Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Somali ... - Ordbøgerne: V - viertens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
989
Somali—Somme
990
viertens—vif
nydelsen af s. (som derfor blev identificeret med
udøde-lighedsdrikken amrlta). Som følge af denne sin høie
betydning og iboende kraft havde s. let for at
personificeres og fremtræde som en mægtig offergud, der i
Vedahymnerne ofte anraabes ved siden af Agni (s. d ).
Presningen og ofringen af s.-saften stammer helt fra den
ældgamle indoiranske tid (de gamle perseres haoma (s. d.)
er fuldstændig det samme som s.).
Somali, hamitisk folk, som bebor Afrikas mod øst
udskydende hjørne, Somaliland. Den større,
nomadi-serende del af befolkningen er frygtet for sine røvertog;
de fastboende indtager et høiere kulturtrin; alle er de
meget krigerske, frihedselskende og fremmedfiendtlige;
de har stadig trængt sine naboer gallaerne længere mod
vest, og selv englænderne har opgivet sine poster i det
indre af landet og indskrænket sit protektorat til
kystegnene. S. er delt i talrige mindre stammer, som dog
ved særlige leiligheder slutter sig sammen i større grupper.
Spyd, sverd, dolk og et rundt læderskjold er deres
hoved-vaaben. De er fanatiske muhammedanere. — Foragtede
af den øvrige befolkning lever de spredt i landet, jebir,
gjøglerne, midgan, jægerne, og tomal, smedene, der
antagelig er rester af urbefolkningen.
Somaliland, Øst-Afrika, den store trekantede halvø
fra Bab el Mandebstrædet i nord til Djubamundingen i
syd, som ender i Afrikas østhorn, Ras Asir eller Kap
Guardafui. Arealet er ca. 700 000 km.^ og befolkningen
anslaaes til ca. 2 mill. S. har lige til den sidste tid
hørt til de mindst kjendte strøg af Afrika. Det er dannet
af krystallinske bergarter, ofte med et dække af
kalksten med mange huler. Kysten, som sydover har
forskjellige navne (el Kasain, Sif el Tauil, Bar Ajjan, Benadir),
er hed og usund og har faa gode havne. Det indre er
en tør^ bølgeformet, med græs og krat bevokset høislette,
som med sin gulagtige farve har et ørkenagtigt præg.
Men i vadierne, d. e. erosionskløfter, som gjennemfurer
plateauet og som af og til har vand, har vegetationen
ofte en tropisk yppighed. Denne umaadelige høisteppe,
kaldt Haud, som i nord er begrænset af indtil 2000 m.
høie randbjerge henimod Kap Guardafui, sænker sig mod
syd og s.ø. og har enkelte store elve med aargangsvand,
Webbi Schebelli og Djuba. Somalierne er et hamitisk,
med semitiske elementer opblandet, krigersk nomadefolk,
som driver kvægavl (dromedarer, hester, storfæ, gjeter).
De lever under patriarkalsk styre, er fanatiske
muhammedanere og opfyldt af had til fremmede. Sydarabere fik
allerede i 13 aarh. fast fod paa østkysten, som i 19 aarh.
kom under sultanen af Sansibars overhøihed. Nu har
England den nordlige del (se B r i t i s k S.) og Italien
østkysten (se Italiensk S).
Somateria, se Efuglslegten.
Somatisk (græ.), legemlig.
Sombart, Werner (1863—), t. socialøkonom og
økonomisk historiker. Handelskammersekretær i Bremen
1888, professor i socialøkonomi i Breslau 1890 og
siden 1906 professor ved handelshøiskolen i Berlin. S.
blev internationalt kjendt med en flot og aandfuld
kritik af «Sozialismus und soziale Bewegung im 19
Jahrhundert», oprindelig 1896 kun en brochure, senere stadig
forøget, indtil de seneste udgaver er et helt verk;
desuden er bogen oversat til en mængde sprog. S.s hoved-
verk er en i stort omfang planlagt historisk fremstilling
af kapitalismens oprindelse i «Der moderne Kapitalismus»,
hvoraf de to første bind foreligger 1902. Desuden har
S. skrevet «Die deutsche Volkswirtschaft im 19
Jahrhundert» (1903), de smaa haandbøger «Arbeiterfrage» og
«Gewerbewesen» (1904), en studie over «Das Proletariat»
(1906), «Warum gibt es in den Vereinigten Staaten keinen
Sozialismus» (1906), «Das Lehenswerk von Karl Marx»
(1909) og en stor bog om «Die Juden und das
Wirtschaftsleben» (1911). S. er lige fremragende som
videnskabsmand, som akademisk lærer og som forfatter.
Sombrero, spansk hat, oftest brugt om den bløde
meget bredskyggede hat, s. jarano, som i Sydamerika er
alm. hovedbedækning for mænd.
Somerset [sr)’m9sdt], eng. adelstitel. 1. Givet 1397
som jarletitel, 1443 som hertugtitel til siegten Beaufort,
uddød 1471. En uegte søn af tredje hertug af S. tog
familienavnet S.; denne gren fik 1682 titelen hertug
af Beaufort, medens yngre sønner kalder sig Lord S.
— 2. Robert Carr (1590—1645), af skotsk adel, fik
af Jakob I titelen jarl af S., var i stor yndest hos
kongen, egtede 1613 Frances Howard, fortrængtes senere
af Buckingham (s. d.) og dømtes til døden sammen med
hustruen paa grund af et giftmord; senere benaadet og
løsladt af fængslet. — 3. Edward Seymour, første
hertug af S. (ca. 1506—52), ledede 1544 felttoget mod
Skotland og var med Henrik VIII i Frankrige ved
erobringen af Boulogne. Efter kongens død protektor
og hertug af S. 1547 og tilrev sig regentskabet for
Edvard VI. Gjennemførte med haardhed en kirkelig
reformation og førte 1547 et nyt tog mod Skotland. En
voksende misstemning fremkaldte hyppige opstande;
1550 nedlagde S. magten, Warwick lod ham fængsle,
anklage for høiforræderi og henrette. Hans sønnesøns
søn, William Seymour (1588—1660), gift 1610 med
Arabella Stuart (s. d.), blev 1660 hertug af S.; hans linje
blomstrer endnu.
Somersetshire [sv’mds9t-si9], England, grevskab ved
Bristolkanalen, 4331 km.^ 407 000 indb. (1911).
Hovedstad er Taunton.
Somerville [sv’m9vilj, Mary (1780—1872), eng.
naturvidenskabelig forfatterinde, gift anden gang med
sin fætter dr. W. S., inspektør ved arméens sanitet.
Laplace sagde, at hun var den eneste kvinde, som
forstod hans verker. 1831 udgav hun under titelen «The
mechanism of the heavens», en populær bearbeidelse af
Laplace’s «Mécanique céleste», som gjorde hende
berømt. Af hendes øvrige verker, som udmerker sig ved
sin klare stil, kan nævnes: «Connexion of the physical
scienses» (1834), «Physical geography» (1848). Fra 1835
oppebar hun fra regjeringen en pension paa £ 300.
Somerville [sto’mdvil], by i de Forenede stater,
Massachusetts, 5 km. fra Boston og torstad til denne
by; 77 236 indb. (1910). Stor industri.
Somme /såmj, Frankrige, elv i Picardie, udspringer
ovenfor St. Quentin i depart. Aisne og munder ved
Abbeville i Kanalen, 245 km. Langs løber S.-kanalen
(156 km.) fra St. Simon til St. Valéry, og S. er med kanal
forbundet med Oise og Scheide (l’Escaut).
Somme [såm], Frankrige, depart, omkring elven af
samme navn, 6277 km.^; 520 000 indb. (1911), falder i
viertens (t) for det fjerde.
Vierung® f,kvadratur; kvadrat.
vierzehn(t) ® fjorten(de).
vierzehntehalb ®
halvfjortende.
vierzig ® firti,
vierzigst ® firtiende.
vieux ® gammel, gammeldags,
forældet; m, gammel mand,
gamling. S. ogs. vieille.
vievand - ® Weihwasser n
- (e) holy-water - ® eau (f)
bénite.
vievandskar — ®
WeiMwas-ser)becken — @ holy-water font,
basin — ® bénitier m.
vievandskost ~ ® Weihwedel
m — @ holy-water sprinkle,
aspergill - ® goupillon m.
view @ tage i øiesyn, bese; se
paa, betragte; betragtning;
syn(s-vidde); udsyn; overblik;
opfatning; hensigt, plan.
viewer @ beskuer;
(op)syns-mand.
viewless @ usynlig,
viewly, viewsome @ pen,
tækkelig (at se til).
vif® levende; (kjød) frisk; (haar)
naturlig; livlig, kvik; hidsig, heftig;
inderlig, eau (f) vive rindende
vand. vive(s) f (pl) eau(x)
springflod. le roe v. selve
klippe-(masse)n, stenen,
vif ® m, det levende bjød (i
modsætning til neglene, huden);
kjerne (i træ); (søile)skaft.
trancher dans le v. ogs. bryde
overtvert; gjøre en ende paa det.
blesser, piquer au v. saare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
