Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sorex ... - Ordbøgerne: V - vilenie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1001
Sorex—Sortkobbererts
1002
dansk paavirkning og ofte i tilslutning til empirestilen.
Disse bygninger er ofte prydet med søilestillinger og
forsynet med høie mansardtag, tækket med blaa, hollandsk
tagsten. Den enkelt og fornemt virkende retning har i
den senere tid faaet megen anvendelse i den moderne
villabygning.
Sörex, se Spidsmus.
Sorghum (bot.), d. s. s. andropogon, se Durr(h)a.
Soria, Spanien. 1. Provins ved Dueros øverste løb;
10 318 km.^ 157 000 indb. — 2. Provinsens hovedstad,
ved øverste Duero og jernbanen Almazan—S.; 1049 m.
o. h., 7200 indb. Kort nordenfor ligger ruinerne af
Numanüa (s. d.).
Soriano, Syd-Amerika, departement i den sydvestlige
del af republ. Uruguay, 9244 km.^ med 39 431 indb.
(1908). Betydelig kvægavl. Hovedstad Mercedes ved
Rio Negro med ca. 10 000 indb. Byen S. er ubetydelig.
Soricidëa, se Spidsmus.
Sori’tes (logik), kjedeslutning, kaldes en række domme,
der er saaledes forbundet, at prædikatet i den første bliver
subjekt i den følgende o. s. v., indtil følgesætningen
forbinder subjektet i den første med prædikatet i den sidste.
Sorma (eg. Zaremba), Agnes (1865—), t.
skuespillerinde, 1883—93 ansat ved teatre i Berlin, senere
hovedsagelig gjestespil; har særlig udmerket sig i flere af
Shakespeares og Ibsens stykker.
So’rmovo, Rusland, fabriklandsby i guv. Nisjnij
Novgorod, ved Volga; 29 000 indb. Lokomotiv-,
dampskibs- og staalfabriker; 8000 arbeidere.
Soröki, Rusland, by i guv. Bessarabien, ved Dnjestr,
25 500 indb. Korn-, vin-, tobaks- og tømmerhandel. S.
var den genuesiske koloni Olchionia.
Sorre^nto (det gamle Surrentum), Italien, by i prov.
Neapel, paa S.-halvøen ved Neapelgolfens sydlige bred;
7000 indb. S. ligger sjelden vakkert paa frugtbar
tufslette (Piano di S.), omgivet af orange- og olivenhaver
og vingaarde, er badested, erkebispesæde. Romerske
ruiner. Silkeindustri, oljetilvirkning.
Sortbrænding anvendes paa gjenstande af jern for
at give dem et vakrere udseende. Jernet oversmøres
med fedtstof (hjortetakolje) og lægges paa en jernplade,
som sættes over ilden; ved fedtstoffets fordampning og
forbrænding fremkommer et sort overtræk paa gjenstanden.
Sorte bande (fr. la hande noire) kaldtes i Frankrige
under restaurationen de kapitalister og byggespekulanter,
som under revolutionen for spotpris kjøbte de
beslaglagte grundeiendomme og huse, som havde tilhørt
geistligheden og emigranterne. De fik sit, navnlig blandt
kunstvenner og folk med sans for tradition anvendte
smædenavn, fordi de nedrev gamle bygninger, udstykkede
eiendomme og tomter uden hensyn til disses
kunst-værdi eller historiske interesse.
Sortebrødre, se Dominikanere.
Sortedøden, se Pest.
Sorte flag, fordrevne taipinger (s. d.), som 1883
med held bekjæmpede franskmændene ved Songkaelven
i Tonkin, hvor de havde sin centralorganisation i Laikai,
indtil de udryddedes ved de franskes erobring af denne
by 1886.
Sorte baand (ital. mano nera) kaldes en hemmelig,
navnlig af italienere bestaaende anarkistisk forbryder-
vilenie—vilkaarlig
organisation. Den skal være opstaaet i Syd-Italien kort
efter midten af forrige aarh. og derfra være bragt til
Amerika, hvor den i den nyeste tid^ især i New York,
driver med pengeudpresning under trudsel om mord.
Sortehavet (i middelalderen Pontus Euxinus, rus.
Tsjornoje More), ligger mellem Lilleasien i syd, Kaukasien
i øst, Rusland i nord og Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet
i vest, i s.v. staar det gjennem Bosporus, Marmarahavet
og Dardanellerne i forbindelse med Middelhavet
(Ægæerhavet), medens det i nord sender grenen det Asovske
hav ind i Rusland. Længden er ca. 1200 km., bredden
optil 600 km., fladeindhold indbefattet det Asovske hav
453 000 km.^, uden dette 415 000 km.^ Dybden er i
den nordvestlige del liden, bare 50—100 m., men ellers
er det temmelig dybt, største maalte dybde 2244 m.
Saltholdigheden er liden, i overfladen 15—20 pro mille,
i dybet optil 22 pro mille (mod i verdenshavet 35 pro
mille, i Middelhavet optil 40 pro mille). Da tilførselen
af ferskvand gjennem elvene (Donau, Dnjestr, Dnjepr
o. fl.) er større end fordunstningen, gaar der altid en
overfladestrøm udover gjennem Bosporus; omvendt gaar
der en saltere bundstrøm ind i havet fra Middelhavet.
Temperaturen i vandet er lavere end i Middelhavet,
selv i dybet (9° mod i Middelhavet 13°), og om vinteren
lægger det sig ofte ved nordkysten. Vandet indeholder
svovlvandstof; mængden øger i dybet og er ved 400 m.
saa stor, at alt organisk liv er umuliggjort. Navnet
skyldes ikke farven paa vandet; det kommer rimeligvis
af, at der om vinteren hersker sterke nordøststorme,
som bringer meget taage med; af samme grund kaldte
grækerne det opr. i modsætning til Ægæerhavet for
Pontos axeinos, d. e. det ugjestmilde hav; senere,
da de fik kolonier der, blev det til Pontos euxeinos,
d. e. det gjestfrie hav.
Sorte kompani, d. s. s. Norske kompani, se H a n d e 1
s-kompanier.
Sortekunst, se Mezzotinto.
Sorte prins, se Edvard, prins af Wales.
Sorterup, Jørgen Jørgensen (1662— 1723), d.
digter og prest. S. er forfatter til en række litterære
satirer, som indviklede ham i langvarige polemiker; han
synes i det hele taget at have været en stridbar og lidet
elskværdig natur. Sit digternavn skylder han sine «Nye
helte-sange om kong Fredrik IV’s seiervindinger», i hvilke
han paa en for sin tid vellykket maade forsøger at
efterligne folkevisens tone. [Litt. : «Jørgen Sorterups Nye
helte-sange», udg. af F. Rønning (1889); <Æ]redigt om
Fredrik IV’s seiervindinger» (Fredriksten 1903).]
Sortie [sårti’J (fr.), udgang, bortgang, slutningsreplik.
Sort jord (tschernosjem) er en overmaade frugtbar
jordart, en slags løss (s. d.), som forekommer i det sydlige
og sydvestlige Rusland samt i Sibirien.
Sortkobbererts (tenorit, melaconit), kobbererts af
formelen GuO (79.8 pet. kobber). Den forekommer dels
paa vesuvlavaen som tynde, gulbrune, gjennemskinnende,
metallisk glinsende smaakrystaller, tilhørende det trikline
eller monokline system, dels som en kompakt brunsort
masse sammen med andre kobberertser. I større mængde
findes s. ved Øvresjøen i Nordamerika og Atacamu i
Chile, saa den der har adskillig betydning som
kobbermalm.
vilenie ® f, gemenhed, simpel
streg; grovhed; smuds; nærighed.
Vileté (D f, lavhed (i pris),
vilification (g f, bagvaskelse,
nedsættende omtale.
vilify © bagvaske, søge at
nedsætte.
vilipend vilipender (î)
ringeagte; haane, sværte.
vilje - ® Wille m - @ will;
(med V.) on purpose, purposely —
® volonté f; (mod min v.) malgré
moi, en dépit de moi; (med v.)
exprès, à dessein ; (med eller mod
min V.) bon gré, mal gré.
viljeløs — (t) willenlos — (e)
having no will of one’s own - ®
sans volonté, faible.
viljeløshed — (t)
Wiilenlosig-keit f — (§ want of will - (î)
manque m, absence de volonté,
faiblesse f.
viljesterk — ® mit starkem
Willen — (e) firm - ® énergique.
viljestyrke - (g Willenstärke
f — (g firmness — ® volonté,
viljesvag — (t) willenschwach,
mit schwachem Willen — @ weak,
pliable - (F) faible, pliant.
Vilkaar - (t) Bedingung ; Lage ;
Stellung f; Verhältnisse pl — @
condition, terms ; (omstændigheder)
circumstances — (f) condition f;
(kaar) ogs. situation, position f,
sort, état m.
vilkaarlig - ® willkürlich
-@ arbitrary, high-handed - ®
arbitraire, despotique ; (umotiveret)
gratuit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
