Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stater ... - Ordbøgerne: V - væld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1119
Statistiske bureauer—Statsborgerret
1116
Staten opførte 1907 bygningens søndre fløi. Den nordre
er endnu (1913) ikke paabegyndt. Til museet er knyttet
J. H. Beers to legater og A. G. Houens fond. [Litt.:
Museets publikationer.]
Stater, græsk myntnavn i oldtiden; den attiske s. var
en guldmynt paa 8.6 g., den æginetiske en sølvmynt paa
12.3 g.; Filip og Alexander prægede guldstaterer.
Stathelle, ladested ved indløbet til Frierfjorden, paa
dens sydside, ret overfor Brevik; 484 indb. (1910^ S.
ligger paa gaarden Kjelstads grund i en nordheldende
skraaning. Byen har én parallelt med kystlinjen gaaende
gade. Bebyggelsen bestaar af træhuse. Den nordlige
del, der strækker sig udover paa gaarden Krabberøds
grund, benævnes Krabberødstranden. Færgeforbindelse
til Brevik paa fjordens nordside. S. fik ved kgl. resol.
af 22 feb. 1774 rettigheder som losse- og ladested. Der
foregik dengang adskillig udskibning af trælast til
Holland. Trælast er fremdeles sammen med is den vigtigste
udførselsvare. Folkeskole. Bamle sparebank har sit
sæde i S. Barkemølle. Bygningernes antal opgives for
1 jan. 1910 til 89 med en assurancesum paa 337 030 kr.
Antagen formue 1910 975 120 kr., indtægt 179 679 kr.
S. anløbes af en række dampskibe i lokal- og kystfart
og staar i veiforbindelse med Langesund i syd, Kragerø
i vest og Solum og Skien i nord.
Statholder kaldes den, som paa fyrstens vegne
fore-staar et lands eller en landsdels øverste styre. I
dansketiden havde siden 1572 Norge egen statholder, der som
regel var rigsraad og derfor medlem af de to landes
fællesregjering. Den reviderede grundlov af 4 nov. 1814
§§13 og 14 gav kongen adgang til at overdrage rigets
styre til en norsk eller svensk mand, naar kongen
opholdt sig udenfor landet. De tre første s. efter 1814 var
svenske, de to sidste (Wedel Jarlsberg og Løvenskiold)
norske. Efter 1856 blev stillingen ikke besat, og 1859
vedtog stortinget at ophæve den. Da kongen negtede at
sanktionere, opstod «statholderstriden» (s. d.).
Statholderstriden, Stortinget 1859 vedtog 9 dec.
samme aar en beslutning om at ophæve statholderposten.
Kongen, Karl XV, havde givet tilsagn om sanktion, og
derfor blev beslutningen næsten enstemmig. I Sverige
var imidlertid stemningen overfor nordmændene netop
paa dette tidspunkt meget bitter, især fordi stortinget i
1857 havde forkastet en del forslag til mellemrigslove
(om handel, told og retspleie), som de svenske stænder
havde vedtaget. Det kom til stormende scener paa
riddarhuset (se Anckarsvärd, K. H., og Dal man,
V. F.), og stæi^derne vedtog 17 mars 1860 en adresse
til kongen med forlangende om revision af rigsakten og
hævdede, at spørsmaalet om statholderpostens ophævelse
ogsaa vedkom Sverige og ikke kunde afgjøres uden dets
samtykke. Den svenske regjering sluttede sig under
trykket af den raadende stemning til stændernes
opfatning og erklærede, at den vilde gaa, hvis stortingets
beslutning blev sanktioneret. Kongen fandt da at maatte
tage sit løfte til nordmændene tilbage og negtede sanktion,
dog i norsk statsraad (4 april) og med den begrundelse,
at tidspunktet var ubeleiligt; samtidig lovede han selv at
fremsætte forslaget, naar det gunstige øieblik kom. Da
kong Karl tre dage senere meddelte sin beslutning for
det svenske statsraad, vedtog dette, at det ansaa be-
øgelse) augmentation f; (udvikling)
développement m ; (legemsv.,
skikkelse) taille, stature ; (plante) plante
f; végétal m.
væld - ® Quell, Born m,
Quelle f ; (toner) Flut f - @ spring;
(af toner) flood of harmony — ®
source f; (et v. af) des flots, une
mer, un océan de; une profusion
(f) de (fleurs).
vælde - (î) quellen — @ well,
spring, issue forth ~ (î) (re jaillir,
surgir.
vælde Sb — ® Gewalt, Macht f
— @ power, might — ® puissance,
force f.
vældig — (t) gewaltig, mächtig,
@ powerful, mighty — ® puissant,
fort.
vælge — (D erwählen — (e)
væld—væmmelse
stemmelsen i Norges grundlov om statholderposten for
at angaa begge riger, og at den ikke kunde forandres
eller ophæves anderledes end som i rigsakten bestemt
for unionelle anliggender. Herpaa svarede stortinget med
den berømte adresse af 23 april 1860, hvor det enstemmig
afviste enhver revision, som ikke var grundet paa
prin-cipet om «rigernes ligeberettigelse og ethvert riges
ene-raadighed i alle anliggender, som i rigsakten ikke er
betegnet som unionelle». — Kong Karl fik ikke anledning
til at indfri sit løfte om selv at foreslaa statholdersagen
ordnet; spørsmaalet blev udsat af flere storting, men
optoges atter til behandling 1873, da beslutningen om
statholderpostens ophævelse paany blev vedtaget med
grundlovsflertal. Kongen, Oscar II, gav 5 juni s. a. sin
sanktion i norsk statsraad, hvorefter Fr. Stang blev
udnævnt til statsminister i Kra.
Statïce, hindebæger, se.Plumbaginaceæ.
Statisk, se Ligevegt, Ligevegtslære, Mekanik.
Station (lat.), skiftested, stoppested, holdeplads fisær
for tog), opholdssted (for skibe, post el. 1.); fri s., fri
bolig og kost.
Stationær (lat.), «stedfast», stillestaaende, benyttes i
astronomien om en planet paa overgangen mellem
ret-løbende (s. d.) og retrograd (s. d.) bevægelse.
Stati’st^ stum person paa scenen.
Statistisk. Den moderne s. har som opgave at
udforske samfundslivet gjennem masseiagttagelser. Den
blev grundlagt i 19 aarh.s første halvdel, om man end
kan følge udviklingslinjerne bagover. Indsamling af
statistiske opgaver for specielle øiemed strækker sig
meget langt tilbage i tiden. Ligeledes har man ogsaa
tidligere videnskabelige retninger, der beskjæftigede sig
med statistiske emner. I Tyskland har man i det
18 aarh. den retning, der er opkaldt elter Achenwall;
den var dog mere en statsbeskrivelse end en
talvidenskab. I England har man i 17 og 18 aarh. den politiske
aritmetik, der paa matematisk grundlag efterforskede
lovmæssigheden i de store tal og bl, a. opstillede
døde-lighedstabeller. En forløber for den moderne skole er
tyskeren Süssmilch (d. 1777), men Quetelet er dens
grundlægger. Betegnelsen s. kom i brug i Tyskland i
midten af det 18 aarh., senere optaget ogsaa i andre
lande. Det er først i det 19 aarh., at en mere
systematisk indsamling af statistiske data er paabegyndt»
Tidligere henlaa arbeidet under den almindelige
administration og blev ofte forsømt. I første halvdel af det
19 aarh. oprettedes i en række lande statistiske
bureauer, udrustet med en vis faglig myndighed og
ledet af fagmænd. Hermed har man faaet et langt
rigere stof til videnskabelig bearbeidelse, og i den
moderne s. arbeider praksis og videnskab haand i haand.
Tidligere var s. væsentlig indsamlet til brug for
regjeringen; nu offentliggjøres den til almen benyttelse. I
Preussen oprettedes et statistisk bureau i 1805. Det
engelske Board of trade’s statistiske afdeling organiseredes
i 1832. Det danske bureau oprettedes 1850 og afløste
en tidligere virkende tabelkommission. Den svenske
officielle s. gaar meget langt tilbage, idet der i 1756
oprettedes en tabelkommission, der særlig befattede sig med
befolkningsstatistik; det svenske Statistiske centralbureau
er fra 1858. 1 Norge knytter den første statistiske virk-
choose, select; Uil en post) elect;
(til parlament) ogs. return — (J)
choisir; faire choix de; (ved
afstemning) élire.
vælger - (t) Wähler m — @
elector, voter, constituent - ®
électeur m.
vælig — ® feurig, wählig, mutig
- (e) fiery, high-mettled, spirited
- (D ardent, fougueux.
vælskbind - ®
Halbfranz-band n — (e) half-calf - ®
demi-reliure f.
væmmelig — ® ekel(haft),
widerlich - (e) nauseous,
disgusting, fulsome, loathsome,
repulsive - ® dégoûtant,
nauséabond, écœurant: -person, veir)
vilain.
væmmelse - ® h kel m — @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
