Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spitsbergen ... - Ordbøgerne: V - vole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1059
Volkskunde—vollgehaltig
af forrige aarh., men driver nu en aarvis fangst langs
S.s kyster paa sæl og hval. Fra Tromsø og Hammerfest
udsendes ogsaa ekspeditioner, som overvintrer og fanger
ræv, bjørn og delvis ren, samler dun og eg. Værdien af
ishavsfangsten kan sættes til 100000—120000 kr. pr. aar.
— S. blev for første gang omseilet 1863 af
ishavsskip-peren Elling Carlsen. Under sine togter har de norske
fangstfolk gjort mange geografiske opdagelser af værdi.
Saaledts er Kong Karls land og Giles land (Hvideøen)
fundet under sælfangsten. I den naturvidenskabelige
udforskning af S. har mange nationer deltaget. Prof.
B. M. Keilhau fra Kra. foretog en vigtig reise til
Bjørneøen og S. 1827. 1838 udsendtes en fransk ekspedition
med korvetten «Recherche», og i 1860-aarene tog de
systematiske svenske ekspeditioner sin begyndelse.
Siden 1908 er der fra norsk side hver sommer sendt
ekspeditioner med statsbidrag; Isachsens norske
S.-eks-pedition og Hoel og Staxruds ekspedition er de største.
— Sommeren 1911 byggede den norske regjering en
traadløs telegrafstation i Green Harbour, der
korresponderer med stationen paa Ingø ved Hammerfest. 1912
byggedes en mindre radiotelegraf ved gruberne i Advent
Bay, som kan meddele sig til stationen i Green Harbour.
Siden 1890-aarene har en regelmæssig trafik af
turistskibe gaaet mellem Tromsø og S. 1896 byggedes en nu
nedlagt turisthytte ved Advent Bay, og næste sommer
offentliggjøres her «S. gazette». S. regnes for herreløst
land. Fra norsk side har der flere gange været
fremsat forslag til en ordning af øgruppens retslige stilling,
uden at det hidtil (1912) har ført til noget resultat.
Forhandlinger paagaar mellem Norge, Sverige, Rusland,
Tyskland, England og de Forenede stater. S. skal
proklameres som terra nullius under international
administration. [Litt.: G. Holmsen, «S.s natur og historie» (1911).]
Spitsberggaas, se Gaaseslegten.
Spitta, Philip (1841—94), t. musikforsker, professor
ved det kgl. kunstakademi og direktør for den kgl.
høiskole for musik 1 Berlin. Medarbeider i en række
musikalske fagblade, vandt især stor anseelse ved sin
værdifulde Bach-biografi og udgav samlinger af Buxtehudes,
Schütz’, Fredrik den stores verker o. a., den romantiske
operas historie i Tyskland m. v.
Spjeld tjener til hel eller delvis afstængning af
ledninger (rør eller kanaler). De udføres mest af jernplade,
enten som skyve-s., som kan trækkes ud af ledningen,
eller som dreie-s., som er forbundet med en aksel, der
kan dreies ved anordninger udenfra. S. anvendes meget
for trækregulering ved skorstenskanaler og kan som
stænge-s. for turbinledninger faa store dimensioner (2—
3 m. i diameter).
Spjærøen, 7.90 km.^ stor, langstrakt, skogklædt ø i
den vestlige del af Hvalerøgruppen, Hvaler herred,
Smaa-lenenes amt. S. er ved trange sund skilt fra Asmaløen
i øst og Vesterøen i vest. Paa S. boede i 1910 570
mennesker, væsentlig fiskere og sjøfolk. Omtrent midt
paa øen kapelkirke.
Splachnum, mosslegt af den til bladmoserne hørende
familie splachnaceæ. S. danner ganske lave lysgrønne
puder paa kogjødning. Sporehusene er korte og rette,
smalere end sporehushalsen, som er oppustet og sterkt
farvet. I Norge findes foruden nogle mindre iøine-
Spitsberggaas—Spolorm
1060
faldende arter de to meget vakre s. luteum og s. rubrum,
hos hvilke sporehalsen er skjoldformet, af størrelse som
en 10-øre og pragtfuldt farvet, gul hos den første, rød
hos s. rubrum.
Spleen [splln], det eng. navn paa milt (lat. splen)
og paa en sygdom, der menes at have sin aarsag i en
miltlidelse, men hvis symptomer er de samme som ved
neurasteni. Heraf er afledet s. i betydningen livslede.
Spleise kakler man at
foie taugverk sammen. Der
skjelnes mellem k o r t s p 1 e i s,
hvorved to taugender paa
enkleste maade forbindes
med hverandre, langspleis,
hvor sammenføiningen ikke
synes, øiespleis, hvor der
laves et øie, løkke, og kj
ettings plei s, som bestaar i
at s. et tang ind i enden paa en kjetting paa en
saadan maade, at spleisen kan passere blok eller skivgat.
Splën (græ. og lat.), milten.
Splendid (lat.), straalende, pragtfuld, kostbar.
Splint, se Kjerneved.
Splilgen (Speluga), alpepas i Schweiz, kanton
Grau-bûnden, 2117 m. høit, forbinder landsbyen S. i
Hinter-rheintal med Ghiavenna ved en 40.2 km. lang vei (bygget
1818—23).
Spohr, Ludwig (1784—1859), t. komponist og
fiolin-virtuos, senest hofkapelmester og generalmusikdirektør i
Kassel, gjorde hyppige koncertreiser, især til London og
Paris, og nød stor anseelse hos sin samtid. Hans verker
omfatter operaer, oratorier, symfonier, fiolinkoncerter og
en mængde anden kammermusik og blandede
kompositioner, en værdifuld fiolinskole m. v. Han var og^aa en
skattet lærer og uddannede en række fremragende elever.
Spokane [spoken], by i de Forenede stater, staten
Washington, ved faldene af S. River; 104402 indb.(1910).
Jernbaneknudepunkt. Større colleges, kul- og kornhandel.
Spole er et cylindrisk eller konisk omdreiningslegeme
af træ eller pap, hvorpaa traad opvikles i en
spindemaskine, eller hvorpaa traadmagasinet i en skyttel
opvikles. Har s. kraver i begge ender, kaldes den ogsaa
sneide.
Spoleben, se Menneskets anatomi (bd.V,sp.684).
Spolëto, Italien, by i provinsen Perugia, Umbrien, i
Apenninerne, ved jernbanen (midtveis) mellem Rom og
Ancona; 8000 indb. Erkebispesæde. Umbrisk-pelasgiske
og romerske bygningsrester, gammel katedral, kirken
San Pietro (6 aarh.), borg (fra 1356), akvædukt (fra 7 aarh.).
Brunkul-, olje-, silkeudvinding. Som romersk koloni
(Spoletium) modstod S. Hannibal 217 f. Kr., var senere
lan-gobardisk hovedstad og hørte fra 13 aarh. til Kirkestaten.
Spolia (lat.), bytte bestaaende af fiendtlige vaaben.
S. optima (rigt bytte), den fiendtlige hærførers vaaben.
Spolorm (ascaris), siegt af rundorme (s. d. art., hvor
den alm. bygning er behandlet). S. lever snyltende i
hvirveldyrs tarmkanal. Den alm. s. (a. lumbricoidcs) er
en af de hyppigste tarmsnyltere hos mennesket, lever i
tyndtarmen, ofte i store mængder. Forekommer ogsaa
hos svin. Hunnen er optil m., sjeldnere endnu
længere, hannen 15—17 cm.; den adskiller sig forøvrigt fra
Volkskunde ® f, folklore,
folkeminder.
Volkslied (t) n, folkevise,
volkstnässig ® folkelig.
Volkstracht (t) f,
nationaldragt.
Volkstum ® n, nationalitet,
folkelighed; almue.
volkstümlich ® folkelig,
populær.
Volksvertretung ® f,
folkerepræsentation, ting, rigsdag.
Volkswirt(h)schaft ® f,
statsøkonomi.
voil ® fuld; drukken ;
fuldgyldig; fuldstændig,
vollauf ® fuldt op (af).
Vollbart ® m, helskjeg.
Vollblut ® n, fuldblodshest,
vollblütig ® fuldblodig.
vollbringen ® fuldføre;
udføre.
Vollbruder ® m, helbroder,
vollbürtig ®: v.e
Geschwister helsøskende.
vollenden ® fuldende ;
fuldbyrde.
vollends ® fuldkommen,
aldeles, fuldstændig; endog(saa),
tilmed; desuden, ovenikjøbet.
Vollendung ® f, fuldendelse;
fuldendthed.
Völlerei ® f, ryl deri.
volley (e) salve, af skud ; strøm;
affyre(s), afskyde(s) (i) en salve;
udslynge, støde.
vollführen ® fuldføre, udføre.
Vollgehalt (|) n, lødighed,
vollgehaltig ® lødig;
fuld-vegtig.
a. Kortspleis. b. Langspleis.
c. Øiespleis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
