Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skildpaddeøer ... - Ordbøgerne: V - vel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
805
Skildpaddeøer—Skinneben
806
vel -veldædighed
sekretafsondrende. Hos de fleste s. er spiserøret
indvendig besat med bagudrettede spidse hornpapiller ;
tarmen er lang hos de planteædende former. Som andre
krybdyr er s. koldblodige, og væggene mellem
hjertekamrene er gjennembrudt; hos visse s. er endog
adskillelsen mellem forkamrene ufuldstændig, hvorved
blodomløbet bliver meget ufuldkomment. Lungerne er meget
store, men meget tyndvæggede og svampede; de er
fastvokset til skallet, og aandedrættet foregaar derfor ved
hjælp af en stor, flad udaandingsmuskel og to
indaandings-muskler, der ved deres virksomhed sammenpresser eller
udvider lungerne. S. er yderst seiglivede, langsomme
dyr, der vokser langsomt, men opnaar en høi alder;
visse arter opnaar en betydelig størrelse (indtil over 2 m.),
men de fleste er smaa eller mindre former. Som regel
er s. stumme, men ungerne og hannerne lader sin stemme
høre nu og da, de sidste navnlig i parringstiden, da de
er bidske og kjæmper indbyrdes. Alle s. lægger eg, hvis
tal er meget forskjelligt, 4—5 hos land-s., flere hundrede
hos hav-s.; de nedgraves paa solbeskinnede, steder og
udrugningen, der iverksættes af solvarmen, varer fra
3—8 uger hos hav-s. og angives at vare fra 1—iVs aar
hos sump-s. Eggene er oftest kuglerunde (aflange hos
sump-s.), omgivet af et fastere eller blødere hvidt
kalkskal. Ungernes farvetegning er ofte forskjellig fra de
gamles. (Se billede bd. IV, sp. 1169.) S. deles i fire
hovedafdelinger: 1. Land-s. (testudo), 2. sump-s. (emys),
3. flod-s. (trionyx), 4. hav.-s. (chelonia) (se disse art.).
Skildpaddeøer, se Galapagos-øerne.
Skildvagt, ved fæstnings-, leir- og kasernevagter d. s. s.
post (s. d.).
Skillemynt, se Myntvæsen.
Skilletragt, tragt med hane, der bruges til at skille
to vædsker, der ikke blander sig (f. eks. vand og olje).
Skilling (jfr. Mark), nordisk myntenhed indført efter
lybsk mønster i 15 aarh. Der gik 16 s. paa marken
og 24 paa «orten», som prægedes i Norge i 18 aarh. I
19 aarh., indtil 1877, var s. i Norge værd 3V8 øre. I
Danmark, hvor der gik 16 paa marken, var den lig
2^/i2 øre. I Sverige, hvor s. prægedes indtil 1856,
betegnede den mange forskjellige værdier.
Skilling-Magazin til udbredelse af
almennyttige kundskaber var navnet paa et norsk
illustreret ugeblad, som grundlagdes i Kra. 1835 og bestod
indtil udgangen af 1891. Dets redaktører var C. A.
Guldberg (s. d.) (1835—56) og Hartvig Lassen (1857—1 mars
91). Bladet indeholdt talrige biografier,
populærvidenskabelige opsæt og fortællinger. Dets udgiver var den
meste tid bogtrykker F.W. Fabritius.
Skilsmisse, Reglerne om adgang til oplosning af
egteskab findes nu i lov af 20 aug. 1909. Ophævelse
afdetegteskabelige samliv kan gjennem
bevilling ske enten efter begge egtefællers begjæring eller
efter den enes begjæring, naar den andens forhold af
grunde, som nærmere omhandles i loven, giver føie
hertil. Opløsning af egteskab sker i almindelighed ved
dom, og betingelserne, som nærmere er omhandlet i
loven, er som regel misligt forhold fra den ene
egte-fælles side, saasom begaaet forbrydelse af forskjellig art,
hvorved særlig denslags forbrydelser, som er rettet mod
egtefælle eller barn, kommer i betragtning. Ogsaa ved
bevilling kan egteskabet opløses, særlig hvor det
egteskabelige samliv har været ophævet i to aar, hvor
bevilling hertil har været meddelt, og ellers i tre aar,
samt hvor den ene egtefælle i mindst tre aar har været
sindssyg, uden at der er rimelig udsigt til helbredelse.
S. medfører ophævelse af formuesfællesskabet, og
regelen er, at hvor ingen anden aftale er truffet, deles
den fælles formue lige. Det kan paalægges manden at
udrede underholdningsbidrag til hustruen, saalænge hun
forbliver ugift, og undtagelsesvis kan ogsaa
underholdningsbidrag til manden paalægges hustruen. Ogsaa om
børnenes anbringelse og om bidrag til dem kan gives
nærmere bestemmelse i dommen eller bevillingen.
Skiløberafdelinger oprettedes i den norske hær
første gang 1720, da vi fik to skiløberkompanier
nordenfjelds og to søndenfjelds ; men de inddroges atter 1721.
Fra 1747 af finder man dem igjen i et antal varierende
fra seks til ti, snart forenet til et skiløberkorps, snart
fordelt som bataljoner til ét infanteriregiment
søndenfjelds og ét nordenfjelds. Vel kjendt er tre
skiløber-kompaniers deltagelse i fegtningen ved Trangen 25 april
1808. — Egne s. har vor hær for tiden ikke; men vore
fem hjulrytterkompanier skal hvert tredje aar have sin
regimentssamling om vinteren og da øves som s. Ved
siden deraf uddannes infanteriets skoleafdelinger og
kadetkompaniet om vinteren som s. [Litt. : G.
Reichborn-Kjennerud, «Skiernes brug i felt» (1905); H. Angell, «Norsk
skilauparsoga. Østredølarna» (1908).]
Skiløbning, se Ski.
Skimmel, skimmelsvamp, se Mugsop.
Skind, se Pelsverk.
Skindhyre, ældre norsk fiskerdragt, lavet af garvede
gjete- eller kalveskind og godt indsat med tran og tjære.
Overklædningen, skindstakken, blev trukket paa og af
ved at krænges over hovedet og knyttedes tæt til om
halsen. Buksen blev fæstet om livet med rem, og
forparten var forlænget opover brystet med rem om halsen.
Under skindstakærmene brugtes løse skindærmer, som
surredes om haandleddene. Paa hovedet brugtes skindhat,
senere sydvest; paa benene sjøstøvler, som naaede helt
til skrævet. Iført en saadan dragt var fiskeren
fuldstændig beskyttet mod overvand. Nu er skinddragten
afløst af oljeklæder af lærred, indsat med olje og voks.
Skindsyg, se Skinsyg.
Skindvingede, d. s. s. retvingede (s. d.).
Skindød, en tilstand, i hvilken alle livsytringer er
saa svagt udtalt, at erkjendelsen af dem er vanskelig.
Aandedrættet er meget svagt, pulsen neppe følelig, legemet
kjøligt o. s. V. Opstaar ved sterke blødninger, drukning,
krampe o. a. Sees hyppigst hos nyfødte efter besværlig
fødsel. Behandlingen er kunstigt aandedræt, Stimulantia,
saltvandsindsprøitning under huden o. s. v.
Skinfakse («den som har skinnende manke»), i
oldnorsk mytologi dagens hest.
Skinne, apparat der anvendes ved bandagering, hvor
det gjælder om at holde en legemsdel i ro, dels for at
fastholde en bestemt stilling, dels for at dæmpe
smerter. Anvendes navnlig i form af pap-, blik- eller
træskinner ved behandling af benbrud.
Skinneben, det inderste, største og tykkeste af de
to ben, s. og legben, der udgjør underbenet. Den øverste
vel (sb) - ® Wohl n - ©
welfare, good, benefit, weal — ®
bien; bonheur; salut m;
prospérité f.
vêlage (î) m, kalving,
vélaire (?) (fonet.) velar, strube-,
velan! — ® wohlan, -auf,
frisch auf! — © well! go to!
-® eh bien! à la bonne heure!
velanstændig — (t) wohl-
anständig — @ proper, decorous —
(?) convenable, bienséant, décent.
velanstændighed - (t)
Wohlanständigkeit f, Anstand m — @
propriety, decorum — (J)
convenances f pl ; décence, bienséance f.
vélar (?) m, (bot.) veisennep.
velbefindende - ®
Wohlbefinden n - @ health(fulness) ;
healthiness — ® bien-être m.
velbeføiet, velbegrundet —
® wohlbefugt, -berechtigt,
begründet — @ well-grounded, legitimate
- (f) bien fondé (justifié), juste.
velbehag — ® Wohlbehagen,
-gefallen, Gutdünken n - @
delight, pleasure - (D (bon) plaisir
m, complaisance f.
velbehagelig — ®
wohlbehag-lich, -gefällig ~ (e) pleasing, agree-
able,’gratifying - (g (très) agréable,
velbeholden se behold,
velberaad: med v. hu — (t)
mit gutem Bedacht — @
deliberately - (?) de propos de libéré, exprès.
veldædig - ® wohlthuend,
-thätig - (e) & ® charitable.
veldædighed — ®
Wohl-thätigkeit f - @ charity - ®
charité f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
