Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slaatt ... - Ordbøgerne: V - verkosen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verlangen—verlegen
887
Slagvinde— Slamrum
spredt rundt i byen; det er oftest gamle, skrøbelige
huse, som fra først af er opført i helt andet øiemed ;
den tekniske indredning er mangelfuld, eller der er
oftest ingen, gulvene kan være utætte, saa bunden
inficeres og udbreder stank, alt flydende, som ikke
optages i grunden, gaar enten i kloak eller i gjødselbingen,
der ogsaa er under s.-gulvet; lokalerne er yderst slet
ventileret og oplyst, samt yderst vanskelige at rengjøre
og desinficere. I det hele taget er disse slagterier
beheftet med alle de tekniske og sanitære mangler, som
et slagteri ikke maa have, og slagtebedrifterne her er
derfor ofte til stor gene for naboerne. Kjød behandlet
under slige forhold er udsat for at tilsøles, skades af
den slette luft og saaledes forringes baade i holdbarhed
og næringsværdi. Nogen effektiv kontrol kan ikke føres
paa slige steder, og handelen med levende dyr som kjød
er besværlig og tabbringende baade for sælger og kjøber.
Kommunale s. og dertil hørende handelsfjøs bygges og
al handel med levende dyr og slagtning henlægges did,
for at afhjælpe alle de sanitære og økonomiske mangler,
som klæber ved de private anlæg, og for at kunne
etablere en effektiv kontrol baade med de levende dyr
og med kjødet. Derigjennem bydes publikun den største
garanti for, at de faar sundt kjød, og handelen med
levende dyr og kjød kan forega a under fuld kontrol.
Til moderrie kommunale s. hører: 1. Fjøs eller ved
store udenlandske anlæg tillige salgshaller for levende
dyr; 2. det egentlige s., der enten som ved mindre
anlæg kan være fælles for flere dyreslag, eller der er en
særskilt hal for storfæ, en for smaafæ og en for svin,
med sine tarmrenserier og sanitære anlæg; 3.
kjøle-hus og enkelte steder, f. eks. Kra., 4. salgsbal for kjød.
Anlæggene er gjerne beliggende ved jernbanespor eller
brygge, saa levende dyr kan føres i jernbanevogn eller
baad lige til de disse tilliggende handelsfjøs. Her kan
dyrene besigtiges baade før de gaar ind og inde i fjøset,
og syge dyr kan hindres i at blive solgt i bedragerisk
øiemed eller at bringe smitte ind. Lokalerne er lette
at rense og desinficere. Handelen med livdyr og slagt
foregaar her under fuld konkurrance, idet sælger som
kjøber raskt kan overskue de falbudte dyr. Fjøsene
er ogsaa saaledes udstyret, at dyrene, om ønskes, kan
opstaldes i dagevis. Selve s. bygges nu helst efter
halsystemet, d. V. s. al slagtning foregaar i et fælles rum.
Til hver slagteplads fører en transportbane og under
denne findes en vinde, hvormed skrottene heises op,
efter hvert som de flaaes, og det færdige slagt kan
let-vindt lempes over paa den paa banen løbende vogn.
Hver slagteplads er saaledes kun afmerket ved nævnte
transportbane, den dertil hørende vinde og paa vægge
eller stolper anbragte kroge til organer o. s. v.
Transportbanen fører fra s. ud i de saakaldte forbindelseshaller
eller direkte til kjølehuset. Hele lokalet med samtlige
sine slagtepladse er let oversigtlig, og kontrol med
arbeidets gang er let. Naar dyret er ført ind til slagtning,
besigtiges det igjen før, under og efter at det er
færdigslagtet med samtlige organer tilstede. Kjød, organer og
blod, i det hele taget alt slagteaffald fra dyr, slagtet paa
et sligt s., undergaar den bedste kontrol, som
overhovedet kan opdrives, og byder saaledes konsumenten
den største garanti. Fra s. føres som nævnt kjødet til
kjølehuset og kan opbevares her i kortere eller længere
tidsrum, helst i en temperatur af+2—4° G. Herunder
foregaar den modningsproces, som gjør kjødet
velsmagende og letfordøieligt. Fordelene ved de
kommunale s. og de dertil hørende bianlæg er, at handel med
levende dyr og slagtning kan foregaa under den mest
betryggende kontrol og under fuld offentlighed, arbeidet
lettes ved den hensigtsmæssige indredning af alle lokaler;
man faar koncentreret paa et sted en bedrift, som før
har været spredt udover byen, og de varer, som udgaar
derfra, byder publikum de største sanitære garantier,
og alt nytbart affald kan tilgodegjøres og bringe sin
eier indtægt. S. bringer saaledes baade sanitære og
økonomiske fordele og er en af de bedste drivfjære til
øget produktion af dyr til liv og til slagt. I byer, som
opfører kommunale s., benyttes dels slagtetvang i
henhold til lov om kommunale s. og kjødkontrol af 27 juni
1892, jfr. lov af 27 juli 1895, lov af 6 aug. 1897 o. s. v.,
hvorved byens private s. er nedlagt og al slagtning
negtet andre steder end i det kommunale s., dels er
der truffet mindelig overenskomst med byens slagtere,
hvorefter disse forpligter sig til mod en omforenet
erstatning at nedlægge sine slagterier og flytte sin bedrift
til det kommunale s. I første tilfælde skal s. og dettes
afgifter godkjendes af kongen, og der er ikke adgang til
at amortisere anlægget. Ved den anden maade staar
kommunen frit med hensyn til takster og amortisation,
men til s.s godhed og indredning bør fordringerne være
de samme.
Slagvinde har to eller flere lister af træ eller metal
anbragt parallel en aksel, hvortil de er fæstet ved arme.
Naar akselen roterer, vil s. kunne udøve hurtig paa
hinanden følgende slag paa materiale, som mades ind mod
s. Den anvendes saavel i treskeverk og andre
korn-behandlende maskiner som i bomuldsslagmaskiner.
Slalom el. s 1 a 1 a a m {laam, spor) (skisport). Der gaaes
op eller staaes op en løipe i terrænet, som regel i en
aas-helding, hvor man kan faa stor fart. Der bygges ikke
op kunstige hindringer eller hop, men terrænet tages,
som det er. Løipen lægges udover hufser og smaa
hamre, gjør mere eller mindre braa svinger og er ofte
af anseelig længde. S. er en udmerket prøve for en
skiløber; farten kan blive svimlende, og det gjælder at
være snar og behersket. S.-løb begynder at vinde indpas
som en af prøverne paa skiløberfærdighed under
præmierend baade i Norge og i udlandet {S.-rennen i Tyskland
og Schweiz). I modsætning til hoprend egner s.-løb sig
meget godt for damer.
Slamherde kaldes i opberedningen svagt skraanende
planer, hvorover man lader det fine sand el. slam strømme
for at skille ud det malmholdige gods. Ved at lede en
passe sterk vandstrøm til herden drives de større
uhol-dige korn ned ad skraaplanet og videre ud i en
afførsels-rende, medens de malmholdige, mindre korn bliver
liggende igjen paa herden. (Jfr. Opberedning.)
Slamrum kaldes en fordybning i en kloakkum, d. v. s.
kummens bund ligger dybere end bunden paa de til og
fra kummen førende ledninger. Tunge uopløselige stoffe
som grus, sand, smaasten o. a., som følger vandet, synker
tilbunds og bliver liggende igjen i s. og kommer saaledes
ikke ind i kloaknettet, men fjernes fra kummen af, S.
længes, es verlangt mich jeg
længes efter, ønsker.
Verlangen ® n, attraa, ønske;
længsel; krav.
verlänge(r)n ® forlænge,
prolongere.
verlangsamen ©sagtne, sich
V. sagtne(s).
Verlangzettel ® m,
rekvisitionsseddel.
verlarven ® maskere,
forklæde.
Verlass (t) m, tilforladelighed,
verlassen forlade, sich v.
lide. stole paa.
Verlassenheit (t) f, forladthed.
Verlassenschaft (t) f,
efterladenskab, (døds)bo.
verlässig, verlässlich ®
paalidelig, tro.
Verlassung ® f, opgivelse,
verlästern ® (for)haane,
(be)-spntte, sværte, skumle over.
Verlaub ® m, tilladelse, mit
V. med forlov.
Verlauf (t) m, forløb, gang.
verlaufen ® løbe af sig;
af-sbjære, sperre; løbe bort; sprede
sig; forløbe, (hen)gaa; løbe af, ende.
sich v. forvilde sig, forløbe sig.
Verlaut ® m : dem V.e nach
efter forlydende.
verlautbaren ® kundgjøre,
ytre; forlyde, rygtes = verlauten,
verleben ©henleve; tilbringe,
verlebt (t) svunden; udlevet,
verlechzen ® dø af tørst,
vansmegte.
verlegen (J) henlægge; flytte;
sperre ; forsyne med ; udgive, sich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
