Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slesvig ... - Ordbøgerne: V - verne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
903
vernieten—véron
holdssag og maalsag. Stor fortjeneste har han indlagt
sig som formand i Bondeungdomslaget i Kra.
Sletten, aabent havstykke ved nordre indløb til
Haugesund, mellem Røvær i syd og øerne syd for
Bøm-meløen i nord.
Slettopper, skib uden rær, men med bomseil paa
alle master. De kan have to eller flere master. I Amerika
byggedes omkring aar 1900 en med syv master. — De
fleste dampskibe er nutildags s.
Slevogt, Max (1868—), t. maler, elev bl. a. af Diez
i München, er senere flyttet til Berlin, hvor han er en
af secessionens førere. S. er en udpræget koloristisk
begavelse med livfuld, personlig opfatning. Af hans
arbeider kan nævnes «Menneskeparret» (1894), triptychonet
«Den fortabte søn> (1898), «D’Andrade som Don Juan»
(1902) og «Ridderen og kvinderne» (1908). Særlig
interessante er hans illustrationer til «Ali Baba og de 40 røvere» ;
nævnes maa ogsaa omslaget til tidsskriftet «Die Kunst».
Slibelast, den af træmassefabrikerne til produktion
af træmasse benyttede last, væsentlig gran, dels ogsaa
asp. I regelen kaldes ogsaa den til cellulosefabrikerne
gaaende last for s. Til cellulose benyttes ogsaa i mindre
maalestok (10—15 pct.) farulast, hvis harpiksindhold
dog stiller hindringer i veien for en alm. benyttelse af
dette træslag. S. leveres i de forskjelligste dimensioner
lige ned til 1 ms længde og 3" top («kub»). Den
fm-ringede, haardvoksede ved giver mere masse end
løs-vokset og bredringet last.
Slibemiddel. Som s. anvendes ofte en slibesten
af sandsten, som holdes vaad under brugen, for at
und-gaa støvdannelse og hindre, at eggen paa det verktøi,
som slibes, skal blive varm. Slibestenen er cylindrisk
og fæstet til en sveiv eller en aksel, saa at den kan
sættes i omdreining, medens slibestykket trykkes ind
mod dens cylindriske flade. Den anvendes mest til
grovere slibearbeide. Se ogsaa Hvæssesten. For
slibning af maskindele og verktøi anvendes meget kunstig
fremstillede slibeskiver, hvor s. (smergel,
carborundum, alundum o. 1.) i pulverform af forskjellig
fmheds-grad, er forbundet til en ensartet masse ved et kraftigt
bindemiddel (lim, cement, sammensintret bindemiddel
eller kautschuk). Bindemidlet maa slides hurtigere end
s., saa dette altid har skarpe kanter, som rager frem og
derved virker slibende. Slibeskiver anvendes i mange
former og med forskjeiligformet profil. Undertiden
benyttes sidefladen til slibning. Til finslibning
(glans-slibning) anvendes ogsaa wienerkalk, engelsk rødt og
andre meget finkornede s. ^
Slibesten, se Slibemiddel.
Slibning anvendes for at frembringe en jevn
overflade paa et arbeidsstykke ved at borttage de mere eller
mindre fine forhøininger, som gjør den ru. Som regel
slibes først med grovkornet, saa med finkornet
slibemiddel. Stene slibes med en sleben sten og vaad skarp
sand eller med en blyklods og smergelpulver. Speilglas
slibes glas mod glas med vaad sand eller smergel
imellem (se Glas). I maskinverkstederne anvendes nu s.
ikke alene for at tildanne eggen paa skjærende verktøi,
men ogsaa til slutarbeide, istedetfor findreining, filing o. 1.
Slibemaskinerne herfor maa være meget nøiagtige. Ved
s. af træ erholdes træmasse (s. d.).
Sletten—SHmdyr
904
Slidre, de øvre bygder i Valdres, omfatter de to
herreder Østre og V e s t r e S. (s. d.). I det vestre
dalføre, hvorigjennem hovedveien over Filefjeld fører, det
vakre vand S.-fjorden (11.12 km.^) med flere
sommerpensionater langs østbredden. Fra Vestre S. fører gammel
brat vei over S.-aasen, hvorfra glimrende udsigt, til
Østre S., hvor S. sanatorium ligger vakkert ved
nordenden af Voldsfjorden.
Slien (t. Schlei), Tyskland, fjord paa Slesvigs østkyst,
mellem Angel og Svans fra Østersjøen ind mod s.v. forbi
Kappel(n) til Siesvig by; 41 km. lang. Var i ældre tid
en vigtig skibsvei ; har lidt fiskeri. Danevirkestillingens
fortsættelse mod øst (Mysunde 12 sep. 1850, 2 jan. 1864).
Slig kalder bergmændene de ved opberedning
an-rigede finere godssorter, som skal gaa til metallurgisk
behandling. Modsætning til s. er den uholdige «after»,
som kastes.
SligO [slai’go], Irland, grevskab i prov. Gonnaught,
1828 km.2 med 78 850 indb. (1911). Emigrationen er
meget stor, og befolkningen gaar stadig tilbage.
Hovedstaden S. med ca. 10 000 indb. har ruiner af et gammelt
dominikanerabbedi.
Slik, se Marsk.
Slim er en farveløs, traadtrækkende vædske, der
indeholder slimstof (mucin). Den afsondres af s li m kje
rtler n e, som findes i den slimhinde, der udklæder
næse- og mundhulen, svelget, fordøielses-, aandedræts-,
urin- og kjønsorganerne. Slimhinden er dækket af et
eller flere lag af celler (epithelium), der har forskjellig
form i de forskjellige slimhinder (plade- og
cylinderceller). Nogle ender med fine haar (flimreceller), der
er i stadig bevægelse i en bestemt retning, og hvorved
f. eks. egget i eglederen føres fra eggestokken hen til
livmoderen.
Slimaal, se Rundmundede.
Slimdyr (sarcodina, rhizopoda), afdeling af protozoer.
Omfatter flere indbyrdes afvigende formgrupper, som
alle har det tilfælles, at der fra legemets overflade kan
udsendes plasmaudløbere (pseudopodier), som tjener som
bevægelsesorganer. De fleste s. er forsynet med et skelet;
dettes beskaffenhed er overordentlig vekslende. Til s.
regnes følgende grupper (ordener): 1. Lobosa;
pseudo-podierne som regel butte, fingerformede^ ikke eller lidet
forgrenet. Hid hører den udbredte siegt amøha (s. d.)
med nøgent protoplasma, samt flere former, som bærer
et simpelt bygget, bægerformet skal, hyppigst bestaaende
af organiske substanser, hvori sandkorn og andre
fremmedlegemer er indkittet. Alm. i ferskvand er siegten
difflagia. De skalbærende loboser fører over til 2.
thala-mophorerne (foraminifera)^ hyppigst marine s. med
overordentlig fine, forgrenede pseudopodier, som ofte er
sammensmeltet til net og fordøier næringen udenfor
dyrets «legeme»; ydre skelet («skal»), hyppigst bestaaende
af kulsur kalk. Skallet er i de simpleste tilfælde
bægereller hætteformet, indeholdende ét rum eller kammer;
hos talrige former bliver imidlertid skallet, som altid til
at begynde med er enkamret, under veksten delt op i
flere kamre, som alle indeholder protoplasma og staar i
forbindelse med hverandre ved aabninger. Disse kamrede
skaller er ofte spiralförmig oprullet og kan have meget
vekslende og smukke former. Saavel de en- som de
vernieten ® nitte, klinke
sammen.
vernile (e) slave-, trællemæssig.
vernir (?) fernissere; lakere;
polere; glasse e.
vernis (?) m, fernis, lak; politur;
glasur; lakeret læder; anstrøg,
skjær, skin.
vernissage ® m, fernissering,
lakering; polering; glassering.
vernisser (?) glassere,
vernisseur g) m, lakerer;
glasserer.
vernissure (f) f, fernis(serlng),
lakering, glassering.
Vernunft (t) f, fornuft,
forstand.
Vernünftelei (g f,
spidsfindighed, sofisteri.
vernünftig ® fornuftig,
forstandig.
Vernünftler (t) m, haarkløver,
sofist.
vernutzen, -nützen (î)
opbruge, slide op.
veröden ® blive øde; gjøre,
lægge øde.
verödet (t) øde, ensom, tom,
uddød.
Verödung (g f, affolkning;
folketomhed.
veröfPentlichen (g
offentliggjøre.
vérole ® f: petite v.
(barne)-kopper. petite v. volante
vandkopper. (grosse) V. syfilis,
vérolé ® syfilitisk, venerisk,
véron (?) m, se vairon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
