Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneek ... - Ordbøgerne: V - versucht ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
937
Sneek—Snegle
938
ugebladet «Den patriotiske tilskuer» (1761—63). Mere
end disse arbeiders emner og tanker (i «Den patriotiske
tilskuer» viser S. sig som en ivrig talsmand for bondens
frigjørelse) har deres form og stil krav paa interesse. Som
stilfornyer indtager han en fremskudt plads i det danske
sprogs historie.
Sneek, Nederlandene, by i prov. Friesland, vest for
S n e e k-sj øen og ved jernbanen Leeuwarden—Stavoren ;
13 000 indb. Teglverk. Handel med smør, ost og kvæg.
Skibsfart.
Snefjeldkolla, 1863 m. høit fjeld i Opdal, Søndre
Trondhjems amt, nær grænsen mod Romsdals amt.
Snefrid (old. SnjcSfn’àr el. Snæfn’Sr), fmnekongen Svases
datter, Harald Haarfagres frille. Harald elskede hende
saa sterkt, at han sad hos hende dag og nat, medens
hun levede og tre aar efter at hun var død. Fortællingen
om S. er en variant med historisk tilknytning af et vidt
udbredt eventyr. I Britannien fortaltes det om kong
Vortigern ; derfra kom det til Norge, hvor det blev knyttet
til Harald Haarfagre, og til Nedre-Rhinen, hvor det blev
knyttet til Karl den store.
Snegle (gastropoda), klasse af bløddyr (s. d.). Hyppigst
mere eller mindre asymmetriske dyr med et enkelt
spiralsnoet skal. Staar tiltrods for asymmetrien de primitive
bløddyr (smig. Urmollusker) betydelig nærmere end
muslingerne. Hovedet er tydelig fremtrædende og bærer
et par følehorn, som ofte er hule og kan krænges ind, samt
et par simple blæreformede, ofte stilkede øine. Kappen
er fæstet til ryggen og slaar sig fremover til nær hovedet;
dækker en oftest anselig kappehule, som hos primitive
s. indeholder to, hyppigere bare én kamgjelle. Hos mange
s. er de egte bløddyrgjeller (kamgjeller) forsvundet og
erstattet af ydre (akeessoriske) gjeller paa forskjellige
steder af legemet; andre s. mangler helt gjeller, aandingen
foregaar da gjennem huden. I kappehulen findes
tillige et lugteorgan samt mundingerne for tarm og nyrer,
ofte ogsaa for kjønsorganerne. Foden er som regel
bred og muskuløs og paa ventralsiden affladet til en
krybesaale. Indvoldssækken er hos former med
vel-udviklet skal tydelig afsat og af anselig størrelse,
indeholder væsentlig den store lever og de voluminøse
kjøns-kjertler. Den er som regel spiralsnoet, hyppigst fra
venstre mod høire. Skallet afsondres af epitelet paa
kappen og indvoldssækken og bestemmes i sin form af
denne. Det bestaar væsentlig af kulsur kalk med et
hornagtigt overtræk og er fæstet til dyret ved én eller
flere muskler, men er ikke som hos muslingerne
sammenvokset med kapperanden. Man har alle overgange
mellem s. med symmetrisk, hætteformet skal og s. med
sterkt snoet skal. Snoningen er kun sjelden løs og
uregelmæssig, hyppigst regelmæssig, som en urfjær eller
oftest som en vindeltrappe; disse mest typiske
«sneglehus» har tilnærmelsesvis kegleform med en spids (apex)
og en basis; i dennes midte findes som regel en
ind-sænkning (umbo). Hos de fleste s. er vindingerne indad
smeltet sammen til en sterk spindelakse (columella); kun
hos visse s. (perspektivsnegle) lader de fra umbo til apex
et rum frit, som man kan se gjennem. De fleste s. kan
trække sig helt ind i sit skal, og dettes aabning kan hos
de allerfleste havformer og mange ferskvandsformer
(for-gjellesnegle) tillukkes med en tyk kalkplade (operculum),
versucht—vertebral
som er udviklet paa fodens overside. Hos adskillige s.
er skallet reduceret eller helt forsvundet, indvoldssækken
er da ikke længere tydelig afsat fra fodpartiet. Munden
er forsynet med læber og hornkjæver samt med en
veludviklet raspetunge (smig. Bløddyr), hvis bagudrettede
horntænder er ordnet i længde- og tverrækker og kan
naa et antal af optil 126 000. S, lever dels af plantekost,
dels af dyrisk kost. Den med snoningen forbundne
asymmetri gjør sig i større eller mindre grad gjældende i den
indre bygning; hvor den er sterkt udviklet, kommer den
oprindelig høire sides organer til at liggge paa venstre
side og omvendt. Af parrede organer (forkamre, nyrer,
gjeller, lugteorganer o. s. v.) er dog ofte den ene (opr.
venstre) sides undertrykt. De tre par nerveknuder (smig.
Bløddyr) er samlet omkring spiserøret, desuden
indeholder hjerne-indvoldsstrengene et par smaa ganglier.
Hjerne-indvoldsstrengene kan være fuldstændig krydset
(c h i a s t o n e u r i, modsat o r t o n e u r i). Af væsentlig
systematisk betydning er hjertets bygning (smig.
nedenfor). Eggene er hos landformer omgivet af faste skaller,
hos vandformer af geléhylster, som forbinder talrige eg.
Enkelte s. føder levende unger. De fleste havsnegle
gjennemgaar en forvandling, idet de i ungdommen lever
pelagisk som smaa v e 1 i g e r 1 a r v e r, som svømmer ved
hjælp af et tolappet svømmeseil. Man adskiller i
almindelighed tre ordener: 1. Baggjellesnegle
(opisto-branchia) minder i sin bygning mest om urmolluskerne,
idet de i det væsentlige er symmetrisk bygget. Hvor en
kamgjelle er tilstede, ligger denne bag hjertet; som regel
findes der imidlertid ingen kamgjelle, alene akeessoriske
(eller ingen) gjeller. Mere karakteristisk er derfor hjertets
bygning; forkammeret ligger bag hjertekammeret,
krops-pulsaaren forløber fremover. Or toneuri. Sandsynligvis
er saavel ortoneurien som den symmetriske bygning dog
af sekundær natur. Kjønsorganerne er tvekjønnet. Saavel
kappe som skal mangler som regel. Tilhører udelukkende
havet. En egen, sterkt omdannet gruppe er de pelagisk
levende vingesnegle ^s. d.). 2. F o r g j e 11 e s n e g 1 e
(prosobranchia). Hjertekammeret modtager blodet forfra
(én, sjeldnere to kamgjeller og forkamre),
kropspuls-aaren forløber bagover. Chiastoneuri. Indvoldssækken
som regel sterkt snoet, fra venstre bagtil mod høire
fremtil. Særkjønnethed. Denne gruppe omfatter de fleste
i vandet, specielt i havet levende s. og er overordentlig
formrig og udbredt. Nær besiegtet er de pelagiske
kjøl-snegle (s. d.). 3. Lungesnegle CpiiZ/770/îatoJ) indtager en
mellemstilling mellem de to foreg, grupper, idet de er
tvekjønnet som baggjellesnegle, medens hjertekammeret som
hos forgjellesnegle modtager blodet forfra, nemlig fra den
til lunge omdannede kappehule. Til denne gruppe hører
de fleste land- og ferskvandssnegle. Enkelte former lever
i havet; de i vandet levende lungesnegle maa fra tid til
anden komme op til overflaten for at fylde aandehulen
med luft. — Paa land og i ferskvand er s. udbredt lige
fra polaregnene, hvor artsantallet dog er meget ringe,
til ækvator. Med tiltagende fugtighed og varme tiltager
ogsaa artsantallet. I havet er baade arts- og
individantallet allerede rigt langt mod nord. S. ynder lavt
vand eller middelsstore dybder. I 500—1000 m.s dybde
begynder de at blive sjeldne, og i 2000—3000 m.s dybde
er kun ganske enkelte former fundet. De største snegle-
versucht (t) prøvet, forfaren.
Versuchung ® f, fristelse,
versudeln ® tilsøle:
versumpfen (t) stagnere,
forsumpe.
versündigen sich v.
forsynde sig.
versunken ® hensunken;
nedsunken; reduceret, forkommen,
versüssen (t) forsøde.
vert - ® Wirt; Hauswirt m —
@ host; (hus) landlord; (hotel-)
innkeeper; entertainer; (fungere
som V.) do the honours — (f) hôte;
(hus ) propriétaire; (hotelv.)
hôtelier; (gjestgiver) aubergiste,
caba-retier m ; (fungere som v.) faire
les honneurs.
vert ® grøn; umoden, sur; (m)
ulagret, ung (vin); ung(dommfclig),
(rask og) rørig; drøi, hvas.
vertäfeln (Î) panele(re), bord
klæde; parketiere.
vertagen (g udsætte,
vertagt (om veksel) forfalden,
vertändeln (t) fjase bort;
spilde, ede.
vertanzen ® danse bort.
vertanen (t) fortøie.
ver taumeln (t) forøde,
bort-svire.
vertauschen (t) bvtte bort,
ombytte; forbytte.
vert-de-gris (f) m, spanskgrønt,
vert-de-grisé ® irret,
verte ® f, absint,
vertebra ©, vertèbre (f) f,
(ryg)hvirvel.
vertebral vertébral (f)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
