Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stanimaka ... - Ordbøgerne: V - vuggen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill
vitlture—væddeløber
Kongo. En 9 maaneders fart paa hovedelven mod nord
og saa mod vest og sydvest viste, at Lualaba—Luapula
var Kongos øvre løb, ikke Nilens. Dermed havde S. løst
hovedspørsmaalene i Afrikas hydrografi. («Through the
dark continent», I—II, London 1878.) Hjemme i Europa
fremholdt S. sin idé om at grundlægge en Irl
Kongostat og fandt den beredvilligste støtte hos Belgiens konge
Leopold II. 1879—84 var S. i Kongo optaget med at
skabe det faste grundlag for Kongostaten, det nuværende
Belgisk Kongo. («The Congo and the founding of its free
state», I—II, London 1885.) Da mahdisterne efter
Khar-tums fald havde afskaaret guvernøren for den ægyptiske
ækvatorial-provins, Emin pasha, tyskeren dr. Eduard
Schnitzer (s. d.), forbindelsen med Ægypten, drog S. i
spidsen for en britisk undsætningsekspedition fra Kongo
til Albert Nyanza, hvor han i Kavalli fandt Emin pasha,
som maatte følge med ned til Sansibar. Det geografiske
resultat af denne ekspedition var opdagelsen af den
vældige Kongo-urskog, Ituri-elven, Ruvensori-snefjeldene
og Albert Edvard-sjøens forhold til Nilsystemet. («In
darkest Africa», I—II, London 1890.) Efter sin
hjemkomst (1889) tog S. varigt ophold i England, blev adlet
og var 1895-—1901 medlem af underhuset. S. var
ubetinget en af alle tiders største opdagere, udrustet med
en enestaaende energi og en høi grad af praktisk sans,
men uden større videnskabelige anlæg og interesser. Hans
kaardhed og hensynsløshed skaffede ham mange
modstandere og angreb, særlig i den sidste tid fra tysk side.
Foruden sine verdenskjendte reiseverker har S. skrevet:
«Slavery and slave trade in Africa» (1893), «My dark
©ompanions and their strange stories> (1893), «My early
travels and adventures in America and Asia» (1895),
<tThrough South Africa» (1898). I den sidste bog skildrer
han den reise, han foretog 1897 som British South Africa
oompanys gjest. [Litt.: Little, «H. M. S., life, travels and
explorations» (London 1890); Reichard, «S., sein Leben und
Wirken» (Berlin 1896); Joubert, «S., le roi des
explorateurs» (Anvers 1905); «The Autobiography of Sir H. M.
S., ed. by his wife Dorothy S.» (London 1909).]
Stanley Falls [stænli-fålz], Central-Afrika, syv stryk
i Kongo paa begge sider af ækvator, mellem
Ponthier-vMle og Stanleyville, tilsammen 50 m. høie. Her slutter
Kongo sit øvre løb i tafellandet og begynder sit midtre
løb i 428 m.s høide.
Stanley Pool /sfcé/iZz-piz/J, Vest-Afrika, dyb, indsjøagtig
udvidelse af Kongo, ovenfor Livingstonefaldene under
4° 15’ s. br., 280 m. o. h., 4000 km.^ opfyldt af
skog-klædte øer og med høie bredder. Her slutter Kongo
sit midtre løb. Opdaget 1877 af Stanley, som
anlagde Leopoldville ved den sydvestre bred. Paa
nordsiden heiste De Brazza 1880 det franske flag, og her
anlagdes 1883 Brazzaville. Fra S. P. jernbane paa
Living-stonefaldenes sydside til Matadi.
Stannater, s t a n n i f o r b i n d e 1 s e r, se Ti n f o rb i
n-delser. _
Stanniol el. tinfolie fremstilles ved udvalsning
eller udhamring af rent tin til en tykkelse af O.Ol mm.
eller af en blyplade, belagt paa begge sider med lin.
Den første sort anvendes som indpakningsmateriale for
©hokolade o. 1., den sidste tykkere sort til
flaskekapsler o. 1.
Stanley Falls—Staphylëa
1112
Sta’nnoforbindelser, se Tinforbindelser.
Sta’nnum (lat.), tin.
Stanovoifjeldene, i det n.ø. Sibirien, stryger i n.ø.
retning nær kysten af det Ochotske hav og kan ansees
som en fortsættelse af Jablonoifjeldene (s. d.).
Stans (Stanz)^ Schweiz, landsby og hovedplads i
Unterw^aldens nordlige del, Nidwalden (nid dem Wald),
ved jernbanen Engelberg—Stansstad
(Vierwaldståtter-sjøen); 2800 indb. Turistindtægt. Stanser Verkommniss,
overenskomsten af 22 dec. 1481 mod oprør og brud paa
landefreden. S. stormedes 9 sep. 1798 af franskmændene.
Stanse er det verktøi, som bruges ved stansning
af blikplader. Pladen anbringes da mellem to
presse-stempler, som er saaledes formet, at de modsvarer den
udvendige og indvendige form af den gjenstand (laag,
æske, boks o. 1.), som skal presses, og stansningen sker
saaledes, at pladetykkelsen ikke forandres. S. anvendes i
stor udstrækning i fabriker for hermetikemballage o. 1., og
s. er da ofte saaledes indrettet, at de udskjærer blikket
af en hel plade, former pladen, renskjærer kanten og
forsyner gjenstanden med svækningslinjer (s. d.), alt
ved en nedgang af overstansen. Disse s., som for en
stor del er fremkommet ved norsk opfindelse, er meget
produktive, saa at en enkelt fabrik kan levere f. eks,
200 000 bokser pr. dag. S. anvendes ogsaa meget ved
fabrikation af cykler, i den elektriske industri og til
fremstilling af staalpenner.
Stansningsret (stoppage in transitu), den ret, en
sælger (aflader) efter gjældende lov maatte have til at
hindre godsets udlevering eller til at kræve det
tilbageleveret, naar kjøberen bliver ude af stand til at betale
kjøbesummen eller undlader at foretage, hvad der ifølge
kjøbet paahviler ham. Denne ret bortfalder ikke
derved^ at kjøberen har faaet konnossementet. Er
konnossementet af kjøberen overdraget til tredjemand, har
sælgeren ikke saadan ret mod denne, medmindre
konnossementet indeholder forbud mod overdragelse, eller det
godtgjøres, at indehaveren af konnossementet ved dets
erhvervelse ikke har været i god tro eller har handlet
med grov «agtsomhed (jfr. n. straffel.s § 166).
Sta’nte pëde (lat.), paa staaende fod.
Stanze. 1. D. s. s. ottave rime. — 2. Se Stanse.
— 3. Ital. stanza, værelse; Rafaels s., værelser i
Vatikanet med berømte vægbilleder af Rafael.
stapelia, «aadselblomst», planteslegt af familien
asclepiadaceæ, bladløse saftplanter med store blomster,
som særlig udmerker sig ved sin aadsellignende lugt.
De bestøves ved fluer, som lægger sine eg i
forraad-nende stoffe. Ca. 80 arter i Syd-Afrika; s. gigantea har
gule, tverstribede blomster, som kan have en størrelse
af optil 40 cm. i diameter.
Stapfer [-fær], Paul (1840—), fr. forfatter, en
tidlang litteraturhistorisk professor i Bordeaux. Han er
kjendt som en fin og stilsikker skribent. Meget
frugtbar; har skrevet om Molière, Sterne, Shakespeare, Goethe,
Racine, V. Hugo, Rabelais, Montaigne, Bossuet, Monod,
desuden sproglige causerier.
Staphylëa, buske med modsatte, tre- til syvtallige
blade og hvide, regelmæssige, femtallige blomster i top.
Syv arter i nordlig tempererede egne; de fleste dyrkes,
saaledes s. colchica og s. pinnata. Frøene er oljerige og
agtig, ræve-; ® ogs. m (bot.)
rævehale.
vulture @ grib.
vulturine @ gribbe-, -agtIg =
vulturish ; rovgjerrig.
vulve ® f, (anat.) vulva,
vurdere - ® (ab)schätzen,
laxieren, anschlagen — © value,
appraise, estimate; (skatte) ogs.
appreciate ; (v. efter fortjeneste) do
justice to - ® apprécier, estimer,
évaluer, taxer.
vurdering — ® Schätzung,
Taxation f - (e) valuation,
appraisement ~ ® appréciation,
estimation, évaluation, taxation f.
væbne — ® {be)waflFnen,
wappnen — @ arm; (v. sig) ogs. take
arms — (D armer; (fig.) ogs. munir
(de), prémunir (contre).
væbner - ® Knappe,
Schildknappe m — (e) esquire — (f)
écuyer m.
vædde - (t) wetten - (e) (lay a)
wager, bet — ® parier, faire un
pari.
væddekainp - (t) Wettkampf,
-streit m — @ contest for a wager
— ® combat m, lutte f.
væddekjørsel - O Wettfahrea
n — ((^ driving-match — ® course
(f) d’attellage, en char; course de
væddeløb — (t) Wettlanf m,
-rennen n — (e) (foot-, horse-)race
® course f.
væddeløber, -løbshest - #
Wettrenner m, Rennpferd a — (e^
racer, race-horse — (D cheval de
course; coureur m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
