Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skivesnegle ... - Ordbøgerne: V - velléité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vellysting—velsignelse
811
Skjelva—Skjold
812
Skjelva, anden ordens kystfyr paa en liden holme
ved indløbet til Vefsenfjorden, Tjøtta herred, Nordlands
amt. Hvidt, rødt og grønt lys med lysstyrker paa 560,
140 og 70 normallys og med lysvidder paa 12, 9 og 7
kvartmil. Hvidt træhus; bygget 1898.
Skjennungshytten, skihytte i den sydlige del af
Nordmarken, øst for det lille Skjennungsvand. Danner
knudepunkt for en række skiløiper i den sydlige del af
Nordmarken. Kjørevei om foden af Frønsvoldskleven til
Skaadalen og videre til Slemdal og Kra. Restaurant,
telefon.
Skjeppe, ældre n. og d. kornmaal = Vs tønde ^18
potter, i Norge = 17.3717 1.
Skjerm (bot.) kaldes en blomsterstand, hvori
blomsternes stilke udgaar fra et fælles punkt. S. er sammensat,
naar hver stilk istedetfor en enkelt blomst bærer en liden
s., «smaa-s.». Ved grunden af s.s straaler sidder en del
høiblade, «svøb». S. fmdes især hos de s.-blomstrede.
Skjermblomstrede (umbelliferæ), frikronet
tofrø-bladet plantefamilie, bestaaende af urter med hul, oftest
ribbet stængel og spredte blade, som gjerne har stor,
oppustet skede og sterkt opdelt, haand- eller fjærnervet
plade. Blomsterne sidder i enkelt eller oftere sammensat
skjerm, der sedvanlig har høiblade, storsvøb under
storskjermen, smaasvøb under smaaskjermene. Blomsterne
er regelmæssige, oftest hvide, sjeldnere gule eller røde
og smaa, de har fem bæger-, fem kronblade, fem
støvdragere og to frugtblade, ved grunden af de to grifler
fmdes en honningskive. Bægeret er dog gjerne utydeligt
og danner som en smal rand øverst paa frugtknuden.
Frugten er en spaltefrugt, som deler sig i to nødagtige
delfrugter, der sammenholdes af en todelt frugtholder.
Delfrugtene har ribber og furer, og i deres væg er der
gjerne kanaler fyldt med æterisk olje. Oljekanaler findes
ogsaa i rod- og stængelsystemet. Familien deles i flere
grupper, væsentlig efter visse forhold ved frugten, f. eks.
form, tilstedeværelse af oljekanaler etc. 1500 arter, de
fleste i tempererede egne. 1 Norge 23 vildtvoksende
arter, af hvilke nogle hører til landets almindeligste
planter, saaledes hundekjæks og karve. Mange arter er
nytteplanter, som gulerod, persille, selleri, anisplanten,
dil, karve o. a. Giftige er f. eks. skarntyde, selsnæpe
og hundepersille.
Skjermtelt, lidet telt for fire mand, der hos os
anvendes, naar mililærafdelinger ligger i bivuak (s. d.).
Skjermtrær, trær af den ældre skogbestand, som
bliver staaende paa hugstfladerne under foryngelsestiden
for at skjerme eller verne den opspirende gjenvekst mod
forskjellige skadelige naturforeteelser saasom tørke, frost
ugræsvekst m. m. Som regel tjener frøtrærne
(besaanings-trærne) tillige som skjermtrær, men s. kan ogsaa
ud-gjøres af andre, ikke frødygtige trær.
Skjerstad, herred i Nordlands amt, øst for Bodø
510.72 km.2 med 1914 indb. (1910); 3.74 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. prestegjeld og sogn, ligger omkring
den ca. 27 km. lange og indtil 8 km. brede Sk j er
stadfjord, der gjennem Saltstrømmen staar i forbindelse
med den ytre Saltfjord. Venlige, løvklædte og tildels
veldyrkede, svagt skraanende fjeldsider langs
hoved-fjorden, medens bredderne ved den mod syd gaaende
bifjord Misværfjorden er steile. Fjeldene naar i Bogtind
i syd 1286 m. Frodig vegetation. Marmorbrud,
skiferbrud, kobberforekomster. Af arealet opgives 10.29 km.^
at være aker og eng, 82.45 km.^ skog, 24.35 km.^
ferskvand ; resten er snaufjeld og udmark. 2237 maal udyrket
til dyrkning skikket jord ; 1901—07 nyopdyrkedes 422
maal. Den vigtigste næringsvei er jordbrug. En stor
del af bygdens folk har beskjæftigelse ved Sulitelma
kobberverk i Fauske. Der drives adskillig fiske, men
væsentlig udenfor herredets grænser. S. staar i
dampskibsforbindelse med Bodø. Antagen formue 1910 501 000 kr.,
indtægt 232 564 kr.
Skjervenfoss, vakkert vandfald i Granvinelven, der
udspringer paa grænsen mellem Voss og Granvin
(Hardanger). Opgives for tiden (1912) at repræsentere 135
eff. hk., der ved udbygning vil kunne bringes op i 1150
eff. hk. Ved fossen i den steile fjeldside Skjervet
hovedvei i talrige slyng mellem Voss og Eide i Hardanger.
Skjervø, 11.03 km.^ stor ø, hvorpaa Skjervøy
hovedkirke, n.ø. for Tromsø. Se forøvrigt Skjervøy herred.
Skjervøy, herred i Tromsø amt, n.ø. for Tromsø by,
1173.51 km.2 med 1552 indb. (1910); 1.32 pr. km.^
Herredet, der syarer til S. sogn af S. prestegjeld, bestaar
dels af øer (Arnø, Skjervø, Kaagen, Løkø, Ulø m. fl.), dels
af fastland og omfatter distrikterne omkring den ytre
Kvænangsfjord og Reisenfjorden. Høie vakkert formede
fjelde (Kvænangstinderne, Ulstind, Kaagtind m. fl.). Rieppe
i syd naar 1330 m. Den af finner (lapper) sterkt
opblandede befolkning bor spredt langs kysterne; ved S.
kirkested tæt bebyggelse. Af arealet opgives 9.61 km.’-^
at være aker og eng, 64.24 km.^ skog, 11.58 km.^
ferskvand; resten er snaufjeld og udmark. 10 475 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes
over 187 maal. De vigtigste næringsveie er fædrift og
fiskeri. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til
48 490 kr. Skiferbrud, kobberforekomster. Lappisk
barnehjem. S. sparebank, oprettet 1865. Antagen formue 1910
780 600 kr., indtægt 375 050 kr. Dampskibsforbindelse
med Tromsø.
Skjold, dansk sagnkonge, stamfader til kongeslegten
Skjoldungerne. «Beovulfskvadet» fortæller, hvorledes S.
som barn kom seilende til Danmark alene paa et skib
uden styrmand fra ukjendte egne; S. blev rigets
grundlægger, og efter sin død førtes han bort af skibet paa
samme sælsomme maade.
Skjold, herred i Stavanger amt, øst for Haugesund,
168.73 km.2 med 1966 indb. (1910); 11.8 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. sogn af S. prestegjeld, ligger straks
øst for Haugesund, omkring det store brakvand
Skjoldfjorden, der ved den trange opmudrede strøm
Skjoldstrømmen staar i forbindelse med den ytre
Skjoldfjord og Boknfjorden. Mod nord grænser herredet til
Søndre Berg^enhus amt. Fjeldene er lave lyngheier med
sparsom trævegetation. Af arealet opgives 18.19 km.^
at være aker og eng, 8.38 km.^ skog, 4.78 km.^ ferksvand;
resten er udmark og myr. 13 699 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 696 maal.
Den vigtigste næringsvei er jordbrug. Et meieri. Antagen
formue 1910 950 500 kr., indtægt 193 910 kr. S. staar
ved hovedvei i forbindelse med Haugesund i vest og
gjennem Skjoldstrømmen i dampskibsforbindelse med
Haugesund og Stavanger.
vellysting - ® Wollüstling,
Wüstling m ~ (e) voluptuary,
sensualist — ® voluptueux, débauché,
libertin m.
velmagt — ® Kraft,
Gesundheit f — (ej vigour, strength - ®
prospérité f.
velment — ® wohlgemeint —
(e) well-meant, -intended — ® fait,
dit à bonne intention.
velnæret — (t) wohlgenährt,
-beleibt - ® well-fed - (f) bien
nourri.
velocimeter @
hastigheds-maaler.
velociped — (t) Veloziped m
- @ velocipede, cycle - (î)
vélo-(cipède) m.
vélocité ® f, velocity @
hastighed, hurtighed.
velopdragen — (t) wohlerzogen
- (ê) well-bred — ® bien élevé.
velours ® m, flaiel; (gramm.)
feilagtig overføring.
velouté ®(m) nøielsagtig(hed);
fløiels(blødhed)- ; fløielsbaand.
velouter ® væve som fløiel,
give fløielsglans.
veloutier ® m, Høielsvæver.
velproportioneret — ® wohl-
gestaltet, -gebildet - @
well-proportioned — ® bien proportionné,
bien conformé.
velrettet — ® genau gerichtet,
gut gezielt — (e) well aimed — ®
bien dirigé.
velsigne - ® segnen — @
bless - ® bénir.
velsignelse — ® Segen m —
(e) blessing; benediction; (Guds v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
