Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skot ... - Ordbøgerne: V - verbieten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verblümt—verbriefen
837
Skot—Skotland
840
aarlig indtægt stor £ 100 000, af hvilken halvdelen ydes
til de skotske universiteters drift, halvparten til studerende.
— De skotske peers, som har sæde i overhuset, sidder i
kraft af valg for parlamentssessionen. S. har 72
repræsentanter i underhuset. I rigsstyret (the cabinet) sidder
en minister («secretary») for S., som ogsaa er præsident
for et styreraad for S. (Local government board). De
33 grevskaber er ordnet i otte geografiske hoveddele:
Northern (derunder ogsaa Shetland, Orkney),
Northwestern o. s.v. — Næringsveie. I S. er det et faatal
af (gamle) familier (som f. eks. lavlandslegterne Scott og
Douglas og høilandsklanerne Campbell of Argyle and
Brea-dalbane, Murray of Athol, hertugerne af Sutherland), som
eier størstedelen af jorden. Det skotske landbrug, hvis
hovedkornsort er havre, staar forøvrigt høit. Betydelig er
sildefiskeriet med hovedsæder i Wiek, Lerwick (Shetland),
Fraserburgh og Peterhead. Store kulfelter i Ayrshire
(med havnen Troon og Ardrossan), i Glyde-omraadet,
som rækker indenfor Glasgows havn, og i øst paa begge
sider er Forthfjorden med havnene Grangemouth, Alloa,
Burntisland, Dysart, Leith o. a. Tildels i de samme
om-raader værdifuld jernmalm. Bomuldsindustrien knytter
sig særlig til byen Paisley (bomuldstraad). Stor
uld-industri. Dundee er en hovedplads for juteindustrien.
Jernindustrien udfolder sig især som skibsbyggeri ved
Clyde, elven og fjorden, jordens hovedstrøg for denne
virksomhed. Glasgow (s. d.), som ogsaa har en
overordentlig mangesidig industri, er nu ørigets fjerde havn
med hensyn til handelsomsætning. Der er fire kanaler
i S., af hvilke særlig den Kaledoniske (s. d.) og
Forth-Clyde-kanalerne er bekjendte. For det skotske
jernbanenets forbindelse med det engelske, er særlig linjen
langs Englands østkyst af vigtighed; i S. naar nettet i
en enkelt linje helt nord til Wiek og Thursô. Norsk
konsulat i Edinburgh-Leith, vicekonsulater i Aberdeen,
Alloa, Ardrossan, Ayr, Boness, Burntisland, Dundee,
Glasgow, Grangemouth, Greenock, Kirkwall, Lerwick,
Methil, Peterhead, Stornoway, Troon, Wick. Forøvrigt
se England. — Kirkelige forhold. Reformationen
kom til S. i den puritanske form (se Knox), og trods
Stuarternes episkopale sympatier blev den skotske kirke
reformert-presbyteriansk, Bekjendelsesskrift: «Gonfessio
westmonasterieasis» (1647). 1712 fik den engelske
regjering trodset patronatsretten (d. e. godseiernes og
kronens ret til at udnævne geistlige) igjennem. De
forskjellige separationer i denne anledning forenedes 1847
i den unerede presbyterianske kirke. En anden
betydningsfuld frikirkedannelse var Free church of Scotland
1843 (se Chalmers). Disse to frikirker forenedes
31 okt. 1900 i «den unerede frikirke» med 643 stemmer
mod 27. De 27, der repræsenterede frikirkens opr.
principer, gjorde krav paa al frikirkens eiendom og fik
medhold ved domstolene 1904. Da den saaledes
ind-traadte situation var ganske abnorm, lod regjeringen
1905 en eksekutivkommission ordne mellemværendet.
— Sprog og litteratur. I S. tales to forskjellige
sprog, som begge kaldes skotsk. I den nordvestlige
halvdel tales endnu alm. et gammelt keltisk sprog:
skotsk el. gælisk (se Gælisk sprog), i den sydvestlige
halvdel derimod tales en engelsk dialekt, som ogsaa
kaldes skotsk. — Den ældste litteratur i sidstnævnte
dialekt er en række folkeviser eller ballader, som opstod
i middelalderen i grænselandene mellem England og S.
og handler om kampe mellem de stedlige høvdinger.
Først langt senere blev disse sange optegnet, og først i
midten af 18 aarh. begyndte man at samle og udgive
dem (især Percy, Ramsay, Burns, Scott). Navnkundigst
af alle disse ballader er «The chevy chase», der skildrer
en saadan grænsekamp. Efterat S. 1314 havde
tiltvunget sig uafhængighed, faar den skotske litteratur en
blomstringsperiode, der strækker sig gjennem 14, 15 og
begyndelsen af 16 aarh. En række digtere (Barbour,
James I, Dunbar, Lindsay) besynger nationale emner.
Efter foreningen med England 1603 forstummer disse
toner ganske og vaagner først igjen midt i 18 aarh., da
en række skotske forfattere er de første til at protestere
mod den franske formdyrkelse i litteraturen og istedet
søger sine emner i natur og folkeliv. Blandt disse
banebrydere for det romantiske gjennembrud kan
nævnes: Thomson, Ramsay, Percy, Macpherson og især
Burns, S.s største digter. I 19 aarh. fortsættes og
uddybes denne skotske renaissance gjennem en række
udmerkede prosaforfattere: Scott, Carlyle, R. L. Stevenson,
J. M. Barrie. — Blandt de eiendommeligheder, som
ud-merker den skotske dialekt, og som man ofte vil træffe
paa under læsningen af skotske forfattere, navnlig Burns
og Scott, skal paapeges følgende: 1. eng. o svarer ofte
til skotsk ae (udtales æ\ f. eks. gae, eng. go; nae, no;
2. skotsk ch og gh udtales som tysk c/ï, f. eks. och, ak;
pleiigh, plog; 3. k og g bevares, hvor engelsk har faaet
aaben lyd, f. eks. kirk, eng. church; brig, bridge; 4. Z falder
bort i udlyd: a’, eng. all; wa’, wall; fu’, full; 5. skotsk
na, eng. not; ae, one; ilk, each; whilk, which; maun,
must; wad, would. ~~ Historie. Den ældste befolkning
i S. var rimeligvis et iberisk folk af samme race som
baskerne; af romerne kaldtes de picter (picti, malede,
d. e. tatoverede). Efter dem fulgte briterne, som i
aar-hundrederne f. Kr. befolkede landet syd for Clyde. Ca.
80 e. Kr. erobrede Agricola, rom. statholder i Britannien,
de skotske lavlande; ved mur og skanseverk, først fra
Clyde til Forth, senere paa Hadrians tid fra Solway til
Tyne (Pictervolden), søgte romerne at forsvare sig og
briterne mod de vilde picter. Omkring 400 opgav
romerne forsvaret af volden. Fra 4 aarh. nedsatte erobrere
fra Irland sig paa vestkysten af det nuværende S. og
øerne, hvor de grundede et eget rige; de kaldtes s ko ter,
et keltisk navn af samme betydning som picti. — Ca.
560 kom munken Columba (s. d.) fra Irland til Vest-S.,
som kristnedes i de følgende 50 aar. Klosteret paa øen
Iona blev et centrum for irsk kultur og opfattedes som
hoved for hele kirken; denne iro-skotiske el. kul deis ke
kirke formede sig kulturelt og administrativt meget
forskjellig fra den romerske, idet den organiseredes som
klosterkirke med biskoper og prester som abbedernes
underordnede. Fra den udgik et stort kultur- og
mis-sionsarbeide ikke alene blandt picter og skoter men
tillige blandt briterne. Fra ca. 700 trængte dog
romerkirkens skikke og meninger ogsaa igjennem i S. — Til
de tidligere folkeelementer kom fra 6 aarh. et nyt,
angel-sachserne, der bosatte sig øst for briterne i Lothian
indtil Firth of Forth; fra dem bredte sig engelsk sprog
i lavlandene, medens det keltiske holdt sig i høilandene
verblümt ® forblommet,
verbluten ® forbløde (sig),
verbohrt ® dum, idiotisk,
verborgen ® laane ud, borge,
verborgen ® skjult, lønlig,
verborgenerweise ® i al
hemmelighed.
Verborgenheit ® f, skjul,
stilhed, hemmelighed.
verbose ® ordrig, vidtløftig.
verbosité ® f, verbosity (e)
ordrigdom, (for stor) vidtløftighed.
Verbot ® n, forbud,
verboten us ® ordret,
verbrämen ® besætte, baldyre,
kante.
Verbrämung ® f, kantning,
besætning; brem,
Verbrand ® m, brændsel.
verbraten ® forstege ; blive
forstegt.
Verbrauch ® m, forbrug.
verbrauchen ® forbruge,
opbruge.
verbrausen ® dø hen; falde
til ro.
verbrechen ® afbryde;
forbryde sig; synde.
Verbrechen ® n, forbrydelse.
Verbrecher ® m, forbryder,
verbrecherisch® forbrydersk.
verbreiten ® udbrede,
udsprede.
verbrennbar, verbrennlich
® brændbar.
verbrennen ® (for)brænde,
opbrænde(s).
verbriefen ® give brev paa,
sikre ved dokumenter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
