Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien ... - Ordbøgerne: V - vinification ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vintergrøn—violenter
1015
Spanien
1016
Sevilla, Zaragoza, Tarragona, Toledo, hvis erkebiskop er
den øverste og tillige bærer titelen af patriark for
Vestindien, samt Valencia) og 46 bispedømmer. Statens
udgifter til geistlighed, kirkelige bygninger m. m. udgjør
aarlig omtr. 41 mill, pesetas. Konkordatet af 1851
tillader kun et par geistlige ordener, men mange flere har
erholdt adgang. Loven af 1910 kræver regjeringens
tilladelse for oprettelse af klostre. Der findes nu
hen-imod 4000 (800 for mænd og 3000 for kvinder), af
munker tælles omtr. 13 000, af nonner over 43 000. Af
protestanter, som nu har fri religionsøvelse og i 1906
udgjorde omtr. 200 menigheder, tælles 7000, af jøder
4000, hertil nogle tusen andre kristne, samt
konfessionsløse. Folkeoplysningen (der er omtr. 70 pet. analfabeter)
er i hænderne paa den lidet oplyste geistlighed ; lov af
1909 gjør undervisningen tvungen. Kun i industri- og
handelsbyerne er der velordnet undervisning.
Universiteter i Barcelona, Granada, Madrid, Salamanca, Santiago,
Sevilla, Valencia, Valladolid, Zaragoza. Astronomiske
observatorier i Madrid og San Fernando. — Hær og
flaade. Lov af 29 juni 1911 gjør vernepligt tvungen.
18 aars tjenestetid, tre (to) i den aktive hær. Paa
freds-fod 92 000, paa krigsfod 214 000 mand. Hertil et
gendarmkorps paa 15 000 og et told vagtpersonale paa
20 000 mand. Talrige fæstninger, især ved
Pyrenæerpassene og Portugals grænse. Ved Gibraltarstrædet er
Algeciras og Tarifa samt udenfor Cadiz befæstet.
Krigs-flaaden tæller 53 skibe med 366 kanoner, deraf fem
panserskibe, 162 kanoner og 16 000 mands besætning.
Krigshavne er Ferrol, Cadiz og Cartagena. — Mynt,
maal og vegt er som i Frankrige. Siden 1871 er
myntenheden peseta 100 centimos = 1 frc. = kr.
0.72. Sølv- og papirpeseta = kr. 0.65.
Dobbeltmynt-fod, faktisk papirmyntfod. Maal og vegt er metrisk. —
Sprog. Spansk, et af de tre romanske hovedsprog,
hersker ikke blot i S., men i Sydamerika og paa Cuba,
Portorico og Filippinerne. De første spor til dets
eksistens finder vi i 7 aarh. e. Kr. ; som litteratursprog
optræder det fra slutten af 12 aarh. Det har af indfødte
været forholdsvis lidet studeret; betydelige moderne
forskernavne er Cuervo, Pidal, Mugica og, i udlandet,
Baist, Morel-Fatio, svenskerne Munthe og Staaf. Af
landets dialekter (andalusisk, leonesisk o. fl.) blev i
13 aarh. kastillansk rigsmaalet; den galiciske gaar over
i portvgisisk og den katalanske i provençalsk,
Ordfor-raadets hovedmasse hviler paa latinen, af iberisk
foreligger nogle rester (saaledes vistnok i baskisk), germansk
har ikke spillet nogen fremtrædende rolle, arabisk
derimod en betragtelig. Blandt vokalerne er y og ø ukjendte
i spansk. Af konsonanterne udtales II og n som de
tilsvarende muljerede i italiensk, ch er t + s, j (skrevet x
i det ældre sprog) og g foran e, i udtales som ch i tysk
Loc/h Der findes ogsaa et læspet s eller rettere et s, der
lyder som engelsk ih i thank; det skrives z eller, foran
e, i, c. Aabent e og aabent o diftongeres ogsaa i position
(tierra, puerto) ; a holder sig (amar, cantar), men gaar
ved palatalindvirkning over til e (beso af hasium, hecho
af factum). Dobbeltkonsonanter reduceres til enkelte:
gutta, vacca bliver gota, vaca. Intervokalisk t, k bliver
(I, g (vida, seguro). Anlydende c/, fl, pi opløser sig i et
muljeret 1: Have (clavem), llama (flamma), Ueno (plenum).
Indlj^dende Ij, cl, x bliver j\ hija (filial, ojo (oculum),
dije (dixi). Foran s -f- konsonant udvikler sig en e-agtig
vokallyd: estar (stare), escribir (scribere). Anlydende f
er blevet h, som i nyere tid ikke længer udtales: hacer
(facere), hier ro (fer rum), hoja (folia). — Litteratur.
Den spanske litteratur begynder, kan man sige, ved
midten af 12 aarh. med «Poema del Cid», et episk
forherligende digt om nationalhelten i kampene mod
maurerne, delvis efter mønster af den franske Rolandssang.
Fra samme tid eller maaske noget ældre er mysteriet
(kirkeskuespillet) om de hellige tre konger. Fransk og
provençalsk indflydelse træder sterkt frem allerede paa
det ældste trin; ogsaa i S. kaldtes de tidligste digtere
«jonglører» og «trubadurer», og navnet «Cantares de
gesta» (heltefortællinger) viser tilbage paa det franske
«Chansons de geste». Disse heltesagn fortsatte sig i 15
og 16 aarh. gjennem en berømt genre, romancerne, som
var folkeviser af fortællende art, og som oprindelig blev
sunget ligesom kjæmpeviserne (jfr. Romancero),
indtil de ender med at foredrages paa gaderne som «nye
og sørgelige viser». Fra den første halvdel af 13 aarh.
faar vi en navngiven forfatter, den fransk paavirkede
Gonzalo de Berceo, som skrev ikke upoetiske helgenliv
og religiøse digte; man tillægger ham ogsaa romanen
om Alexander den store, en spansk bearbeidelse af den
franske original. Den største forfatter fra den ældre
periode er Juan Ruiz (14 aarh.), som slaar ind paa den
pikareske genre i sit digt om kjærligheden. Prosaen
indledes med oversættelser fra latin, gotisk og arabisk;
dens egentlige begrunder blev den for videnskab og
litteratur saa høit interesserede konge Alfons X (1252
—82), som skrev om alt muligt. I hans fodspor gik
andre fyrstelige, som gav oversættelser af de orientalske
Sindbadfortællinger og en bearbeidelse af Vilhelm af
Tyrus’ korstogshistorie, «La gran Conquista de Ultramar»;
infanten Juan Manuel skrev vellykkede moraliserende
noveller («El Conde Lucanor»), og Ayala gjorde sig
bekjendt som historisk prosaist, satirisk digter og
oversætter af Boccaccios «De casibus virorum illustrium».
— Italiensk, provençalsk og fransk maner breder sig i
15 aarh. Villena forfattede en «Arte de trobar» og
oversatte Dante; han var saa polyhistorisk, at tiden ansaa
ham for en troldmand. Digte lavedes i hobetal og
forenedes i mange samlebind, de saakaldte cancioneros.
Man har fra denne tid den ældste bevarede version af
«Dødsdansen». Sonetten og hyrdedigtet dyrkedes af
Santillana. Den feirede hofdigter var Mena, som
nu-tildags just ikke rangerer synderlig høit; fra ham
stammer en mængde rimsmede. Gomez Manrique forsøgte
sig i dramaet, og hans nevø Jorge Manrique skrev sit
skjønne og berømte digt om sin faders død. Vi merker
renaissancens nærhed paa den tiltagende tendens til at
italienisere og latinisere. Historikere (Guzman, Pulgar)
efteraber Livius, Plutark og Valerius Maximus. Et
mer-keligt humoiistisk-satirisk prosaverk er Martinez’ «El
Corbacho» (mod kvinderne, i Boccaccios aand).
Ridderromanerne bliver i høi grad populære; alverden slugte
«Amadisbøgerne» og «Kjærlighedens fængsel». En anden
berømt bog, «Celestina», fortælling i dialoger, fører over
i den spanske litteraturs glanstid, 16 aarh., renaissancens.
Her møder vi digterne Boscan og Garcilaso de la Vega,
m - @ hibernation, winter sleep ;
ligge i v.) hibernate - @
engourdissement, sommeil (m) d’hiver;
hibernation f: (ligge i v.) hiberner.
Vintergrøn - ®
Winter-gtiin n - Ce) winter-green - (?)
pirole f.
Vinterlig - ® winterlich
-e wintry — ® d’hiver, de l’hiver,
nivernal.
viny (ê) drue ; vinrig.
viol (e) seksstrenget fiolin,
viol ® m, voldtægt,
viola (e^, viole ® f, bratsch,
violable (g) & (?) som kan
krænkes, overtrædes.
violacé violaceous (e)
fiolblaa.
violacer ® spille i det fiolette,
vîolane @ imiteret ametyst.
violascent, violescent(e)som
spiller i det fiolette,
violât ® fiol-.
violate violer ® bryde,
overtræde; krænke; voldtage,
violateur ® m, violator
(el krænker, overtræder;
kirke-sbjender.
violation (e) & ® f, krænkelse,
brud.
violative (ej krænkende,
violâtre ® fioletagtig.
Viole ® f. fiolin; (mars)fiol.
violement ® m, overtrædelse,
brud.
violence (g & ® f, voldsomhed,
vold(tægt), magt, tvang; voldsdaad.
violent fe) & ® voldsom, heftig,
violenter ® bruge vold imod
tvinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
