Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spondeus ... - Ordbøgerne: V - Vollgewalt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1063
volonteux—voluntariness
skifte og nyinfektion. Indenfor kapslerne danner der sig
sporer, som i almindelighed er omgivet af faste hinder;
sporerne deler sig atter i smaakim (sporozoiter), som
danner udgangspunktet for den progame udvikling. De
kopulerende individer er som regel store ubevægelige
hungameter og smaa bevægelige hangameter. — S. omfatter
fem ordener: 1. Gregariner, s. d. — 2. Goecidier
staar disse nær, men er enklere bygget, uden cuticula
og egne hefteorganer. Ligesom gregarinerne cellesnyltere.
Forekommer særlig i leveren og tarmepitelet baade hos
hvirveldyr og hvirvelløse og fremkalder alvorlige
forstyrrelser. Mest kjendt er coccidium cuniculi (eimeria stidæ),
som forekommer hos pattedyr, hyppig hos kaniner, i
sjeldne tilfælde endog hos mennesker. Fremkalder ostede
knuder i lever og tarm. — 3. Hæmosporidierne er
af særlig interesse, da de fremkalder farlige blodsygdomme
hos hvirveldyr og mennesker. Lever i røde blodlegemer.
En typisk form er koldfeberens fremkalder Plasmodium
malariæ, som overføres til mennesket ved stik af visse
myg (anopheles). Med dennes spyt sprøites smaa kim
(sporozoiter) ind i blodet, de trænger ind i blodlegemer,
vokser og deler sig i mange smaa kim, som sprænger
blodlegemet, kommer over i blodvæsken og efter en tids
forløb trænger ind i nye blodlegemer. Denne proces
følger hos en bestemt plasmodieart en bestemt rytme,
saaledes at talrige kim samtidig trænger ind i friske
blodlegemer og derved foraarsager heftige feberanfald
(frostanfald) hos patienten (nærmere under Koldfeber).
Efter en tids forløb hører denne selvinfektion op, og
kimene giver oprindelse til gameter, som imidlertid ikke
kan kopulere, uden at de kommer over i tarmen hos
en anopheles. Her vandrer det ved kopulation dannede
individ ind i tarmvæggen, tiltager enormt i størrelse,
indkapsler sig og leverer mange nøgne sporer, som atter
deler sig i sporozoiter. Disse vandrer ud af cellerne og
naar over i myggenes spytkjertler, hvorfra de med stik
kan føres over i et menneskes blod. Hæmosporidierne
viser nær tilknytning til de ligeledes i blodet snyltende
flagellater trypanozomerne (s.d.).— 4. Myxosporidier
snylter hos fisk, ledorme o. a. hvirvelløse dyr og
fremkalder svulstdannelser; ofte i heftige epidemier. Den
berygtede silkeormsygdom (pebrine), hvorved ogsaa eggene
inficeres, hører hid. — 5. Sarcosporidier snylter i
tverstribede muskler hos hvirveldyr, særlig pattedyr, i
sjeldne tilfælde ogsaa hos mennesket.
Sporsne er løs sne, i hvilken spor maa sees, i
modsætning til haard sne, skaresne. Er s. nyfalden, kaldes
den frisk s.; har den været liggende i flere nætter
kaldes den gammel s. Gammel s. kan blive frisk, naar
der kommer tøveir; den kaldes da va ad s. S. sætter
jægeren istand til at ringe vildtet og undvære hund; har
han en paalidelig hund, der ikke fjerner sig fra sin
plads bag ham, før den siges til, kan han kombinere
begge slags jagt ved først at lade hunden gaa, hvis han
enten ikke faar skud paa dyret, naar det springer ud
fra sit sæde, eller bommer. De dyr, der mest efterstræbes
her i landet paa s., er hare, ræv og maar. Harespor ser
slig ud : : • • : - • : - • : • • : • • > ; de tykke
tver-spor er fra bagfødderne, de smalere langspor fra
forbenene. Rævesporet er sirligt, fødderne lige efter
hinanden, i sagte gang:.............>.
Sporsne—Sportsfiske
1064
Maarsporet er eiendommeligt og ser slig ud :
•.*.•.’.•.->. I voldsomt sprang sætter alle tre dyr
fødderne nær sammen.
Sport er et fra engelsk indført ord, som opr. betegner
leg, fornøielser, for siden at bruges om legemsøvelser og
derhen hørende konkurrancer i samme betydning som
idræt (s. d.).
Sportler er gebyrer, som for visse forretninger maa
betales til statskassen eller til vedkommende
tjenestemand. Saaledes tilkommer der statskassen forskjellige s.
i civile sager ved underretterne, overretterne og
høieste-ret, for skifte- og konkursbehandling, tvangsauktioner,
tinglysning, notarialforretninger m. v. Enhver offentlig
tjenestemand har at indfordre og aflægge rigtighed for
de gebyrer, som bliver at beregne statskassen til indtægt
for de forretninger, som hører under ham. Af s., som
tilfalder offentlige tjenestemænd, kan nævnes betaling
til forligelseskommissærer, skjønsmænd, retsvidner,
lensmænd m. fl. Se lov om betaling for offentlige
forretninger af 6 aug. 1897.
Sportsfiske er i Norge det fiskeri, som, uden
værdihensyn, har fangst under nydelse af naturen til
for-maal. Det drives saavel i fjordene langs kysten, som i
landets mangfoldige elve og indsjøer; det sidste er dog
af aldeles overveiende betydning. Hvad det første
an-gaar, maa nævnes, at man i den senere tid hist og her
har begyndt at benytte let regulerbar motorkraft til
dorg-ning med sluk, navnlig efter laks og sjøørret. S. i elv
og indsjø er af stadig voksende betydning. Hovedsagelig
er dette fiske stangfiske, med kunstig flue eller sluk,
enten ved kastning fra land eller fra baad, eller ved
dorgning med kort slukstang fra baad. Lystring, fiske
med garn, med not, med ruse og med line er ikke s.;
mange regner heller ikke fiske med oter og metemark til
s. — Det mest anseede s. i Norge er stangfiske med flue
efter laks og sjøørret. Der findes i Norge omtrent 160
elve, som kan henføres under begrebet «lakseelv».
Omtrent halvdelen var i 1907 og 1908 bortleiet til s. for en
samlet aarlig forpagtningsafgift af vel 300 000 kr. De
indirekte indtægter, som tilflyder landet ved de fremmede
sportsfiskeres ophold under fisket, antages at udgjøre
vel 1500 000 kr., altsaa det hele en samlet sum af vel
1 800 000 kr. — Næstefter laks- og sjøøretfisket kommer
fiske af vor almindelige ørret i elve, indsjøer og
fjeldvande. — I de sidste femti aar er arbeidet her i landet
med kunstig udklækning af fiskeyngel i stadig
fremgang, hvorved fiskebestanden og derved s. er støttet
(se under Fiskeavl). I 1906—07 udklækkedes
saaledes under offentligt tilsyn til 30 lakseelve 2 297 200
yngel. I samme tidsrum udklækkedes i 67 anlæg for
udklækning af indlandsfisk (fjeldørret, regnbueørret, røie
og sik) 4 767 200 yngel. Bestræbelsen for at anbringe
sportsfisk i de mangfoldige tjern og indsjøer, som endnu
er fisketomme i landet, er i fremgang, og den kunstige
udklækning støtter i høi grad dette arbeide, som
særlig kommer s. tilgode. — Ved siden af dette arbeide
med kunstig udklækning søges bestanden af laks (og
sjøørret) formeret ved bygning af laksetrapper i fosse,
som før forbød fiskens videre opgang i vasdraget;
gjen-nem disse laksetrapper skaffes fisken nye vandringsfelter
og gydepladse — Aarsfredningen for laks og sjøørret er
volonteux ^ egensindig,
volontiers ® gjeme,
volontør — (D Supernumerar,
Diätar, Volontär m - (e)
volunteer — ® surnuméraire,
volontaire m.
volt ©, Volte ® f, volte (f) f,
rask vending, volte; ® ogs.
(sjø-udtr.) kursændring, baut.
voltage (f) m, (fysik) spænding.
voltasøile — ® voltaische
Säule f — © Volta’s, voltaic pile
-(f) pile (f) voltaïque.
volte - ® Volte f — © volt
- (D volte f.
volte-face ® f: faire v. gjøre
helt om; (flg.) omslag.
volter (D gjøre volte; svinge,
voltige (f) m, voltigering; (dans
paa) slap line.
voltiger ® voltigere; Hagre,
voltigere — (t) voltigieren —
© practise gymnastics, vault — ®
voltiger.
volubile (Î) (bot.) som slynger
sig, snoet.
volubilis (D m, (bot.) vindel,
volubilité ® f, volubility ©
tungeraphed, svada; © ogs. om-
dreielighed; (let)bevægelighed ;
omdreining.
voluble © let omdreielig;
(tunge)rap.
volume © & ® m, (bog)rulle;
bind, del (af bog) ; om-, rumfang.
voluminøs — (t) voluminös,
umfangsreich — © voluminous —
® volumineux.
voluntariness © frivillighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
