Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Standard ... - Ordbøgerne: V - vovestykke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1108
vrai—vred
Stang, n. siegt fra Fredrikshald. Stamfaderen,
løit-nant og skipper Thomas Andersen (ca. 1660-—1725),
var fader til Anders Thomassen (1710—42), hvis
enke egtede Fabian S. af den ældre fredrikshaldske
siegt S. Hendes søn, den rige sagbrugseier Thomas
Andersen S. til Thorsø (1741—91), der eiede store
skogeiendomme i Fredrikshaldsvasdraget, blev stamfader
til en vidt forgrenet siegt, der har spillet en betydelig
©g fremragende rolle saavel i landets politiske som
kommercielle og kommunale historie. Hans søn,
sorenskriver Lauritz Leganger S. (1775—1836), er fader
til statsminister Fredrik S. (s. d.), hvis søn
statsminister Emil S. og sønnesøn statsraad Fredrik S.
nævnes nedenfor. Hans anden søn, godseier Anders S.
(1773—1843), havde ni sønner, hvoraf de fleste drev
betydelig handels-, specielt trælast- og
skibsrederivirksomhed paa Fredrikshald. Af slegtens øvrige
medlemmer kan merkes de to forretningsmænd Nils
Anker S. (1832—) og Mads Wiel S. (1838—1909).
[Litt.: H. K. Seffens, «Siegten Stang» (1905).]
Stang, Emil (1834—1912), n. statsmand, søn af
statsminister F. S. Student 1853, cand. jur. 1858, høiesterets-
advokatl862. Som
advokat oparbeidede han en
stor praksis og nød
megen anseelse; fra 1871
af fik han saaledes de
offentlige og beneficerede
sager. Saalænge faderen
sad som statsminister,
indtog S. en
tilbagetrukken stilling i det
politiske liv. Dog var
han 1877—89 medlem
af Kra. kommunestyre
Først 1883 blev han ind
valgt i stortinget, hvoi
han efter
rigsretsneder-laget reorganiserede
høi-repartiet og blev dets
leder. Som anerkj
endelse af de personlige
ofre, han herved bragte,
modtog han mai 1888
en hædersgave paa 106 000 kr. S. gjenvalgtes ogsaa for
perioderne 1886—91 og blev 1889 stortingets præsident,
styrtede ved dagsordenen af 26 juni s. a. det Sverdrup’ske
ministerium og tiltraadte fra 12 juli stillingen som chef
for den af ham dannede konservative regjering, der blev
staaende indtil 6 mars 1891, da han faldt som følge af
den G. Berner’ske dagsorden af 23 feb. s. a. om de
diplomatiske sagers behandling; han gik da tilbage til
stortinget, hvorhos han fra dec. s. a. konstitueredes som
justitiarius i Kristiania overret, uden dog at komme til
at overtage dette embede, sterkt optaget som han de
følgende aar blev i egenskab af oppositionens fører i
kampen mod ministeriet Steen. Ved dettes afgang 2 mai
1893 blev S. paany statsminister, denne gang under
særlig vanskelige forhold. Valgene høsten 1894 gav
venstre et svagt flertal i stortinget. S. indgav da sin
afskedsansøgning i jan. 1895, men kongen negtede fore-
Stang
1104
(Fot. af L. Szacinski.)
Emil Stang.
løbig at modtage den, og S. blev modstræbende staaende,
indtil han fik afløsning ved dannelsen af den
Hagerup-Gram’ske blandingsregjering af 14 okt. 1895 og
udnævntes til lagmand i Borgarting og Agder. 1898—1900
repræsenterede han Fredrikshald paa stortinget og
indtog atter sin stilling som høires parlamentariske fører.
1901—04 var han høiesteretsassessor, hvorefter han
trak sig helt tilbage til privatlivet. S. var en fortræffelig
taler og debattant. Han var en nobel og høisindet
personlighed, som selv under de bitreste politiske kampe
aftvang sine modstandere høiagtelse; han besad i sjelden
grad sit partis tillid og hengivenhed.
Stang, Fredrik (1808—84), n. statsmand. Student
1824, cand. jur. 1828, blev han kun 21 aar gammel
konstitueret som docent og 1831 udnævnt til lektor i
lovkyndighed. Allerede 1833 udgav han det paa sit
omraade grundlæggende arbeide, som blev hans
videnskabelige hovedverk, «Systematisk fremstilling af
kongeriget Norges constitutionelle eller grundlovbestemte ret>.
Allerede 1835 forlod han imidlertid universitetet og
nedsatte sig som advokat; snart var han en af skrankens
mest søgte mænd. 1837—39 var han desuden
konstitueret regjeringsadvokat og
blev 1841 bankadvokat.
Ved siden af denne
praktiske virksomhed var han
medlem af flere vigtige
lovkommissioner, saaledes
kommissionen for en ny
straffelov. 1837—45 sad
han ogsaa som medlem
af Kra. kommunestyre.
1845 tiltrak han sig stor
opmerksomhed som
statsraad J. H. Vogts defensor
i den mod ham reiste
rigsretssag. Straks efter
denne sags afslutning blev
han 6 dec. 1845 udnævnt
til statsraad og chef for
det fra 1 jan. 1846
nyoprettede departement for
det indre. I denne stilling
indlagde han sig store
fortjenester af landets økonomiske opkomst ved sit energiske
arbeide for næringsveienes og kommunikationsvæsenets
udvikling. Han havde væsentlig andel i de mange vigtige
love og praktiske reformer, som fra omkr. 1850 indledede
et helt nyt afsnit i det norske næringslivs historie. 1856
tog han afsked for at søge sin helbred g j en vundet. Et
ophold i Schweiz bragte ham ny styrke, og 1857 kunde ham
modtage udnævnelse som medlem i Sthm. af
interimsregjeringen under Oscar I’s sygdom. Senere indtraadte
han atter i kommunens tjeneste, var 1861 Kra.
formandskabs ordfører, ligesom han repræsenterede Kra.
paa stortinget 1859—60 og var medlem af
jurylov-kommissionen af 1860 og af skattekommissionen af
1861. Efter ministerkrisen 1861 blev S. paany statsraad
og førte som saadan forsædet i den norske regjering,
indtil han sommeren 1873 efter statholderpostens
ophævelse blev udnævnt til statsminister. Hans virksomhed
(Efter maleri af P. N. Arbo.)
Fredrik Stang.
vrai ® sand(færdig) ; oprigtig;
naturtro; egte.
vraisemblable (f) sandsynlig,
vraisemblance ® f,
sandsynlighed.
vralte — ® watscheln — ©
waddle — ® marcher comme un
canard, en se dandinant.
vrang — (gverkehrt; mürrisch,
unwillig — @ wrong; (fig.) per-
verse, wayward, untractable — (î)
(v.t) de travers; (vrang, fig.)
désobligeant, méchant.
vrange - (t) Kehrseite f - (e)
wrong side, seamy side — ®
envers m.
vranglære — (t) Irrlehre f ~
(g) erroneous doctrine, heterodoxy
- § doctrine (f) erronée,
hétérodoxe.
vranglærer — ® Irrlehrer m
— @ heretic, teacher of heretic
doctrines - ® docteur (m)
hétérodoxe.
vrangside se vrange,
vrangstrube: faa i v.n —
(Î) in den verkehrten Hals
bekommen — @ swallow the wrong way
— ® avaler qc. de travers,
vrangvillig se vrang.
vrangvilje - (£) Unwille m
-(e) disobligingness — (?)
désobli-geance, indocilité, méchanceté f.
vranten(hed) se grættendhed,).
vred — (t) bøse, zornig; (blive
V.) ogs. zürnen; (gjøre v.) ogs.
erzürnen — @ angry — (f) fAché,
en colère; courroucé; irrité; (blive
V.) ogs. se fâcher; (gjøre v.> ogs.
fâcher.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
