Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sofie ... - Ordbøgerne: V - vétille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
965
Sofie—So’fokles
966
mark af ham. — 2. 8.(1498—1568), datter af Bogislav X
af Pommern, egtede 1518 den 27 aar ældre hertug
Fredrik af Holsten-Gottorp, hvis anden hustru hun var.
Hun fødte ham tre sønner og tre døtre.
Sofie (1557—1631), d.-n. dronning, datter af hertug Ulrik
af Mecklenburg-Schwerin og en datter af hertug Fredrik af
Holsten-Gottorp, blev 1571 forlovet med sin 23 aar ældre
fætter Fredrik II og 1572 gift med ham. Egteskabet var
lykkeligt (syv børn), men S. holdtes fuldstændig borte fra
regjeringen. Som enke kom hun i heftig strid med
rigs-raadet om sine og sine børns rettigheder, men formaaede
ikke at sætte sine krav igjennem ; derimod samlede hun
en stor formue og drev bankierforretning. Hendes søn
Kristian IV skyldte hende i 1630 over 1 mill, rigsdaler.
Sofie (1805—72), erkehertuginde af Østerrige, datter
af kong Maximilian I Josef af Bayern, egtede 1824
erke-hertug Frans Karl og fik med ham fire sønner,
hvoriblandt keiser Frans Josef, keiser Maximilian og
erke-hertug Karl Ludvig, fader til Frans Ferdinand. S. spillede
i midten af aarhundredet en ikke ringe rolle i østerrigsk
politik.
Sofie Amalie (1628—85), d.-n. dronning, datter af
hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg, blev 1640
forlovet og 1643 gift med den senere Fredrik III af
Danmark, paa hvem hun snart fik stor indflydelse. Hun
var begavet og livslysten, var sterkt paavirket af fransk
kultur og havde hang til intriger og eventyrlig pragt.
Som dronning (fra 1648) tilskyndede hun kongen til
krigen mod Sverige og viste under beleiringen stort
personligt mod; senere var hun ivrig for statsomveltningen
1660, efter hvilken hun især i de første aar spillede en
fremtrædende rolle i regjeringen. Hun var uforsonlig i
sit fiendskab, saaledes mod Leonora Kristine, hvem hun
i 22 aar holdt fængslet. Efter 1670 levede hun mest paa
Nykøbing slot paa Falster.
Sofie Hedevig (1677—1735), d.-n. prinsesse, datter af
Kristian V, levede ugift, først ved hoffet, senere paa sit
gods Vemmetofte, som hun testamenterede til et adeligt
jomfrukloster.
Sofie Magdalene (1700—70), d.-n. dronning, datter
af markgrev Kristian Henrik af Brandenburg-Kulmbach,
egtede 1721 kronprins Kristian (VI) af Danmark, der
havde følt sig tiltrukken af hendes pietistiske religiøsitet,
og blev 1730 dronning, Hun levede i et lykkeligt
egte-skab med kongen, hvem hun fødte tre børn; derimod
lykkedes det ikke den i sin ydre optræden noget stive
og tilbagetrukne dronning at vinde folkets yndest. Dog
gjorde hun et godt indtryk i Norge, hvor hun reiste
1733 sammen med kongen og et stort følge. Hendes
store pragtsyge forledede hende til ødsle byggeforetagender
som Hirschholm og Kristiansborg, der satte hende selv
og landet i gjæld. Politisk spillede hun ingen rolle og
levede efter 1746 at være blevet enke stille og fredelig.
Paa Hirschholm lod hun 1759 hoveriet afløse.
Sofie Magdalene (1746—1813), sv. dronning, datter
af Fredrik V af Danmark og dronning Louise, gift 1766
med Gustaf (III), ved hvis tronbestigelse hun 1751 blev
dronning. Forholdet mellem egtefællerne var ikke godt.
1777 kom der dog en forsoning istand. Som
enkedronning (fra 1792) førte S. M. et stille,
tilbagetrukkent liv.
vétille- vexatious
Sofiero, Sverige, slot i Skåne ved Oresund, 4 km.
nordenfor Halsingborg, tilhørende enkedronning Sofie af
Sverige, som 1864 indkjøbte den her liggende gaard
Skabelycke.
Sofi’sme (feilslutning) er blevet betegnelsen paa mere
eller mindre bevidste feilslutninger, hvis øiemed er at
sætte modstanderen tilkort i en disput, naar det ikke
lykkes ham at gjendrive saadanne skinbeviser. Paralogisme
er betegnelsen paa ufrivillige feilslutninger.
Sofi’st (græ.), opr. «mester i en videnskab el. kunst»,
dernæst «tænker», «filosof»; ordet bruges navnlig om den
kreds af mænd, der fra ca. 450 f. Kr. optraadte i Hellas
som lærere for ungdommen for betaling (se P r o t a g o r a s,
G o r g i a s) ; de tilbød at lære borgerlig dygtighed og
veltalenhed («at gjøre sort til hvidt»); de førte filosofien
fra spekulationer over naturen ind til mennesket; deres
feil var, at de ofte lagde vegt paa skinnet istedetfor paa
sandheden og rokkede ved moralen, idet de hævdede
subjektivismen. Platon har dog sikkert dømt dem for
haardt; fra ham har s. faaet betydningen «haarkløver».
[Litt.: R. Christensen, «Sophisterne» (1871).]
So’fokles (496—406 f. Kr.), berømt græsk tragiker af
fornem attisk æt; førte ynglingernes seierskor efter slaget
ved Salamis 480, vandt 468 ved første fremtræden
seiers-prisen med en trilogi og ofte senere; høit skattet af sine
landsmænd, endogsaa hædret ved at vælges til strateg
som løn for sin digtervirksomhed; tilhørte den fineste
kreds i Athen, ven bl. a. af Perikles og Herodotos;
virksom som digter, nydende
livet til den høie
alderdom og præget af sin
ungdoms lykkelige aar,
Athens høieste
blomstringstid. Han indførte
i tragedien den tredje
skuespiller, gik bort fra
den sammenhængende
trilogi (modsat Aischylos),
saaledes at hos S. det
enkelte stykke er en
selvstændig enhed; idet
stykkets handling
herved bliver fyldigere,
træder koret tilbage
(udtrykker ofte ligesom
den ideale tilskuers eller
digters tanker), og
handlingen og dialogen bliver
det vigtigste. S.s
tragedier er præget af egte
religiøsitet og en ædel harmoni, der ogsaa strækker
sig til versene og sproget (ligesom hans statue viser
os idealet af den fine athener); vi møder hos S.
klassisk ro og klarhed i modsætning til Aischylos’
gigantiske kamp med stoffet. Man har sammenlignet S.s
helte med figurerne paa parthenonsfrisen, «formet efter
naturen, og do^ som de ikke findes i naturen» (men
idealiseret). Af S.s 130 tragedier har vi syv: «Kong
Oidipus» (overs, af F. Gjertsen 1893), «Oidipus paa
Ko-lonos» (overs, af P. Østbye 1891), «Antigone» (overs, af
Alf Torp 1886, 2 udg. 1901), «Elektra» (overs, at F. Gjert-
Sofokle
vétille®f,ubetydelighed,bagatel,
vétiller ® more sig med lidet;
hænge sig i bagateller, smaating.
vétilleux (f) som kræver stor
omhu; smaalig.
vêtir ® klæde, se v. klæde
paa sig.
vetløs se uforstandig,
veto - ® Veto n — (e) & ®
veto; (g ogs. véto m.
veto (e) (nedlægge sit) veto
(imod) ; forbyde.
Vettel ® f, kjærring.
liederliche V. tøite.
Vetter ® m, fætter, slegtning,
Vetterschaft ® f,
fætterskab.
Vetturin ® m, vetturino
voiturin (Î) m, vognmand;
drosche.
vêture (?) f, (munks, nonnes)
iklædning.
vétusté ® f, (bygnings osv.)
ælde.
veuf (g m, enkemand, veuve,
enke; guillotine.
veule (Î) slap, svag; (jord) let.
veulerie (f) f, slaphed,
veuvage (?) m, enkestand.
vex @ ærgre ; plage, fortrædige ;
pine, v.ed with ærgerlig pâa.
vexant ® ærgerlig, fortrædelig,
vexateur ® plagende,
trykkende.
vexation @ & ® ,f, ærgrelse ;
undertrykkelse; © ogs. (bibelsk)
aandsfortærelse.
vexatious @ ærgerlig,
fortrædelig; plagsom; trættekjær; be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
