maarelven). Fra vest falder i Norsjø
Seljordvasdraget og det kanaliserede
Bandak—Kviteseid-vasdrag. Skiensvasdraget er vort bedst kanaliserede
vasdrag (se B an d ak-N or sj øka nal en). Det befares
med dampskibe op til Skien og videre gjennem sluser
mod vest til Dalen ved Bandakvandets vestende og til
Notodden ved Hitterdalsvandets nordende. I
Skiensvasdraget er der en meget betydelig vandkraf, som nu,
efterat vasdraget for en stor del er blevet reguleret,
beregnes at modsvare ca. 400000 eff. hk. Ved yderligere
regulering, særlig af den vestre del, vil vandkraften kunne
forøges betydelig. En stor del af vandkraften er
udnyttet. I den egentlige S. er der store industrielle anlæg
ved Klosterfoss og Damfoss, hver med 4 m. faldhøide og
repræsenterende tilsammen 8000 eff. hk. samt ved den
tæt ovenforliggende Skotfoss (10 m.), der repræsenterer
15 000 eff. hk. Gjennem Skiensvasdraget nedfløtedes i
10 aaret 1901—10 gjennemsnitlig 160 350 tylvter tømmer.
[Litt. : «Beskrivelse af norske vasdrag», udgivet af
vasdrags-direktøren. II. Skiens vasdrag (Kra. 1907).]
Skienskanalen, se N or sj ø-Ski ens kan al en.
Skifer kaldes en bergart, som viser en udpræget
til-bøielighed til at spalte op i tynde planparallele plader
eller ski\er. Denne skifrighed kan dels være betinget
ved en lagvis opbygning af bergarten, dels ved
trykvirkninger. Af de forskjellige skifere kan merkes alm.
lerskifer, som opstaar ved hærdning af lerslam, og som
viser en primær skifrighed, parallelt lagningen, den noget
krystallinske lerglimmerskifer (eller fyllit), som
ofte viser en sekundær skifrighed, d. v. s. som ikke falder
sammen med lagningen, men er fremkaldt ved intense
trykvirkninger under fjeldkjedefoldninger. Ved
overordentlig sterk omvandling faar man de krystallinske
s., glimmerskifer, hornblendeskifer o. s. v. Ogsaa en
eruptivbergart kan ved tryk blive skifrig, man har
saa-ledes meget alm. granitskifere.
Skiferspat, se Kalkspat.
Skifrighed, se Skifer.
Skifte (i mur), den del af murverket, som dannes af
et lag mursten. Dets høide bliver murstenens tykkelse,
i almindelighed lidt over 7 cm.
Skifte. Opgjøret af alm. sameie- og
forretningsforhold er i regelen vedkommendes egen sag, og det
offentlige blander sig ikke deri. Hvor det derimod gjælder
arveboer (dødsboer)eller egtefællers fællesboer,
staar sagen anderledes, ligesom man har særlige
bestemmelser om udskiftning af j o r d f æ 11 e s s k a b (s. d.).
Vedrørende arveboer kan regelen siges at være, at offentlig
skiftebehandling skal finde sted, hvor der er nogen
umyndig eller fraværende arving, medens myndige arvinger
har valget mellem offentligt s. og at overtage boet som
selvskiftende. Med hensyn til fællesboer er regelen,
at hustruens død ikke nødvendiggjør skifte, saalænge
enkemanden forbliver ugift, medens en enke som regel
maa have bevilling til at hensidde i uskiftet bo, og at
Skienskanalen—Skildpadder
804
saadan kun meddeles, hvor der er børn i egteskabet, og
kun gjælder, til disse fylder 25 aar. Ved offentligt s.
tilsigtes et fuldstændigt op gjør, saaledes at gjælden bliver
at afvikle og kun det overskydende at dele. I arveboer
udstedes derfor ogsaa præklusivt proklama (s. d.).
S. foretages, tildels efter særskilte regler, af
skifteretten, som dog paa de fleste steder falder sammen
med den almindelige underret. [Litt.: Hagerup, «
Skifte-og arvebehandling» (Kra. 1900).]
Skikke kaldes i folklore visse handlinger, som udføres
vanemæssig, uden at man kan anføre nogen egentlig grund
for dem. Man gjør saaledes, som man har seet andre
gjøre, og man tror gjerne, at en afvigelse fra s. paa en
eller anden maade vil bringe ulykke. Saadanne s. bunder
i ældre tiders tro og kultus og kan holde sig meget
længe, efterat det oprindelige grundlag er helt glemt. Et
godt eksempel er følgende : I en dansk kirke gjorde alle,
som havde været op til alteret, en bøining, naar de kom
til et bestemt sted paa gulvet; ingen kunde sige hvorfor.
For en tid siden blev kirken repareret, og kalken blev
banket af. Da fandt man under kalken et Maria-billede.
Man havde fortsat med at bøie sig for billedet i
aar-hundreder, efterat det var forsvundet.
Skikt, i geologien d. s. s. lag.
Skildpadde er hornpanseret af større s. Man har
mørkfarvede, gule, røde eller mørkbrun sprængte
rygplader og tykke kloveformede sideplader og gule
gjennemskinnelige bugplader. S. forholder sig som
horn. Anvendes til kamme, haarnaale, pyntegjenstande
o. s. V. Kommer væsentlig fra Ostindien ; de vestindiske
og ægyptiske er simplere.
Skildpadder (testudinata) danner en orden inden
krybdyrenes klasse. Af særlige bygningsforhold maa
fremhæves: Alle s. er tandløse, idet kjæverne er dækket
af skarpe hornlister. Hovedet er relativt lidet,
plade-klædt; øinene smaa, med øienlaag; halsen er nøgen eller
dækket med spredte, smaa, grynede skjæl. Den brede
krop er dækket af et ryg- og et bugskjold, der hos
land-og sump-s. er fast forbundet ved kropssiderne, saaledes
at der dannes en fast og haard benkasse, hvoraf hals,
hale og ben rager ud af brede spalter for og bag;
hos disse former kan disse legemsdele inddrages under
skjoldet i forsvarsøiemed ; hos flod- og hav-s. er
forbindelsen mellem ryg- og bugskjold mindre sterk. Dette
panser dannes af hudskelettets ved sømme forbundne,
tykke benplader; disses ordning er omtrent ens hos alle
s.; rygskjoldet dannes af en række rygplader ned ad
ryggens midte, sammenvokset med ryghvirvlerne, en
række sideplader paa hver side, sammensmeltet med
ribbenene, og en krans af randplader hele skjoldet rundt.
Bugskjoldet bestaar af 4—5 pladepar, samt en uparret
forreste plade. Huden, som ligger udenpaa denne plade,
er som regel forhornet og delt i mange regelmæssig
ordnede hornplader, ordnet omtrent paa samme maade
som benpladerne, men dog langtfra svarende til eller
dækkende disse. Lemmerne er som regel lave, oftest
dækket af spredte, grynede skjæl, sjeldnere pladedækket;
fødderne meget forskjellige, enten klumpfødder,
svømmefødder eller rene luffer. Hudkjertler, der afsondrer et
moskuslugtende sekret, aabner sig ofte paa underkjæven,
halsen o. a. st. ; ved gattet aabner sig gatsække, ligeledes
Geldwechsler m ~ @ exchanger,
money-changer — changeur m.
vekselfalsk — ®
Wechselfälschung f — @ forging of bills
- (f) faux m.
vekselmægler — ®
Wechselmäkler m — {e) bill-broker — ®
agent (m) de change.
vekselrytter — ® Wechsel-
reiter m - (e) bill-jobber - (f)
tirailleur m.
vekselrytteri — ®
Wechselreiterei f - (g) kite-Hying (system)
— ® usage (m) de billets de
complaisance; (drive v.) faire la
navette.
vekselsang — ®
Wechselgesang m — (g) alternative song —
® chant (m) alternatif.
vekselvirkning - (D
Wechsel-vi’irkung f — (e) reciprocal action
- ® action (f) réciproque.
vekselvis — (t) wechselweise,
abwechselnd — (e) alternate,
alternating ; in turns — ®
alternativement, à tour de rôle, tour à tour.
veksle — (t) wechseln — (i^
change; (udveksle) exchange — (î)
échanger; (penge) changer, (i smaa-
mynt) donner la monnaie de (dix
couronnes osv.); (skifte) alterner;
se succéder, se suivre.
veksling - (t) Wechseln n
-@ exchange, exchanging — (g
changement m; alternance f.
vel - ® wohl, gut — © well ;
(ja v.!) certainly, to be sure - ®
bien; (nu v.!) eh bien! Se ogs.
altfor, vistnok, sagtens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
