Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spinoza ... - Ordbøgerne: V - vol ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
voldelig—voldtægtsmand
1055
Spiriti’sme—Spitsbergen
1056
og søger ned i jorden; kimknoppen vokser derimod op
i lyset. Hos en del planter, f. eks. de korsblomstrede,
viser kimbladene sig straks, de bliver grønne og optager
i sig kulsyre og kan som hos græskarplanten naa en
betydelig størrelse, hos andre, som erteplanten, forbliver
kimbladene i jorden omsluttet af frøskallen, eller om de
naar op over jorden, visner de dog snart. Under s. næres
kimen af de stoffe, der som oplagsnæring findes i
frøhviden eller kimbladene. Der foregaar da en livlig
for-døielsesvirksomhed i kimen eller de celler, som
indeholder oplagsnæringen (stivelse, eggehvidestoffe), der
udskilles fermenter, ved hvis hjælp denne sidste overføres
til andre forbindelser, som er lettere fordøielige for kimen
(f. eks. sukker, amidstoffe). Under s. foregaar der en
livlig aanding, og i enkelte tilfælde kan der ogsaa
spores varmeudvikling. S. anvendes ogsaa som udtryk for
sporers og sklerotiers overgang i livsvirksomhed.
Ligeledes siger man, at potetknolden «spirer>, naar dens
knopper udvikler sig til skud.
Spiriti’sme (lat. spiritus, aand) er det videnskabelige
navn for troen paa spøgelser eller gjengangere, især hvor
denne tro giver sig udslag i planmæssige forsøg paa at
komme i forbindelse med afdøde menneskers aander ved
hjælp af medier, d. e. mennesker, der antages at sidde
inde med særlige betingelser for at være mellemled
mellem aanderne og den materielle verden, vi lever i, hvad
der f. eks. kan bestaa i, at mediet bliver « besat » af en
aand, der taler gjennem mediets mund, eller ved hjælp
af dets haand nedskriver meddelelser, som mediet intet
aner om selv, og som derfor af de fortolkere, der negter
aanders medvirken ved de spiritistiske fænomener,
tilskrives underbevidst sjælelig virksomhed hos mediet.
Troen paa aanders indgriben er gammel; men først
den svenske aandeseer Emanuel Svedenborg (s. d.) har
givet udførlige meddelelser om samkvem med aanderne,
og i 19 aarh. er der fra Amerika (se Davis) udgaaet
en spiritistisk bevægelse. Ganske vist er mange blevet
afsløret som bedragere, men andre har formaaet endog
anseede videnskabsmænd til at bevidne rigtigheden af
spiritistiske fænomeners eksistens. Den letteste maade
at faa aandemeddelelser paa er ved «borddans» (s. d.).
Paa lignende maade arbeider psykografen, en
træplade med tre ben, hvoraf det ene er forsynet med en
blyant, de to andre med ruller, saa apparatet let kan
bevæge sig. Naar fingerspidserne hviler paa psykografen,
sættes den i bevægelse, og blyanten tegner da disse paa
et stykke papir, som er lagt under den. Uvilkaarlig
suggestion (forventninger og anelser hos deltagerne)
medvirker da til, at der kommer mening i meddelelserne.
Andre fænomener er materialisation af aander (der kan
fotograferes) og dematerialisation af ting, som saaledes
kan fjernes fra et lukket værelse og atter materialiseres
paa et andet sted. [Litteraturen om s. er betydelig.
Kritiske (antispiritistiske) fremstillinger er givet af Alfr.
Lehmann i «Overtro og trolddom>, III (Kbh. 1894) og af
R. Hennig i «Mystik og videnskap» (norsk overs. 1912).]
Spiriti’st, tilhænger af spiritismen.
SpiritO, con s., ildfuldt, med aand (mus.).
spirituälerne, se Fransiskanerordenen.
Spirituali’sme kaldes den antagelse, at sjælen, d. e.
det, der tænker, føler og vil, er et ulegemligt væsen, som
kan modtage paavirkninger gjennem legemet og gjennem
dette virke ind paa omverdenen, hvilken vekselvirkning
imidlertid forudsætter, at «sjæl» og «legeme» ikke er
absolut uensartede.
Spiritue’l (lat.), aandelig, aandrig.
Spirituosa (lat.), berusende drikke, som indeholder
alkohol.
Spiritus (lat., betyder eg. aand, aande) er den alm.
betegnelse paa alkohol, som indeholder mere eller
mindre vand. S. finder udstrakt anvendelse i industrien,
og i farmacien til fremstilling af tinkturer, ekstrakter og
maoge andre farmaceutiske præparater. I farmakopøen er
optaget s. concentratus med 90—91 volumprocent og s.
dilu-tus (fortyndet) med 64—65 volumprocent alkohol (s. d.).
Spiritus, i græsk skrift et tegn, som bruges ved
begyndelsesvokaler for at betegne, om denne er beaandet
eller ikke. I første tilfælde bruges s. as per (’), som
omtrent svarer til h, i andet tilfælde s. 1 e n i s (’).
Spiritus asper, se Habel, D. G.
Spiritus familiaris (lat.), hemmelig tjenende aand;
s. re’ctor, ledende aand; s. s a’n c tus, den Helligaand.
SpirochaTeter, spiralförmige, bevægelige og bøielige
mikroskopiske organismer, hvis systematiske stilling
endnu ikke er sikker (regnes af nogle til bakterierne, af
andre til protozoerne), f. eks. spirochaete pallida eller
syfilissmittestoffet.
Spiræa, planteslegt af rosefamilien, bestaaende af
buske eller urter, af hvilke flere hører til vore mest
værdifulde prydvekster i haver og stuer. De fleste arter
er lave, indtil 1 m., andre kan naa op til 2 m.s høide.
Mange arter, som blomstrer tidlig, har smaa hvide
blomster i smaa sidestillede halvskjerme, som imidlertid
fremkommer i stor mængde paa de ofte bueformig bøiede
grene. Af disse kan nævnes: s. ulmifolia, s.
chamædri-folia og s. bracteata. Der er ogsaa flere arter, som først
begynder at blomstre længere ud paa sommeren, men
som fortsætter hermed til høsten ; de har gjerne større,
endestillede top- eller halvskjermformede blomsterstande.
Til disse hører f. eks. s. alba, s. latifolia, de rødblomstrede
s. douglasii, s. expansa og s. salicifolia. Ogsaa en stor
del fleraarige urter af denne siegt dyrkes som
prydplanter, saaledes den indtil 2 m. høie s. ariincus med
flere gange delte blade og store fjærbusklignende
blomsterstande, og den i Japan hjemmehørende rødblomstrede
s. palmata, som har vakkert røde stængler. Ogsaa de
to hos os vildtvoksende arter dyrkes, se Mjødurt.
Spiselig sop, se Sop.
Spiserør, se Menneskets anatomi (bd. V, sp. 686).
Spiterstulen, turisthytte i den trange, vilde Visdal,
der skjærer mod syd gjennem Jotunheimens
centralfjeld-masse mellem Galdhøpartiet i vest og Glittertindpartiet
i øst.
Spithead [spithed], se Portsmouth.
Spitsbergen, en arktisk øgruppe nord for Norge,
beliggende fra 76° 26’ til 80° 50’ n. br. og 10° 20’ til
32° 40’ 0. 1. Størrelsen af hele øgruppen er omkr.
68 000 km.^ Den største ø er Vest-S., der er
gjennem-furet af flere store, forgrenede fjorde, som skjærer sig
dybt ind i landet fra nord og vest. Noget mindre er
Nordøstlandet, skilt fra Vest-S. ved det smale
Hinlopen-stræde. Udenfor vestkysten ligger den vilde ø Prince
faire, donner lieu à, occasionner;
faire naître.
voldelig — (It)
gewaltsam(er-weise) — @ forcibly, by force —
® violemment.
voldgift — ®
schiedsrichterliches Verfahren n — © arbitration
- ® arbitrage m; (ved v.)
arbi-tralement, par arbitres,
voldgiftsdom, -kjendelse —
® schiedsrichterliches Urteil n — @
award (of arbitrators) - (D
arbitrage m; sentence (f) arbitrale.
voldgiftsmand — ®
Schiedsrichter m — Ce) arbitrator — (î)
arbitre m.
voldsdaad — (î) Gewaltthat f
— @ act of violence, outrage —
® (acte (m) de) violence; voie (f)
de fait.
voldsherredømme — (î)
Gewaltherrschaft f " @ tyranny
-® tyrannie f.
voldsmand - (t) Gewaltthäter
m — @ perpetrator of violence —
(g malfaiteur m.
voldsom — (D gewaltsam,
ge-walt(thät)ig, heftig, ungestüm —
(e) violent - ® violent; (heftig,
lidenskabelig) impétueux, fougueux.
voldsomhed — ®
Gewaltsamkeit, Gewaltthätigkeit, Heftigkeit f;
Ungestüm m - (e) violence - (f)
violence; impétuosité, fougue f.
voldtage — (î) notzüchtigen —
@ ravish - (?) violer.
voldtægt - (t) Notzucht f —
(e) rape - (î) viol m.
voldtægtsmand — (t) Not-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>