Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skrofulose ... - Ordbøgerne: V - verfrachten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
863
Vergangenheit—vergehen
Skruestik tjener til fastspænding af arbeidsstykker,
som skal bearbeides med meisel eller fil. Den har to
parallele kjæver eller bakker, hvoraf den ene er godt
fæstet til en bordplade og enten staar i ledforbindelse
med den anden kjæve eller har føringer for samme, saa
at begge kjæver kan presses sammen om arbeidsstykket
ved dreining af en skrue. Ved hurtigvirkende s. kan den
ene bakke forskyves uafhængig af skruen og derved let
indstilles efter arbeidsstykkets tykkelse og saa først
tilklemmes ved en liden bevægelse af fæstemekanismen.
Den ene bakke eller en del at samme kan være svingbar
for at muliggjøre fastspænding af koniske arbeidsstykker.
Skruestillede el. spredte blade (bot.), se
Bladstilling.
Skruetrækker, staalstykke sedvanlig fæstet til et
haandtag og udtyndet, saa der dannes en tynd ret
endekant, som kan anbringes i det tversgaaende spor i et
skruehoved for ved dreining af s. at skrue skruen ind
eller ud. S. kan ogsaa indsættes i en dril eller
borvinde (se Bor) og bevæges rundt ved hjælp af samme.
Skruetvinge af træ har en u-formet del, i hvis ene
gren er anbragt en skrue, saa at arbeidsstykket, f. eks.
træstykker under limning, kan presses sammen mellem
skruen og den anden gren. Udført i jern er den ene
gren i ét med en stang, hvorpaa den anden gren med
skruen kan forskyves. Den fastholdes under brug enten
bare ved friktionen eller ved særegen befæstigelse. Ved
denne anordning af jerntvingen bliver den let at indstille
efter arbeidsstykkets tykkelse.
Skrukketrold, d. s. s. bænkebider (s. d.).
Skrupel, ældre medicinalvegt i mange lande: 1 pund
= 12 unzer à 8 drachmer à 3 s. à 20 gram; 1 s.
omtrent 1 gram, i Norge 1.242523 g.
Skruppel (lat.), betænkelighed, bekymring.
Skrydlov, Nikolai lllarionovitsj (1844—), rus.
admiral. Udmerkede sig i krigen mod tyrkerne 1877—
78. Blev 1882 chef for torpedoflaaden i Østersjøen, 1893
kontreadmiral og 1898 eskadrechef i Middelhavet.
Kommanderede 1900—03 Stillehavsflaaden, hvorefter han
forflyttedes til at blive øverstbefalende for Sortehavsflaaden.
Efter admiral Makarovs død april 1904 udenfor Port
Arthur blev S. sendt ud for atter at overtage
kommandoen over Stillehavsflaaden, men denne var imidlertid
ødelagt eller faldt i japanernes hænder, hvorfor S. ingen
opgave her længere fandt. 1906 blev han medlem af
admiralitetsraadet og atter chef for Sortehavsflaaden. S.
nyder anseelse som en af Ruslands dygtigste sjømilitære.
Skrymer, i oldnorsk mytologi en uhyre stor jette,
som traf Tor paa hans reise til Utgard og ved
øienfor-blendelse søgte at skræmme ham fra færden. S. var
Utgard-Loke selv.
Skrzynecki [skrsynætski], JanBoncza(l 786—1860),
polsk general, udmerkede sig 1812—14, blev 1815 oberst
og ved revolutionens udbrud 1830 general, 1831
overfeltherre. Han var dog ikke heldig i sin krigsførsel, kom
i strid med rigsdagen og nedlagde sin post. Senere en
kort tid belgisk officer.
Skrædderfugl (orihotomus beimettii), en liden
sydasiatisk spurvefugl af husspurvens størrelse, kjendt for
sin kunstfærdige redebygning. Nebbet langt og spidst;
halen lang med smale, brune fjære; issen rustrød, ryggen
Skruestik—Skudeneshavn
864
olivengrøn, undersiden hvid med graalige sider. Den
syr et affaldet blads rande til randen af et levende blad
i en frithængende grenende, idet den borer smaa huller
i bladrandene og syr disse sammen med traade af
planteuld eller edderkopspind ; den derved fremkomne bladpose
udforer den med fjær o. 1.
Skrædderne erholdt sit laug ved forordning af 1681.
Ved laugstællingen i 1841 var laugsmestrenes antal i
samtlige kjøbstæder 252, hvoraf 67 i Kra., 70 i Bergen
og 36 i Trondhjem. Ved laugets ophør 1869 stiftede
skræddermestrene sin forening i Kra., noget senere
dannedes lignende i Bergen og Trondhjem samt efterhaanden
i de øvrige kjøbstæder. Den 24 feb. 1909 stiftedes
Skræddermestrenes landsforening. Faget tæller nu 2940
mestre, hvoraf 252 i Kra. Der er af foreningen
fore-slaaet en fagafdeling ved Kunst- og haandverksskolen.
Forslaget har faaet støtte af skolens direktør og
repræsentantskab og vil vistnok snarest realiseres.
Skrækken, 1430 m. høit afrundet fjeld i den
sydøstlige del af Hardangervidden, straks syd for Langsjøen,
Opdal herred, Numedal. Fra S., der rager betydelig op
over omgivelserne, vid udsigt over Hardangervidden.
Skrækøgler, d. s. s. dinosauria (s. d.).
Skrællinger kaldte nordboerne paa Grønland landets
ældre befolkning. Ifølge Are Frodes «Islendingabék»
(1133) blev betegnelsen først anvendt ved aar 1000 paa
de indfødte, som nordboerne traf sammen med paa
Markland (New Foundland) og i Vinland (Nova Scotia).
De antages at have været eskimoer, maaske ogsaa
indianere. S. anvendes nu om en svag, kraftløs person.
Skræppe (bot.), d. navn for syre (rumex).
Skud (hot.) kaldes den af en knop fremkomne stængel
med de blade, som tilhører denne. S. er langskud,
dersom de har lange stængelled, er de derimod
kort-leddede, kaldes de dvergskud; disse sidste er f. eks.
paa mange af vore trævekster de blomsterbærende s.
De fleste s. anlægges i bladhjørnerne og fremtræder da
som side-s., eller de danner forlængelsen af stammen
eller grenene.
Skudaar, se Kalender.
Skudenes, herred i Stavanger amt paa Karmøen, s.v.
for Haugesund; 68.29 km.^ med 2836 indb. (1910); 41.6
pr. km.^ Herredet, der svarer til Ferkingstad og S.
landdistrikt af S. prestegjeld, omfatter den sydvestlige del af
Karmøen. Af arealet opgives 11.65 km.^ at være aker
og eng, 0.67 km. skog, 2.01 km.^ ferskvand; resten er
udmark og myr. 4163 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 539 maal. Terrænet
er smaaknauset og træbart med smaa dyrkede flekker
indimellem. 1 den nordlige del omkring Ferkingstad
vakre gaarde paa fladt lænde. Betydelige havnearbeider
ved Sandve; ved Ferkingstad lodsstation. De vigtigste
næringsveie er jordbrug og fiskeri. Udbyttet af fiskerierne
opgives for 1910 til 212 638 kr., deraf falder 155100 kr.
paa sildefisket. Antagen formue 1910 1481 700 kr.,
indtægt 273 830 kr. Inden herredet ligger Skudeneshavn
ladested (s. d.). S. staar ved fortrinlig hovedvei i
forbindelse med Kopervik og Haugesund.
Skudeneshavn, ladested ved sydenden af Karmøen,
Stavanger amt, 1204 indb. (1910). Havnen er god og
rummelig. Paa en liden ø og paa nordsiden af havne-
Vergangenheit ® f, fortid,
vergänglich (t) forgjængelig,
forkrænkelig.
vergasen ® omdanne til gas,
vergatten (t) tilgitre; tromme
sammen.
vergaukeln ® bortgjøgle, fjase
bort.
verge — ® (er)wehren; ver-
teidigen; (varetage) vs^ahren — @
defend - ® défendre (rontre).
verge (person) — (t) Vormund
m ~ (e) guardian — ® tuteur m.
verge (vaaben) — (tj Wehr f —
@ v^reapon, means of defence ; sword
- (D arme f.
verge @ & ® f, stav, stok; @
ogs. scepter; søileskaft; spindel (i
ur); hofjurisdiktion; (vder)rand,
(-)kant; grænse(linje); ® ogs. kvist,
pisk; ris; (tilsjøs) (anker)leg;
(pum-pe)stang; maaleviserstok.
verge (S) helde; nærme sig;
udvikle sig; grænse til, staa paa
grænsen af.
vergé (f) stribet; streget,
verge-board (e) se barge-board.
vergeben (t) bortgive; tilgive;
give feil.
vergebens ® forgjæves,
vergeblich ® forgjæves,
frugtesløs.
Vergebung ® f, bortgivelse;
tilgivelse; feilgivning.
vergegenwärtigen (t)
anskueliggjøre.
Vergegenwärtigung (t) f,
anskueliggjørelse.
vergehen ® forgaa, forsvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
