Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skoleskib ... - Ordbøgerne: V - verantwortungslos ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
833
Skoleskib—Skomvær
834
verantwortungslos-
verbality
(f. eks. soldaterridning) og ikke udførelse af kunstmæssige
øvelser, hvor høit end disse taler om hestens dygtighed
og gymnastiske færdighed. Til opnaaelse af dette maal
er s. det vigtigste middel.
Skoleskib er et skib, som benyttes til uddannelse
af sjømænd. Norge har tre s., nemlig i Kra. briggen
«Statsraad Erichsen», i Bergen barken «Alfen» og i
Trondhjem briggen «Tordenskjold». Samtlige eies af
private selskaber. Undervisningen er helt eller delvis gratis.
Skoleskydning, se Skyttersagen.
Skolestyre (se Norge, skoler, bind V, sp. 1242).
Folkeskoleloven af 1889 lægger ledelsen af skolevæsenet
i kommunernes hænder. Disse vælger for det formaal
et s. Dette bestaar paa landet af en geistlig, herredets
ordfører, en lærer eller en lærerinde (i visse tilfælde en
lærer og en lærerinde) og et antal kommunevalgte
medlemmer, som vælges paa to aar. For byerne gjælder en
lignende sammensætning; kun kan der i de større byer
være indtil tre repræsentanter for geistligheden, to for
lærerstanden, en lærer og en lærerinde, og derhos en
eller to repræsentanter for middelskolen, hvor denne er
underlagt s. Endvidere giælder den regel, at mindst
halvdelen af de kommunevalgte medlemmer skal være
forældre, som har børn paa folkeskolen; disse vælges
for tre aar. S. vælger selv sin formand.
Skoletilsynsudvalg. Ifølge lovene om folkeskoler
skal der for hver skolekreds være et tilsynsudvalg
be-staaende af et medlem af skolestyret som formand og
tre forældrevalgte medlemmer. Disse vælges for ét aar.
Hertil kommer for byerne et geistligt medlem. I byerne
har hver skole sit tilsynsudvalg.
Skoletvang hersker ikke hos os, men vel
undervisningspligt. Kun naar hjemmene ikke sørger for, at
deres børn faar den lovbefalede undervisning, kan de
tvinges til at sende dem til de offentlige folkeskoler.
Til at modtage undervisning i disse er hvert barn
berettiget i den lovbestemte alder. Er et barn elev af
en offentlig folkeskole, er det forpligtet til at møde frem
til undervisningen, medmindre det har gyldigt forfald,
og forældrene kan i tilfælde paadrage sig strafansvar,
hvis deres barn forsømmer skolen uden gyldig grund.
Skolevæsen. Herved forstaar man samtlige
skoleformer, som tjener til fremme af folkets almene og
faglige oplysning og dannelse, se Skole.
Skolier, se Scholier.
Skoliose, sidekrumning af hvirvelsøilen, har i en del
tilfælde sin aarsag i engelsk syge og fremkaldes dels ved
hovedets og legemets vegt, der hviler paa de bløde
hvirvellegemer, dels derved, at disse svagelige børn ofte bæres
meget omkring af moderen paa hendes høire arm,
hvorved barnets hvirvelsøile krummes. Efterhaanden bliver
hvirvelsøilen staaende i denne stilling. — Den
almindeligste og meget hyppig optrædende form af s. er den
saakaldte habituelle s. Den udvikler sig i regelen
mellem syvende og tolvte aar og træffes navnlig hos piger
med svagt udviklet muskulatur. Man har opstillet
forskjellige forklaringer. Efter den nu gjældende
anskuelse er aarsagen ofte at søge i den vanemæssige, slette
holdning, som pigebørnene indtager bl. a. i den siddende
stilling i de mange skoletimer og navnlig under
skrivning. S. kan vise sig i forskjellige grader. De lettere
former viser en svag krumning i regelen til venstre af
lændehvirvlerne og tilhøire af brysthvirvlerne ; i de svære
former kan der fremkomme betydelige deformiteter. Det
er af stor betydning, at der tidlig begyndes med passende
ortopædisk og gymnastisk behandling. (Se S kj ævhed.)
Skolope’ndre (chilopodd), orden af tusenben (s. d.).
Følehornene er sammensat af fra 14 til over 40 led.
Munddelene bestaar af et par mandibler, som svarer til
insekternes kindbakker, og et par smaa kjæver, som
delvis er sammenvokset i midtlinjen. Det bag hovedet
liggende led, basilarsegmentet, bestaar af fire
sammenvoksede led og bærer to par mundfødder, hvoraf det
første par er slanke og lemmelignende, det andet par
omdannet til kraftige, i spidsen gjennemborede
giftkroge. Bag disse bærer basilarsegmentet et par smaa
lemmer, som kan mangle eller være forkrøblet.
Krops-leddene er flade og hyppigst tilstede i et antal af 15 til
20; de bærer hver et par leddede lemmer. — S. er
natlige rovdyr, som dræber sit bytte med giftkrogene.
Alm. hos os er den livlige brunfarvede lithohius forficatus,
som findes alm. under stene, og den lange, tynde, blege,
næsten ormagtige geophilus, som kan have indtil ca.
170 par ben. Af fremmede s. merkes den indtil ca.
30 cm. lange scolopendra, hvis bid kan blive farligt selv
for mennesker.
Skoltefinner kaldes de finner, som nu bor i russisk
Lappmarken, vest for Kola-Imandra. S. dannede den
oprindelige befolkning i Sydvaranger; nu er kun en
liden rest tilbage i Neiden. Disse tilhører ligesom sine
russiske stammefrænder den græsk-katolske kirke og
betjenes af presten i Boris Gleb.
Skoltefossen, fos i Pasvikelven i grænsen mod
Rusland (grænserøs nr. 356), straks syd for Boris Gleb,
Sydvaranger herred, Finmarkens amt.
Skomagerne, som allerede ved aar 1400 var
repræsenteret af tyske haandverkere i Oslo og Tønsberg, og
som ved siden af Hanseaterkontoret i Bergen var det
talrigste og mægtigste af de «fif Amten» og saaledes
allerede i det 14 og 15 aarh. var laugsmæssig ordnet i
Bergen, fik sine norske laug ved forordning af 1681
(konfirmeret 14 nov. 1682). Dette skede omtrent samtidig i
samtlige kjøbstæder. Skomagerlauget bestod, til
haand-verksloven af 1839 og 14 april 1866 ophævede ethvert
laug i Norge. Ved den foretagne offentlige optælling i
1841 var laugsmestrenes antal i Bergen 219, i Kra. 95,
i Trondhjem 81 og i alle norske kjøbstæder tiis. 576.
Ved laugenes ophør 1870 dannedes efterhaanden faglige
foreninger i de fleste byer, og disse blev i 1908 samlet
under Skomagermestrenes landsforbund, hvis styre har
sæde i Kra. Skomagerfaget, som altid har været og
endnu er talrig repræsenteret, bestod i 1910 af 6181
mestre, hvoraf i Kra. alene 590. Faget har i den sidste
tid været trykket af en paagaaende konkurrance fra
skotøifabrikernes side. Da den fabrikmæssige
fremstilling af skotøi er i sterk fremvekst, vil vistnok
fagmestrenes antal ikke kunne opretholdes, idet de
konkurrance-dygtige skomagermestre optager stadig flere maskiner
paa sine verksteder og derved øger disses produktionsevne.
Skomvær, den ytterste (sydl.) holme af Røstgruppen,
s.v. for Lofoten, Værøy herred. Nordlands amt. Paa S.
første ordens kystfyr med to hurtig paa hinanden føl-
verantwortungslos (î)
ansvarsløs, -fri.
verantwortungsvoll (t)
ansvarsfuld.
verarbeiten (î) forarbeide;
forbruge, (im Gemüt) v.
forvinde.
verargen (t) forarge, udlægge
ilde, fortænke, einem etwas v.
tage en noget ilde op.
verarmen ® forarmes; gjøre
fattig, udarme.
verarten ® udarte, vanslegte.
veräste(l)n ® forgrene,
veratria @ (kem.) veratrin.
verauktionieren ® sælge ved
aution.
verausgaben ® give ud.
Verausgabung ® f, udgivelse.
veräuserlich ® sælgelig,
afsættelig.
veräussern ® afhænde, sælge.
Verb ® n, verb verbe ®
m, udsagnsord, verbum.
verbacken ® bruge ved
bagning; mislykkes i bagning.
verbal @ & ® mundtlig; @
ogs. verbalsubstantiv.
verbalisation ® f,
protokollering.
verbaliser ® optage protokol,
protokollere.
verbalism @ mundtlig
bemerkning.
verbalist @ bogstavelig
fortolker; ordkritiker.
verbality@mundUighed, blotte
ord; blot bogstaveligt udtryK.
27 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
