Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Soulouque ... - Ordbøgerne: V - villose ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1007
vinbjerg—vindicatif
Soutien [suijœ’] {fr.), understøttelse, bruges undertiden
om de reserver, som under kamp holdes tilbage til
forsterkning for de forreste, i skytterlinje udviklede
afdelinger, hvor det trænges, eller for at optage disse, om
de maa gaa tilbage.
Soutmann, Peter Claesz (1580 — 1657), holl. maler,
paavirket af italiensk kunst og især af Rubens, hvis
verker han har stukket i kobber. Hans bedst kjendte
verk er vægmalerierne i Huis ten Bosch ved Haag (1648).
Souverain [suvræ’], se Suveræn.
Souvestre [suvæstr], Emile (1806—54), fr. forfatter,
fra Bretagne, hvis folk og liv han har skildret. Han er
solid, velmenende og moraliserende ; har megen sympati
for de arbeidende klasser («Confessions d’un ouvrier»). Af
hans andre bøger læses «Un philosophie sous les toits»
og «Causeries historiques et littéraires». I det hele er
han ikke videre morsom. Meget yndet i Tyskland.
Forsøgte sig ogsaa som dramatiker. Overs, paa dansk og
svensk; paa norsk: «Frants den fri», 1858.
Souza [suzå], Adelaide (Adèle) de, f. Filleul
(1761—1836), fr. romanforfatterinde. Gift med grev de
Flahault; da han var falden for revolutionen, flygtede
hun til England, hvor hun blev nødt til at skrive for
at leve. Kom tilbage til Paris og egtede den portugisiske
gesandt marki de S.-Botelho, som havde været envoyé i
Skandinavien. Hendes bøger var adskillig skattede i den
første del af 19 aarh. Sainte-Beuve har skrevet om hende.
Sovende øine (hot.) kaldes saadanne knopper, som
ikke kommer til udvikling i normal tid, men alligevel
beholder sin spireevne gjennem mange aar. S. ø.
forekommer paa trærnes grene og stammer, men er ofte
vanskelige at se, da de er saa smaa og gierne ligger dybt
i barken. De kommer først til udvikling, naar skuddet
ovenfor dem beskadiges. De lange skud, der fremkommer
hos trær og buske, som er beskaaret i større afstand
over jorden, har oftest sin oprindelse fra s. ø.
Sovereign [så’vdrdn], eng. guldmynt = 1 pund
sterling (s. d.) = 18.95 øre. Deles i 20 sh. à 12 pence. (Se
planche Mynter I.)
Sovesyge er en afrikansk smittesott (nagana) fremkaldt
af en trypanosom (s. d.), Lrypanosoma gamhiense, der i
begyndelsen kan findes i blodet uden her at give
væsentlige symptomer, men som senere gaar over i den vædske,
der findes om hjerne og rygmarv, og som da fremkalder
døsighed, feber, afmagring og oftest tilsidst døden.
Smittestoffet overføres ved stikket af visse flue arter (glossina
palpalis), nærbeslegtede med tsetsefluen (s. d.). S. gjør
mange egne af Afrika folketomme. Først i den nyeste
tid synes det, som man i visse arsenikforbindelser (atoksyl,
salvarsan) har faaet midler mod s. Af nordmænd har
navnlig dr. Inge Heiberg og Johan W. H. Cammermeyer
studeret (Se planche Baciller, bd. 1, sp. 660).
Sowerby [saûdhi], England, nabobyer i Yorkshire,
ved Rochdalekanalens udmunding i Calder, S. Bridge,
11500 indb. og det i sydvest tilstødende S. (Town), 3600
indb. Tekstilindustri, møller.
Soxhlet, Franz von (1848 — ), t. agrikulturkemiker^
professor og direktør ved landbrugsforsøgsstationen i
München, opfandt et melkesteriliseringsapparat, som har
vundet betydelig udbredelse ved spædbørns ernæring; skrev
bl. a. «Cber Kindermilch und Säuglingsernährung» (1886).
Soutien—Spafford
1008
Soya, se Soja.
Sozzini, Le li o og F au s to, se S o c i n i a n e r n e.
Spaa, badested i Belgien; 7500 indb. Dets kolde
jernkilder benyttes til drikke- og badekure, særlig ved
behandling af blodmangel, blegsott. Sæson fra 1 mai til
30 okt.
Spaadomskunst, kunsten at forudsige, hvad der vil
ske i fremtiden, er overordentlig gammel og udbredt
overalt. Spaamanden kan enten direkte gjennem en
vision se ind i fremtiden (se Clairvoyance), eller
han bruger visse foreteelser i naturen eller
menneskelivet som tegn paa varsler om fremtidige begivenheder.
Man antog nemlig, at naturen og mennesket stod i en
slags vekselvirkning til hinanden, en anskuelse, som vi
først møder i det gamle Kaldæa. Af stjernernes stilling
ved et barns fødsel kunde man saaledes slutte sig til
dets skjæbne (se Astrologi). Man spaaede af fuglenes
flugt og skrig, af offerdyrenes indvolde, af vandets rislen
o. s. V., og der udformede sig hele spaadomsvidenskaber.
Man havde særskilte spaamænd i statens tjeneste, og
udøvelsen af deres kunst var en offentlig handling. Hos
romerne f. eks. havde man augurer (s. d.), og hos de
hedenske folk er gjerne presten ogsaa spaamand (se
Shamanisme). Hos de gamle germanere var det især
kvinder, som man troede havde evnen til at spaa (se
Volve). Hos de civiliserede folk møder man endnu
kunsten at spaa i kort, i kaffekopper, i haanden o. s. v.
Særlig har zigeunerne ord for at være flinke til at spaa.
(Jfr. Nekromanti.)
Spaan er det affald, som opstaar, naar et
arbeidsstykke bearbeides med spaanfraskillende verktøi. S. af
messing og af støbejern springer ved fraskillelsen istykker
og danner et mere eller mindre grovt pulver. Det samme
er ogsaa tilfældet med sagspaan, som dannes ved sagning
af træ, medens s. af smedbart jern er sammenhængende,
omend gjennemfuret af brister, og høvelspaan af træ
danner lange baand, som kan omdannes til træuld eller
benyttes til spaanfletningsarbeide. Lange s,, dannet
ved kontinuerlig dreining, opdeles til tændstikemner og
æskeemner.
Spaccafo’rno, Italien, by i det sydligste hjørne af
Sicilien, prov. Siracusa; 11000 indb. I vest Valle d’Ispica
(Troglodyt-dalen, «huleboer dalen») med klippehuler i
flere rader.
Spade, et haandredskab, særlig bestemt til jordens
bearbeidning i jord- og havebruget, men for hvilket der
er anvendelse til mange ting ellers ogsaa i det praktiske
liv. Det bestaar af en plade, spadbladet, som nu
alm. gjøres af staal, og et lidt bøiet skaft at træ med
haandtag. Spadbladets form er forskjellig, hos
havespaden er det langagtig firkantet, hos gaa r d s- og
jernbanespaden afrundet og lidt tilspidset fortil.
Paa de ældre s. var bladet gjort af træ med en jernsko
fortil. Drænspaderne ud merker sig ved noget lange,
smale blade med vekslende bredde, eftersom de er
bestemt til gravning af bredere eller smalere grøft.
Spadille [-dil’je], spar-es, høieste trumf i l’hombre.
Spaiford, Anna Tobina, f. Larsen (1840—), leder
af et religiøst samfund i Jerusalem, f. i Stavanger, gift
1861 i Chicago med advokat Horatio Gates S. P:fter et
forlis paa Atlanterhavet 1873 med dampskibet «Ville
-Züchter m — @ wine grower — (f)
vigneron; viticulteur m.
vinbjerg — ® Weinberg m
— (e) vineyard - (î) vigne f,
vignoble m.
vincible @ overvindelig,
vind - ® Wind; (være i v.en^
gesucht, beliebt sein - @ wind;
’være i v.en) be much sought after
— ® vent; (være i v.en) être très
rechercha
vind: lægge v. paa — ®
sich einer Sache befleiss(ig)en, sich
auf eine Sache legen — (é) apply
one’s self to - (f) s’appliquer à.
vindas (f) m, bratspil; vinde,
vinde - ® gewinnen ~ © gain,
Win; (v.nde) ogs. prepossessing —
® gagner; (faa, erhverve sig)
acquérir, conquérir ; (seire) ogs,
remporter la victoire, vaincre.
vinde (sno) — ® winden,
wickeln - (e) wind — ® tordre;
(garn i nøste) pelotonner; (v. af)
dévider.
vinde (sb) - ® Winde f,
Brat-spill n, Göpel m - @ windlass,
winch; (garnv.) reel - ® giiindal,
treuil; (spil) cabestan m.
vindebro — ® Zugbrücke f
-(e) draw bridge ~ ® pont-levis m.
vindeltrappe — ® Wendel-,
Schneckentreppe f — (e) winding
stairs — ® escalier (m) en limaçon.
vindicate kræve; forsvare;
hævde, godtgjøre; forfegte,
ret-færdiggjøre.
vindicatif ® hevngjerrig;
hevnende, straffende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
