Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skogmark ... - Ordbøgerne: V - venstre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
827
nteux- ventricle
Skogumsaasen -Skolebogsaiiîlînger
828
begrîcnset udbredelse. Ifølge prof. Helland har de
vigtigste træslag følgende udbredelse i Norge:
(ira’iise opad i
[-Nord-^ra-ii^c.-]
{+Nord- ^ra-ii^c.+} (fol SN(
-lioè. Il ond- ’iviir [-Nordland. Finmarken.-] {+Nord- land. Fin- marken.+}
Birk .... 70 40’ l.lOO 400—3(10
l^ogn og hvitoi"
Nordkap 1100 700-600 400-300
Furii .... 70 950-900 650-600 530-300 200
Gran .... (>9’^ 30’ 850-700 550-500 430-200 —
Alm .... 67’’ 600-500 — — —
Ask .... 500 — — —
Kk..... (>3 300 ■ — —
LOD .... 61^30’ 300 — —
Bøk .... 61^ 250 — —- —
Skogumsaasen (Skaugums-), 345 m. høi mod s.ø.
brat affalde ilde, karakteristisk formet skogaas, s.v. for
Kra., Asker lierred. Straks syd for S. den store gaard
S k Î) g u m.
Skogvedtægter. I henhold til lov af 8 aug. 1908
kan formænd og repræ’sentanter ved beslutning
stadfestet af kongen fastsætte vedtægter til forebyggelse af
skogens ødeheggelse. I praksis har vedtæ’gterne
saa-godtsom overalt faaet formen af et forbud mod hugst
af friske tra?r til salg og industriel produktion under et
vist mindstemaal. Undermaalstrier kan kun hugges efter
udvisning af en af herredet ansat herredsblinker eller af
a mtsskogmester.
Skok, tre snes, altsaa 60 stykker.
Skokloster, svensk cistercienserkloster i Upsala län,
efter reformationen et adelsgods, fra 1701 fideikommis
for siegten Brahe, med stor slotsbygning opført i midten
af 17 aarh.; bekjendt for sit rige bibliotek, rustkammer
og historiske portrætsamling.
Skolastik kaldes middelalderens teologiske filosofi,
der har til opgave at forene den kristelige kirkela^re
med Aristoteles’ filosofi. Sandheden var jo givet
gjen-nem aabenbaringen. Filosofiens opgave var da kun den
at være tjenende for teologien og gjøre indholdet af
troen tilgjængeligt for forstanden gjennem defhiitioner,
begrebsudviklinger og slutninger. Der udfoldedes saa
megen skarpsindighed paa denne opgave, at man tilsidst
gik ganske op i interessen for den formelle side af
tænkningen og derfor opsøgte de mest spidsfindige
problemer, som i sig selv var helt uden betydning, f. eks.
hvorvidt Adam var skabt med navle eller ikke, hvilket
sprog englene taler o. s. v. Som s.s grundlægger
betragtes Anselm af Canterbury, meget berømt er ogsaa
Abailard (s. d.); af andre skolastikere kan nævnes Alexander
af Hales, Albertus Magnus, Thomas Aqvinas, Duns Scotus
og V. Occam. Ogsaa i Danmark spores s. i Anders
Sunesøns « Hexaemeron ».
Skole (jfr. Norge, skoler, bd. V, sp. 1242}. Ved s.
forstaaes en institution, hvor børn opdrages og
undervises i fællesskab af en eller flere lærere. S. stod fra
først af i det relig øse og kirkelige livs tjeneste, var
væsentlig en presteskole. Efterhaanden fik den en
selvstændigere og mangesidigere karakter og blev dels en
forberedelse for bestemte verdslige virksomheder, lærde
studier, statstjeneste, senere handels- og teknisk
virksomhed o. 1., dels en alm. oplysnings- og
dannelsesinstitution; begge disse formaal kunde være mere eller
mindre klart forbundet. Saaledes som s. endelig i vore
dage har udviklet sig, kan vi bestemtere skjelne mellem
de to hovedformer: almenskole og fagskole. Den
første kan igjen deles i to arter: 1. den alm.
folke-s k o 1 e, som tilsigter at meddele børn til en alder af
12 — 15 aar de elementæ^re kundskaber, som kræves af
ethvert menneske i samfundslivet; 2. den høiere
almenskole, som tilsigter at give en videregaaende
almenborgerlig dannelse, og som tillige kan forberede for
universitets- og andre høiere fagstudier. — Den høiere
s.s kursus kan igjen deles i underafdelinger, som hos os
i middelskole og g y m n a s i u m. Forskjellen
mel-leni den alm. folkeskole og den høiere s. betegnes særlig
derved, at der i den sidste lækres fremmede sprog,
matematik og videregaaende naturfag. Medens den alm.
folkeskoles fagkreds er i det væsentlige ens i alle
civiliserede lande, kan fagenes art være noksaa forskjellig i
den høiere s. Saaledes har i flere lande de døde sprog
en stor plads i fagkredsen, medens disse nu hos os er
trængt meget tilbage. I de fleste lande har man nu to
hovedformer af høiere s.: humanistiske s., hvor
undervisningen er koncentreret om sproglig-historiske
fag, og realskole r, hvor undervisningen er koncentreret
om matematik- og naturfag. En videregaaende dannelse,
særlig for den ungdom, som har gjennemgaaet
folkeskolen, yder ogsaa høiere folkeskoler og
ungdomsskoler af forskjellig art, som amtsskoler og
folke-h 0 i s k o 1 e r. Fagskolerne forbereder for bestemte
virksomheder og er dels lavere s., haandverks-, handels-,
lavere tekniske s., jordbrugs- og skogskoler o. s. v., dels
høiere s., universiteter, tekniske høiskoler,
handels-akademier^ landbrugshøiskoler, militærskoler o. 1.
Nærmere enkeltheder kan lænses under de artikler, som
behandler de forskjellige skolearter.
Skolebespisning, gratis bespisning af daarlig
ernærede folkeskolebørn, har i aarrækker været kjendt i
udlandets større byer. S. sattes i Kra. igang i 1885, i de
første 10 aar ved privat foretagsomhed under ledelse af fru
regjeringsadvokat Bergh med støtte af brændevinssamlaget
og sparebanken. Efter forslag af doktor Votiert HiUe Bøgh
(1855- 1909) nedsattes i 1895 en formandsskabskomité til
udredelse af spørsmaalet om s., og fra 1896 foregaar s. for
kommunens regning. I tiden 15 okt.—30 april faar
daarlig ernæ^rede folkeskolebørn daglig varm middagsmad
gratis paa skolen. Afgjørelsen af, hvilke børn skal have
adgang til den gratis s., laa indtil 1891 hos skolernes
tilsynsudvalg, senere hos en af formandskabet opnævnt
kontrolkomité for hver skole. An di e børn faar deltage
mod betaling af 10 øre. Udgifterne gik i 1901 op til
173 000 kr., har siden været omkring 115 000 kr. aarlig.
Deltagernes antal har været 4000—5000 børn daglig.
I 1902 aabnedes eget kommunalt kjøkken for s.
Skolebogsamlinger, den sedvanlige betegnelse for
den norske folkeskoles elevbiblioteker, hvoraf de første
blev oprettet i 1850-aarep^ af A. Feragen o. a. 1891
fik s. første gang statstilskud efter forslag af N. Lima,
og 1896 blev arbeidet for s. sat i system ved oprettelsen
af Centralstyret for den norske folkeskoles barne- og
venteux ® vindig, colique
venteuse, vindkolik,
vent-hole (e) lufthul,
ventiduct @ luft-, trækrør.
ventil - (t) Ventil n - (e)
air-hole, Seattle; (maskinv.) (escape-)
valve - © soupape f; (paa horn)
piston; (eykel^^.) valve m.
ventilate (e) (ud)lufte, fornye
luften; kaste, rense; drøfte, under-
søge; sætte under debat,
ventilating ogs. ventilations-.
Ventilation (t) f, ventilation
Q & (f) f, (ud)luftning,
ventilation svæsen) ; undersøgelse;
drøftning; (ê) ogs. kastning, rensning,
ventilative © ventilations-,
ventilere — ® ventilieren —
@ ventilate - ® aérer, ventiler.
ventôse ® m, vindmaaned
(19/2-20/3),
ventosité ® f, vind (i maven),
ventouse ® f, (med.) kop;
(zool.) sugeskive, -skaal; træk-,
lufthul.
ventouser ® kopsætte,
ventouseur ® m, kopsætter,
vent-peg, -pin (e) svik, tap i
lufthul (paa tønde).
vent-piece © fænghulsstopper
-stykke (paa kanon). ,
ventral © & ® bug-,
underlivs.
ventre ® m, bug, mave;
(under)liv; udhugning, runding,
v. à terre, i strakt galop,
ventrebleu! ® donnerwetter!
ventrée ® f, kuld.
ventricle ©, ventricule ® m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
